- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
821-822

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beleiring - Beleiringsartilleri - Beleiringspark - Beleiringstilstand - Belem - Belemniter - Belfast - Belfort - Belg - Belgard - Belgaum - Belgerne - Belgica - Belgica-ekspeditionen - Ordbøgerne: B - bonde ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aabning i volden (bresche), trænger angriberen over
graven og gaar til storm gjennem breschen; gravovergangen
hører imidlertid til de vanskeligste foretagender
ved en beleiring, da den maa foregaa under flankerende
ild fra kaponièrer (s. d.), som aldrig mangler ved
moderne befæstninger. Ofte er ogsaa graven fyldt med
vand, saa at der over den maa bygges dæmning eller
bro, forinden stormen kan foretages. Ligeoverfor meget
sterke feltstillinger kan man undertiden blive nødt til at
benytte en noget tilsvarende fremgangsmaade, saaledes
som tyskerne ved Dybbøl 1864, delvis ogsaa japanerne ved
Mukden 1905. En instruktiv beskr. af en moderne b. er
B. W. Nørregaard, «Port Arthurs beleiring» (Kra. 1905).

Beleiringsartilleri er bestemt til at virke mod de
sterkeste permanente befæstninger, pansertaarne, granit
og beton, og omfatter derfor meget grovere skytstyper
end felt- og positionsartilleriet. Før japanernes
beleiring af Port Arthur 1904 ansaaes et kaliber af 15 cm.
passende for kanoner til den egentlige frontalbeskydning
og 21 cm. for haubitser og morterer til beskydning af
overdækkede rum m. v.; japanerne anvendte imidlertid
adskillige 28 cm. haubitser, der saaledes var af samme
størrelse som de, vi har paa Oscarsborg. De havde en
skudvidde af 9 km. og en projektilvegt af 240 kg.
Vi har intet beleiringsartilleri.

Beleiringspark omfatter alt materiel, som tiltrænges
ved en beleiring: artillerimateriel med ammunition,
ingeniørmateriel (skansetøi) til anordning af skanser,
kommunikationer (forbindelsesgrave) og approcher (sapper,
løbegrave) m. v. Til b. henhører ogsaa laboratorium og
verksteder samt materiel for anlæg af feltjernbaner,
kontraminering o. s. v.

Beleiringstilstand, en moderne form for diktatur,
der i visse lande kan proklameres af statsoverhovedet
under urolige forhold, fremkaldt ved ydre eller indre
farer, og hvis væsentligste kjendemerke er, at forvaltning
og retspleie i stor udstrækning overgaar fra civile til
militære myndigheder. Ofte bliver under b. visse dele
af forfatningen midlertidig sat ud af kraft og den
borgerlige straffelov afløst af militærstraffeloven.
Man taler om den «store» eller «lille» b. efter arten og
omfanget af de forandringer, som gjøres i den sedvanlige
tilstand. Hos os har man ingen bestemmelser om b.

Belem.

1. Forstad til Lissabon i v. (før selvstændig kommune).

2. Officielt navn (Santa Maria de B.) paa hovedstaden
i staten Pará, Brasilien (se Pará).

Belemniter, en uddød gruppe af de 10-armede
blækspruter. De havde et af flere dele bestaaende skal
beliggende i dyrets indre. Af disse dele finder man
oftest kun en kalkpig, rostrum, der er cylindrisk,
tilspidset i den bagre ende og med en kegleformig
udhulning i den forreste. B. levede i jura- og kridttiden
og er vigtige ledefossiler for flere af disse tiders lag.

Belfast [belfást].

1. Irland, by i landskabet Ulster, grevskabet Antrim,
ved mundingen af elven Lagan i Belfastbugten (B. Lough),
350000 indb. B. er den vigtigste by i hele Nordirland,
baade for sin industri og sin handel. Spinde- og
vævindustri grundedes i denne egn af flygtede
hugenotter i slutningen af det 17 aarh. Især staar
linindustrien (blegningen) høit. Stort skibsbyggeri.
Betydelig indførsel af hvede, mais, lin.
Udførselen sker ligesom fra de andre irske havne for en
stor del over Storbritanniens udførselshavne (Liverpool,
Glasgow o. a.). Norsk vicekonsulat under konsulatet i
Dublin. I 1906 blev B. anløbet af skibe med en samlet
tonnage af ca. 2.7 mill. tons. B. har som de fleste irske
sjøbyer en vakker beliggenhed. B. er hovedsædet for de
irske presbyterianere (St. Enochs kirke), katolikerne har
bl. a. den statelige St. Patrick-kirke. Den botaniske have
frembyder et fuldstændigt billede af Irlands flora.

2. Nordamerika, by i de Forenede stater, staten Maine,
midt paa kysten, ved Penobscot Bai. Ca. 5000 indb.
Udmerket havn.

Belfort [befå’r], Frankrige.

1. Territorium ved grænsen af Elsass (af hvilket det var
en del før krigen 1870—71) og Schweiz, 608 km.2, 92000 indb.

2. Territoriets hovedstad, 30000 indb., ved «den burgundiske
port» mellem les Vosges (Vogeserne) og Jura, derfor
saavel vigtigt handelsknudepunkt som fremforalt vigtig
fæstning, ved en af indgangene til Frankrige. Især
berømt ved oberst Denferts heltemodige forsvar 13/11 1870—
16/2 71. Det lykkedes de franske fredsunderhandlere at
erholde B. tilbagegivet til Frankrige, dog ikke før
krigserstatningen var betalt, aug. 1873.

Belg,

1. (Bot.). Enbladet, enrummet kapsel, som ved modningen
aabnes baade i ryg- og bugsømmen, f. eks. hos ert,
vikke, bønne.

2. (Mus.). Ved instrumenter som orgel, harmonium,
trækspil, lirekasse den sæk, der opsamler og skaffer
luft til piberne. Konstruktionen er forskjellig.
B.-huset ligger ofte udenfor orgelhuset. Til
betjening af dets b. bruges en særskilt b.-træder.

Belgard [-gart], Preussen, by i Pommern, 8600 indb.,
ved Persante, i landet indenfor Kolberg og Koslin.
Industri, hestehandel.

Belgaum.

1. Distrikt i sydlige Forindien, præsidentskab Bombay,
12061 km.2 med over 1 mill. indb., fladt med
enkelte isolerede fjeldtoppe, gjennemstrømmet af Krisjna.
Dyrkning af ris og bomuld, kvægavl, store skoge,
industri i papir og tøier.

2. Hovedstad i distriktet B., befæstet og med garnison,
36878 indb.

Belgerne, det gamle hovedfolk i det belgiske Gallien,
landet mellem Seine og Rhinen. Kort før Cæsar havde
B. tillige sat sig fast i det sydligste Britannien. B. talte
keltisk som de øvrige galler, havde samme skikke, men var
mere barbariske. Strabon anslaar deres vaabenmandskab
til 1 mill. B. i Gallien kuedes efter tapper modstand
af Cæsar og romaniseredes; keltisk sprog omtales
ved Mosel i 4 aarh. e. Kr. B. i Britannien kuedes
under keiser Claudius og udryddedes siden af
angelsachserne.

Belgica, stræde i Sydishavet mellem Danco land og
Palmer arkipel, udforsket af «Belgica»-ekspeditionen (s. d.).

Belgica-ekspeditionen udgik i aug. 1897 fra Antwerpen.
«Belgica» førtes af den belgiske sjøofficer A. de Gerlache,
førstestyrmand var nordmanden Roald Amundsen.
Febr. 1898 saaes Alexanderland (s. f. Sydamerika,
70° v. l. Grw.), 16de naaedes 71° 35’ s. br. under
89° 10’ v. l. Først jan. 1899 kom skibet ud af isen og
naaede i mars Punta Arenas ved Magellanstrædet i Chile.
B.s udforskninger strakte sig fra Sydschetlandsøerne
vestover gjennem Belgicastrædet forbi Alexanderland.

[1]


[1]
bonde — ⓣ Bauer m — ⓔ peasant, farmer; (selveier-) yeoman, freeholder; (i schak) pawn — ⓕ paysan m; (i schak) pion m. bondegaard — ⓣ Bauerhof m — ⓔ farm; freehold estate — ⓕ ferme f. bondestanden — ⓣ der Bauernstand — ⓔ the peasantry, yeomanry — ⓕ (état (m) des) paysans m pl.

bonde ⓕ f, spuns, prop, stigbord.

bonder ⓕ fylde til randen; stuve fuld.

bondir ⓕ hoppe, springe.

bondon ⓕ m, spuns; appetitost.

bondsk — ⓣ bäurisch — ⓔ boorish, clownish, rustic — ⓕ rustre. rustaud.

bone — ⓣ bohnen — ⓔ polish, rub With bee’s-wax — ⓕ frotter;

bone ⓔ ben; gjenstand af ben; (vb) sætte fiskeben i kjoleliv, spiler i paraply; tage benene ud af.

bon-fire ⓔ glædesblus.

bonheur ⓕ m. lykke, held.

bonhomie ⓕ f, godmodighed, enfoldighed.

bonhomme ⓕ m, godmodig, skikelig, enfoldig fyr; (bot.) kongslys.

boni ⓕ m, overskud.

bonifier ⓕ forbedre; godtgjøre.

boniment ⓕ m, reklame; humbug.

bonne ⓕ f, barnepige.

bonne-dame ⓕ f, (bot.) svinemelde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free