- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
807-808

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Befæstningskunsten - Beg - Beg, se Bey - Bega, Cornelis - Begarelli, Antonio - Begas - Begblende, se Uranbegert - Begeistring - Begenot - Beginer - Begineraa, se Berginneraa - Bègles - Begna - Begndalen - Begonia - Ordbøgerne: B - blødgjøre ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved anvendelse af beton og jordvolde, støttet med
jernbjelker eller solid træverk. Feltbefæstninger
(skanser, skyttergrave, kanongrave) udføres af tropperne
selv af forhaandenværende materiale og med verktøi,
som dels bæres af soldaterne (hver anden infanterist
har 1 «portativt» verktøi), dels kjøres;
feltbefæstningerne anordnes paa punkter, der som regel
kun forbigaaende har betydning for krigsførselen, dels i
forsvarsstillinger, dels for at hævde et erobret afsnit.
Den forfærdelige virkning af nutidens artilleri-, gevær- og
mitraljøseild har i overordentlig grad øget betydningen af,
at tropperne er vel øvet i udførelsen af saadanne arbeider.
Ogsaa ved feltbefæstninger anordnes overdækkede rum,
ofte under brystvernet; som stormhindere anvendes
forhugninger, pigtraad, ulvegrave, fladderminer m. v.

Beg, residuum ved destillation af trætjære og af
stenkulstjære, mørkebrunt til sort, noget klæbrigt; specifik
vegt 1.07 — 1.10. Førstnævnte anvendes af skomagere
til styrkning af traaden til «begsøm», stenkulsbeget
benyttes som kunstig asfalt, begge ved kalfatring af skibe.
Brygger-b. el. bayer-b., et gulbrunt el. graagult stof,
er ikke b. i norsk forstand, men enten en sammensmeltning
af kolofonium med linolje eller (det egentlige
bayer-b.) kvae, renset og befriet for indeholdt vand
ved smeltning og kogning; benyttes til «begning» af ølfade.

Beg, se Bey.

Bega, Cornelis (1620—64), holl. maler, var elev af
A. V. Ostade og har efter hans mønster udført en række
lystige og grovkornede skildringer af holl. folkeliv.

Begarelli, Antonio (ca. 1490 — 1565), ital.
billedhugger, har udført en række friske og yndige grupper
i brændt ler, som minder noget om Correggios kunst.
De fleste findes i hans fødeby Modena.

Begas, tysk kunstnerfamilie, hvis stamfader Karl B.
(1794—1854) var en overordentlig smidig og produktiv
maler, der efterhaanden sluttede sig til alle ledende
strømninger og udførte store og anseede arbeider i dem alle.
En lignende smidighed og arbeidskraft er gaaet i arv til
hans fire sønner, som ogsaa er kunstnere.

illustration placeholder
Reinhold Begas.


Den mest bekjendte, billedhuggeren Reinhold B.
(1831—), har udført en stor mængde grupper af
en svulmende og pompøs karakter. Hans kunst har
i stor udstrækning været taget i keiserens og
offentlighedens tjeneste; han har saaledes øvet
en afgjørende indflydelse paa udsmykningen af
Siegesallée i Berlin.
Broderen Karl B. (1845—) har under indflydelse af
Reinhold udført en række dygtige billedhuggerverker.

Begblende, se Uranbegerts.

Begeistring (ildhu) er dels betegnelsen for en
øieblikkelig følelsestilstand af sterk beundring, henrykkelse
el. l., som giver sig tilkjende i affektytringer, dels for
den varige iver for og kjærlighed til en sag, som man
er blevet ideelt grebet af.

Begenot, lokalt navn paa ledningsgarnet (landgarnet) i
en kilenot.

Beginer, et kvindeligt romersk-katolsk samfund,
som vistnok er stiftet af Lambert le Bèghe, prest i Liége
(d. 1187). De kvinder, som blev vakt ved hans prækener,
flyttede sammen for at leve et fællesliv i bøn og
barmhjertighed. I regelen dannede deres bygninger en
liden karré, omgivet af høie mure (begingaarde).
De aflagde ingen løfter, men ordnede sig som et frit samfund,
der levede af sine hænders gjerning under en styrers
ledelse. Deres blomstringstid falder i 12 og 13 aarh.,
da de udbredte sig over Frankrige, Tyskland og
Nederlandene. I 13 og 14 aarh. forfaldt disciplinen, og de
blev tillige anklaget for dovenskab og kjætteri (d. e. for
at hylde den frie aands brødre og søstres panteistiske
meninger). Dette fremkaldte flere forfølgelser. Ved
reformationen blev de fleste begingaarde omdannet til
hospitaler. Kun i Belgien og Holland har de holdt sig.

Begineraa, se Berginneraa.

Bègles [bægl], by i sydvestlige Frankrige, depart.
Gironde, ved Garonne, 12104 indb. (1901), nær Bordeaux.
Fabrikation af fyrstikker; mineralkilde; gammel kirke.

Begna, et af Drammensvasdragets (Dramsvasdragets)
mægtigste tilløb, udspringer paa Filefjeld,
gjennemstrømmer Valdres’ hoveddalføre, samt Begndalen og
Aadalen og falder ved Hønefoss i Randselven. Under
sit løb udvider den sig flere steder til store indsjøer
(Vangsmjøsen, Slidrefjorden, Strandefjorden, Sperillen m. fl.)
og danner mange vakre fosser, hvoriblandt Fosseimfoss og
Faslefoss i Valdres, Eidefoss i Begndalen og Hofsfoss og
Hønefoss, straks før den falder i Randselven. Blandt dens
tilløb kan nævnes vasdraget gjennem Østre Slidre og
Aabjøra, der kommer fra Tisleivandet m. fl. vande.
Den har et nedslagsdistrikt paa 4 921 km.2 I 1900 nedfløtedes
gjennem Begna 261987 tylvter tømmer. Fra Sperillen
til Hønefoss (gjennem Aadalen) benævnes den i
almindelighed Aadalselven. Oprindelig har vistnok navnet B.
kun betegnet elven i dens løb gjennem Bagn (Begndalen).

Begndalen, Begnas dalføre mellem Bagn (Søndre
Aurdal) og Sperillen; før Valdresbanen blev færdig, gik
trafiken til Valdres og over Filefjeld for en stor del
gjennem denne dal. Omtrent midt i dalen annekskirke og
postaabneri af samme navn.

Begonia, over 400 arter stor planteslegt af den
helkronede, tropiske familie begoniaceæ, som ellers
kun omfatter et snes arter. B. er urter eller
halvbuske med rodstok eller knolde, skjæve blade
og særkjønnede blomster.

illustration placeholder
Begonia
.

[1]


[1]
boast ⓔ prale, skryde (af); pral, skryd.

boat ⓔ baad; føre i baad; befare med baad.

boating ⓔ baadfart.

boatswain ⓔ baadsmand.

bob ⓔ noget dinglende, (stykke) hængestas; pendelvegt; agnmark; ryk, stød; omkvæd; kort paryk; (vb) bevæge (sig) med et ryk; smække til; afstubbe; dingle; fiske.

bobbin ⓔ spole; kniplestok; traadlidse.

bobèche ⓕ f, lysmanchet.

bobine ⓕ f, spole; snelde.

bobiner ⓕ spole.

boble — ⓣ Blase f — ⓔ bubble — ⓕ bulle f (d’air); bouillon m. Vb — ⓣ wallen, sieden, brodeln, Blasen treiben — ⓔ bubble — ⓕ bouillir; bouillonner.

bobo ⓕ m, smerte, let onde.

bobstays ⓔ vaterstag.

bob-tailed ⓔ stubrumpet.

bocage ⓕ m, lund.

bocal ⓕ m, glaskar; akvarium; lyskugle; (mus.) mundstykke,

bocard ⓕ m. knusemaskine.

Bock ⓣ m, buk; kran, rambuk; murbrækker; bommert. bockbeinig stivbent, stædig. Bocksbeutelei f. pedanteri.

bock ⓕ m, glas øl.

bod I — ⓣ Laden m, Bude f — ⓔ booth, stall; (butik) shop — ⓕ baraque, boutique f.

bod II se mulkt og bedring. — (Relig.) — ⓣ Busse f — ⓔ penance — ⓕ pénitence f. raade bod paa — ⓣ abhelfen — ⓔ remedy, amend — ⓕ remédier à; réparer, redresser, bodfærdig — ⓣ bussfertig — ⓔ penitent — ⓕ pénitent, repentant.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free