Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Befragtning
- Befrugtning
- Ordbøgerne: B
- bluster ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sorter, fart og dybgaaende. I den daglige praksis
viser det sig ofte, at der opstaar tvist herom.
Det hænder ogsaa undertiden, at rederen, naar han ikke paa
forhaand kan regne sig til den virkelige fragt, bortfragter
skibet en rouche, en vis sum for en bestemt reise, det
saakaldte lumpsum-charter. Der er indbragt forslag
for «The international law association» om at arbeide for
indførelse af ensartede, klare og tydelige udtryk i
certepartierne, som ikke kan misforstaaes af nogen af parterne.
Befrugtning.
1. (ZooL). B.s natur og betydning har været gjenstand
for menneskenes betragtninger fra de ældste tider af;
det har da særlig været forholdene hos mennesket og de
høiere dyr, som har fanget den største interesse.
Om disse har det altid været kjendt, at begge kjøn
maa virke sammen for at frembringe afkom.
Ældre tiders kjendskab til b. var meget overfladisk, og
man nærede tildels ganske fantastiske forestillinger om dens
natur, lige til i Harveys skrift «De generatione animalium»
(1651) en virkelig naturvidenskabelig opfatning af b.s
væsen grundlægges. Med sit «omne vivum ex ovo» (alt
levende af et eg) slog han fast, at ethvert levende væsen
har sin oprindelse fra et i moderdyrets legeme dannet eg.
 |
Befrugtning: Seks stadier af et pattedyregs befrugtning
(skematisk fremstillet), æk. egkjerne; sk. sædkjerne. |
Hannens betydning for befrugtningen antog Harvey alene
beroede paa, at sædvædsken pirrede egget til vekst.
Faa aar efter fremkomsten af Harveys arbeide paaviste
Leeuwenhoeks elev van Hammen (1677) talrige smaa
bevægelige traade i sædvædsken; disse traade opfattede
han som snyltere og kaldte dem derfor sæddyrene
(spermatozoa). Først et aarh. senere (1786) lykkedes
det Lazaro Spalanzani at bevise, at det netop var disse
sædtraade, hvem den befrugtende kraft tilkom, idet
sædvædsken var uvirksom, naar disse traade frafiltreredes.
Trods de nævnte erfaringers store betydning manglede
dog endnu grundlaget for en virkelig forstaaelse af b.s
natur; dette grundlag skabtes først ved cellelæren og
paavisningen af, at saavel egget som sædtraaden er at
opfatte som celler, der i alt væsentligt stemmer overens
med legemets øvrige celler, omend deres forskjellige
rolle under befrugtningen og afkommets første udvikling
har paatrykt dem et indbyrdes forskjelligt og fra
andre celler afvigende præg. — Det modne eg kan have
meget forskjellig størrelse: fra et fugleeg til et fiskeeg
eller til det mikroskopiske eg hos pattedyr og mennesket;
men i hovedsagen er det bygget ligt hos alle dyr.
Det er en enkelt, oftest kugleformet celle, som udad
begrænses af en klar, tynd hinde, eghinden. Eggets
hovedmasse bestaar af protoplasma, og i dette ligger
der et lidet, rundt legeme, cellekjernen. Sædlegemerne,
«spermatozoerne», findes i mængde i sædvædsken. Deres
form er meget forskjellig hos forskjellige dyr; hos de
fleste (saaledes ogsaa hos mennesket) bestaar de dog af
et saakaldt hoved og en hale. Ogsaa sædlegemet er
efter sin udvikling at opfatte som en enkelt celle, som
dog er overordentlig liden, sammenlignet med egget, og
som næsten helt mangler protoplasma. Det bestaar
væsentlig af en cellekjerne (hovedet) og et kraftigt
flimmerhaar (halen). Anbringes et modent eg, f. eks. af en
fisk, under mikroskopet og tilsættes der sæd af samme
dyreart, vil sædlegemerne omsværme egget og trækkes
ind mod det; alle vil søge at trænge gjennem eghinden,
men dette lykkes kun for et enkelt. Saa snart dette
er skeet, hører eggets tiltrækning paa de andre
sædlegemer ganske op. Efterat spermatozoen er trængt
gjennem eghinden, afkastes halen, og kun hovedet
bevares. Sædlegemets hoved svulmer nu op og antager
kugleform, og der udvikles af dets kromatinsubstans
(se art. Celle) et kjernenet, som ligner egkjernens.
Senere tiltager ligheden mellem egkjernen og sædlegemets
hoved saa sterkt, at de bliver lige store og faar samme
udseende. Paa dette stadium nærmer de sig tæt op til
hinanden. — Omformningen fortsættes. Kromatinet samler
sig til et hos de forskjellige dyr forskjelligt antal
sammenbøiede, frie smaastave, kromosomer, og en fin
hinde, som hidtil har været tilstede baade om egkjernen
og sædkjernen (hovedet), opløses. — Af kromosomerne er
der lige mange i eg- og sædkjernen; men i begge findes kun
det halve af det for artens øvrige celler karakteristiske
antal; eg og spermatozo er saaledes at betragte
som celler med halve kjerner. De to grupper kromosomer
lægger sig derefter op til hinanden og forener sig
til en stor fælleskjerne, den saakaldte furingskjerne.
Denne skilles atter i to kjerner, som hver er
sammensat halvt af sædkjernens kromatinsubstans og
halvt af egkjernens. — Saaledes kommer hver af de to
nye celler, som danner sig om de to nye cellekjerner,
til at indeholde en ligelig blanding af hanlige og hunlige
kjerneelementer. Hermed er b. færdig, og ved videre
celledelinger dannes efterhaanden et foster. B. bestaar
altsaa i en forening af hanlige og hunlige kjønsceller,
navnlig af deres kjerner. Ved b. er eg- og sædkjerne
lige vigtige, og de forholder sig paa ganske samme maade.
Afkommet kommer saaledes til i lige grad at skylde
fader- og moderorganismen sin tilblivelse, og det er
ikke et produkt af én af dem, saaledes som tilhængerne
baade af den spermatistiske og den ovistiske teori antog.
2. (Bot.). B. bestaar ogsaa hos planterne i en
sammensmeltning af to celler, hvorved der dannes én
ny celle, som giver ophavet til et nyt individ.
B. opfattes som en kjønslig akt, den ene af de
sammensmeltende celler regnes for hanlig, den anden for hunlig.
Den enkleste form af b. finder vi hos endel alger og
soppe. Ved denne, den saakaldte kopulation, er de to
celler, som forener sig, ialfald tilsyneladende, lige.
[1]
[1]
blære — ⓣ Blase f; (blemme) Pustel m; (fig.) Grossthuer m — ⓔ (luft-) bubble; (vable) blister, vesicle; (urin-) bladder; (i jern) flaw, (i glas) bleb; (fig.) bragger — ⓕ bulle f (d’air); (blemme) ampoule, cloche f; (urin-) vessie f; (fig.) fanfaron, vantard m.
blæse — ⓣ blasen, weben; (b. ad) eim. was pfeifen — ⓔ blow; sound (the trumpet); (ad) not care a pin for — ⓕ souffler; (upers.) faire du vent; (mus.) jouer de; (b. ad) se moquer de; (b. ud) éteindre (la chandelle). blæsebelg — ⓣ Blasebalg m — ⓔ (pair of) bellows — ⓕ soufflet m.
blæst — ⓣ Wind m — ⓔ wind, blast; (fig.) fuss — ⓕ vent m; (fig.) bruit m.
blød — ⓣ weich, sanft — ⓔ soft; smooth, delicate (skin); mellow (colours) — ⓕ mou; doux; (hud) délicat; (tøi) moelleux. lægge i b. — ⓣ in die Weiche legen, erweichen — ⓔ soak, steep — ⓕ tremper.
blødagtig — ⓣ weichlich — ⓔ effeminate, enervated — ⓕ mou, efféminé.
blødagtighed — ⓣ Weichlichkeit f — ⓔ effeminacy — ⓕ mollesse f.
bløddyr — ⓣ Weichtier n, Molluske f — ⓔ pulpy animal, mollusk — ⓕ mollusque m.
bløde — ⓣ bluten — ⓔ bleed — ⓕ saigner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0440.html
