Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beitstaden - Beitstadfjorden - Bej, se Bey - Beja - Bejar - Beke, Charles Tilstone - Bekes - Bekes-Csaba - Bekjendelse (jur.), se Tilstaaelse; (teol.), se Trosbekjendelse - Bekjendelsesskrifter, se Symbolske bøger - Bekjendere, se Confessores - Bekkasinfugle - Bekkasinjagt - Bekkasinslegten - Bekken - Beklædning (milit.) - Ordbøgerne: B - bolverk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Solberg og Malme sogne under B. prestegjeld, ligger
omkring Beitstadfjorden og Beitstadsundet. Den væsentlige
bebygning er langs fjorden, hvor der findes mange vakre
gaarde; forøvrigt er herredet et skogklædt aaslandskab
med høider op til 600 m., gjennemskaaret af mange
smaa vasdrag. Jordbrug og skogdrift er hovednæringsveie;
der findes flere meierier og mange sagbrug.
Paa gaarden Nordre Hones er en svineavlsstation for
Nordre Trondhjems amt. Inden herredet er B. sparebank,
oprettet 1858, og Malme sogns sparekasse.
Antagen indtægt 1906 313280 kr., formue 1681000 kr.
Beitstadfjorden, fællesnavn paa den del af
Trondhjemsfjorden, der ligger indenfor Skarnsundet.
Mod sydvest udsender den en lang, smal arm, Verrasundet,
og mod nord en ligeledes trang arm, Beitstadsundet, der
ved Malme bøier mod øst, og hvis inderste bredere
parti benævnes Hjellebotn. Den østlige bugt af B.
benævnes i alm. Stenkjærfjorden.
Bej, se Bey.
Beja [bēᶄa], i oldtiden Pax Julia, by i Portugal, provins
Alemtejo, ved jernbanen Lissabon—Faro, 8895 indb.;
fabrikation af fajanse, oljeavl; sæde for en biskop;
levninger af en romersk vandledning.
Bejar [be’ᶄar], by i Spanien, provins Salamanca (Leon)
ved Rio-Frio, 963 m. o. h., 9488 indb.; handel med
skinker (B.-skinker) og uld, fabrikation af klæde; gamle
befæstningsverker og gammelt slot.
Beke [bīk], Charles Tilstone (1800—74), eng.
reisende og geograf, bereiste sammen med Moore
Palæstina, hvor de anstillede de første undersøgelser
angaaende det Døde havs depression. Besøgte gjentagne
gange Abessinien, først 1840 som deltager i Harris’
ekspedition, da B. udforskede Godjam og de ukjendte egne
længere i syd, derpaa 1865 som leder af den mislykkede
ekspedition for at befri engelske fanger. Foretog endelig
1873 en reise til Ægypten og det Røde hav. B. tog ivrig
del i diskussionen om aktuelle geografiske emner særlig
spørsmaalet om Nilens kilder, som han foreslog at søge
fra østkysten af. Har bl. a. skrevet «Abessinia» (London
1846) og «The sources of the Nile» (London 1860).
Bekes [bēkēš].
1. Ung. komitat, øst for Theis, 3558 km.2 med 278731 indb.
(magyarer, slovaker), frugtbart sletteland, som ofte lider
af oversvømmelser (elven Koros’ arme). Dyrkning af hvede,
tobak, vin o. s. v.; kvægavl (heste, faar o. s. v.); fisk.
2. By ved Hvide og Sorte Koros’ forening, 25483 indb.
Dampmøller, kornhandel, frugtavl.
Bekes-Csaba [bēkēš tšába], by i Ungarn, komitat
Bekes ved en kanal til den Hvide Koros og jernbane til
Budapest, 37547 indb. (magyarer og slovaker).
Avl af vin og hamp, handel med korn, kvæg, vin o. s. v.;
garnisonsby.
Bekjendelse (jur.), se Tilstaaelse; (teol.), se Trosbekjendelse.
Bekjendelsesskrifter, se Symbolske bøger.
Bekjendere, se Confessores.
Bekkasinfugle (scolopacidæ), familie af vadefuglenes
orden. Nebbet langt, ret og smalt, ved roden sammentrykt
fra siderne, udad mere rundt, spidsen haard,
forøvrigt mygt og følsomt. Næseaabningerne smaa,
beliggende ved nebroden. Øinene store, liggende langt
tilbage, lige over øreaabningerne. Halen kort. Benene
temmelig lange. Fortærne skilt lige til roden, bagtaa
tilstede. Kjønnene som regel lige i farve, hunnen ofte
noget større end hannen. B. lever i fugtige skogmarker
eller paa aabne pladse nær myrer og sumpige krat.
De er for det meste natlige fugle. Deres næring bestaar
hovedsagelig af insekter, larver, orme og smaa snegle,
som de finder frem af den bløde bund med sit følsomme neb.
Om vaaren foranstalter hannerne ofte et slags leg.
De fleste b. lever i polygami. Hunnen lægger sine 4
pæreformige eg paa marken. B. tilhører fornemmelig de
nordlige tempererede strøg; de er trækfugle. Paa grund
af sit lækre kjød er b. et meget efterstræbt jagtvildt.
Til denne familie henføres 2 slegter: bekkasinslegten
(telmatias) og rugdeslegten (scolopax).
Bekkasinjagt er tilladt fra og med 16 aug. til og
med 14 mars (l. 1902 § 17).
Bekkasinslegten (telmatias) (se Bekkasinfugle),
vadefugle med langstrakt krop, sammentrykt fra
siderne; hoved og nakke med langsgaaende sorte baand,
nebspidsen noget affladet. Slegten omfatter 20 arter
udbredt over hele jorden; hos os følgende tre arter:
Dobbelt-bekkasin (t.major), paa oversiden brun-
og sortspraglet med langsgaaende rustgule baand, hovedet
paa oversiden sort med et smalt brungult baand langs
midten, et bredere baand af samme farve over øiet.
 |
| Dobbeltbekkasin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
