Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befolkning - Befragtning - Ordbøgerne: B - bluster ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fødsler. Det aarlige antal fødsler veksler mellem
62 og 66 tusen eller 30 pr. 1000 indb. I forhold til
folkemængden er procenten omtr. som i Danmark, men
høiere end i Sverige. Forøvrigt er den lavere end i
Europa i det hele. Fødslerne viser ogsaa en svagt
faldende tendens. Maksimum af fødsler pr. aar i forrige
aarhundrede var 35 og det laveste tal 22, men saa lavt naar
det ikke uden i aar, hvor der hersker nød eller trange tider.
Frugtbarheden blandt gifte kvinder er som bekjendt
meget forskjellig efter alderen. Frugtbarhedens maksimum
indtræder i det 17—18de aar, og den synker med kvindens
stigende alder. Ogsaa mandens alder øver sin indflydelse,
idet de høieste procenttal af fødsler fremkommer, hvor
begge egtefæller er ganske unge. Der fødes flere gutter
end piger, omtrent i forholdet 1067 : 1000, men forholdet
udjevnes senere paa grund af den større dødelighed blandt
gutter. Børn, fødte udenfor egteskab («uegte»), udgjorde
1901—05 7.06 pct. af samtlige levende fødte. Forholdet
har i de senere aartier forbedret sig noget, idet procenten
i begyndelsen af 70-aarene var 9. I England, Irland,
Nederlandene og Schweiz var procenten lavere end i
Norge, i andre lande regelmæssig høiere.
Dødsfald. Dødelighedspromillen udgjorde 1901—05
14.6. Der er intet land, som har saa lav dødelighed som
Norge, Sverige alene undtaget, hvor den tildels har været
lidt mindre (efter de sidste opgaver, der foreligger, er den
nu lidt høiere). Den betydelige nedgang, som har fundet
sted i dødeligheden gjennem tiderne, er et vigtigt
vidnesbyrd om folkets fremgang i økonomiske kaar, i
oplysning samt om en forbedret sundhedspleie. Sammenligner
vi forholdene nu med tiden for 70 aar siden, vil vi finde,
at især barnedødeligheden er formindsket, nemlig med 1/3
for børn under 10 aar, samt for aldersklasserne mellem 50
og 70 aar med 1/4 aldersklasserne 10—20 og 20—30 aar
er derimod dødeligheden steget, og mellem 30—40 aar er
forholdet uforandret. Se ogsaa Dødelighedstabeller.
Indvandringen til Norge er forholdsvis ubetydelig.
Flertallet af indvandrere er svensker, men tallet
svinger noksaa sterkt fra aar til andet efter tiderne.
I hvert af aarene 1898 og 1899 kom der over 2000
svensker her til landet, men siden er tallet gaaet ned til
mindre end det halve. Medens der i aarene 1891—1900
i gjennemsnit indvandrede 1743 svensker, var den
gjennemsnitlige indvandring fra andre lande 719.
Dertil kommer imidlertid tilbagevandring af personer, der
tidligere er udvandret til Amerika. Denne er for aarene
1891—1900 anslaaet til 20 à 30000, altsaa ca. 2500 pr. aar.
Af desto større betydning er udvandringen.
I forhold til folkemængden er denne større end i alle
andre europæiske lande undtagen Irland. Fra 1836—1905
udvandrede ialt 622000 personer, hvoraf den altoverveiende
del er gaaet til Amerikas Forenede stater. Udvandringen
til Amerika kan dateres fra 1825, da sluppen
«Restaurationen» med 52 mennesker seilede fra Stavanger til
det nye land. I de nærmest paafølgende aar reiste der
dog kun faa, men i 1836 gik to brigger fra Stavanger,
og fra nu af gaar der nogle hundrede udvandrere hvert
aar, og tallet voksede til 4000 i 1848. Sit høidepunkt
naaede udvandringen til Amerika i begyndelsen af
1880-aarene og var høiest i 1882 (28788 personer).
Ligeledes indtraadte der en sterk stigning i begyndelsen
af dette aarhundrede (høiest i 1903 med 24998 personer).
Foruden til Amerikas Forenede stater udvandrer en del til
andre oversjøiske lande (Sydamerika, Syd-Afrika, Øst-Asien).
I de senere aar er et ikke ubetydeligt antal reist
til britisk Nordamerika (Klondyke, Kanada).
Udvandringen til Australien var størst i 1872 (jfr. Australien).
Henved 2/3 af udvandrerne er mænd. Forholdsvis
sterkest optræder udvandringen blandt unge personer og
allersterkest i alderen 20—25 aar. Den største del af
udvandrerne har været knyttet til jordbruget, derefter
følger sjøfolk, dagarbeidere og haandverksarbeidere.
Blandt fabrikarbeidere er udvandringen mindre.
Med fødsler, dødsfald, ind- og udvandring er nævnt
de forhold, hvoraf bevægelsen i folkemængden afhænger.
Undersøger man tilveksten i de forskjellige landsdele i
løbet af det 19 aarh., vil man finde, at stigningsprocenten
er høiest nordenfjelds og paa Østlandet og lavest paa
Oplandene. I denne tilvekst maa man se en maalestok for
de fremskridt, som finder sted i den produktive virksomhed.
I vort land har tilveksten i løbet af de sidste 20 aar
været mindre end i Danmark, men større end i Sverige.
(Om faren for overbefolkning se Malthus, Robert.)
Befragtning. Befragter (eng. charterer) kaldes
den, der i henhold til den derom indgaaede kontrakt
(certeparti) afsender varer (lovligt kjøbmandsgods) ad
sjøveie med anden mand tilhørende fartøi. Som anden
part i befragtningskontrakten eller certepartiet (eng
charter-party), det almindelige udtryk, som kjendes af
alle skibsfartinteresserede nationer, benævnes skibets eier
bortfragter. Foruden parternes navne indeholder
certepartiet skibets navn, hjemsted, drægtighed,
bæreevne, klasse o. s. v., lade- og lossested, den betingede
fragt, bestemmelser om liggedage og overliggedage og
godtgjørelse for ophold over den stipulerede tid med
forskjellige undtagelser; endvidere et mindre eller større
antal klausuler, der som oftest henviser til stedlige
koutumer. Fragtkontrakten kan gjælde for en eller
flere reiser. I sin almindelighed kan rederen holde
sig til ladningen for den omakkorderede fragt; men
det hænder ogsaa, at man bliver skuffet heri,
medmindre man ved certeparti og konnossement i klare
og tydelige udtryk har sikret sig, at vedkommende
modtager har at erlægge den omstipulerede fragt ved
lastens udlevering eller stille sikkerhed for samme.
Største fare for ikke hos modtageren at erholde fragten
udsætter man sig under de saakaldte tidsbefragtninger
(eng. time-charters), hvor befragteren i certepartierne har
adgang til at viderebefragte (eng. subcharter) fartøiet til
tredjeperson eller personer. Er tidsbefragteren
uvederheftig, og denne paa forhaand har erholdt eller paa
anden maade disponeret over fragten, og vedkommende
modtager af godset kan dokumentere, at fragten allerede
er udbetalt, har rederen kun at holde sig til den
oprindelige befragter, med hvem fragtkontrakten er oprettet.
I sin almindelighed afsluttes certepartiet gjennem
mæglere, befragtningsagenter som mellemmænd, tildels er
der flere mellemmænd. Ved oprettelse af certepartiet
bør man nøie paase, at skibets virkelige dødvegtskapacitet
opgives, enten det gjælder tunge eller lette varer, især
naar det gjælder tidsbefragtning for dampskibe. At man
opgiver nøigagtig dets bæreevne, kulforbrug af de forskjellige
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
