Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 835-836 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bellman, Carl Michael - Bellmansdagen - Bello, Andrés - Belloguet, Dominique Francois Louis, baron Boget de - Bello Horizonte - Bellona - Belloram - Bellot, Joseph René - Bellows - Belloy, Pierre Laurent Buirette de - Bell Rock - Bellum - Belluno - Belmez - Belmonte - Ordbøgerne: B - boscage ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og hvori dalevende personer ugenert indførtes, endog med
navns nævnelse, f. eks. hovedfiguren, den forulykkede
hofurmager Fredman, korporal Mollberg, Movitz,
Ulla Winblad o. fl. Viserne udbredtes i afskrifter og
udkom i skillingstryk, saa at hans digtning var almindelig
kjendt i begyndelsen af 1770-aarene. Efter endel mindre
betydelige arbeider udkommer 1790 «Fredmans epistlar»,
ialt 82, de allerfleste fra tiden 1766—74, med de udødelige
billeder af folkeliv og natur fra Stockholm og nærmeste
omegn; gjennem de staaende personer fremkommer en
forbindelse mellem de enkelte digte, saa at man med en
vis ret har kaldt det et «lyrisk epos». At fremhæve
enkelte af disse digte er næsten umuligt; de er i sin art
noget af det ypperste i verdenslitteraturen og eier stadig
den samme magt over læsere og tilhørere. 1791 kom
«Fredmans sånger», hvis indhold er mere forskjelligartet,
«bacchanaliske» digte, drikkeviser (deriblandt mange med
bibelske emner), f. eks. «Så lunkom vi så småningom»,
pastoraler, komiske digte, f. eks. «Magistraten i Telje»
o. m. a. B.s sidste leveaar var ulykkelige; selv var han
syg og hans økonomiske forhold elendige. B. eier en evne
til at gjengive baade naturens og menneskers stemninger
som faa andre. Og selv om man kan paavise forbilleder,
maa man indrømme ham fuld originalitet; han omplanter
paa svensk jord, hvad han har lært i udlandet, saa det
bliver egte nationalt ; han ved at lægge et eiendommeligt
humor over de forkomne eksistenser, han skildrer.
Skjønt man ikke maa gjøre ham til ét med Fredman, maa
han have følt noget lignende, som han lader denne udtale,
f. eks. i «Ack, du min moder, säg hvem dig sände».

Carl Michael Bellman.

Derfor er hans digtning blevet saa personlig og egte.
B. var ikke egentlig komponist, men vel en af alle
tiders største tonedigtere. De melodier, han brugte, var
barndomsminder og hidrørte mest fra franske chansons
og gammel dansemusik. Men hans fine poetisk-musikalske
sans forstod smidig at tilpasse og omstøbe dette musikstof;
deraf den dybe sammensmeltning af ord og toner i B.s
sange, der har gjort dem til smaa kunstverker, hvis
fortolkning stadig har begeistrede dyrkere (Scholander,
Par Bricole). B.s ven, musikeren Åhlström optegnede og
arrangerede melodierne. Den bedste nyere udgave er
E. Drakes. [Litt.: Atterbom, «Svenska siare och skalder»,
VI, 1; Erdmann, «G. M. Bellman». Om oprindelsen til
Bellman-melodierne se Ad. Lindgren, «Musikalska studier»,
1896.]

Bellmansdagen, 26 juli (selskabet «Par Bricole»
afslørede 26 juli 1829 Byströms buste af B. paa Djurgården
i Stockholm).

Bello [be’ljå], Andrés (1781—1865), sp.-amer. digter
og statsmand, indkaldtes 1829 til Chile og udrettede som
statssekretær i udenrigsministeriet overordentlig meget for
landets politiske og kulturelle udvikling. Han er
Sydamerikas største lyriker, i besiddelse af en sjelden
fornem og elegant stil og har desuden skrevet udmerkede
folkeretslige og filologiske verker.

Belloguet [bæloge’], Dominique Francois Louis,
baron Boget de (1796—1872), fr. officer og arkæolog,
har navnlig beskjæftiget sig med hertugdømmet Burgunds
ældste historie og Frankriges tidligere befolkning.

Bello Horizonte, by i Brasilien, siden 1898 hovedstad
i staten Minas Geraes, 850 m. o. h., ca. 25000 indb.
Da den tidligere hovedstad, Ouro Preto, laa paa et
ugunstigt sted, anlagdes i n.ø., paa den anden side af
Serra do Espinha, B. H. (1898). Den er nu en vakker
by med store regjeringsbygninger, sygehus, museer o. s. v.

Bellona, romernes krigsgudinde, søster (el. datter) af
Mars. Tempel paa Marsmarken (udenfor Roms bygrænse),
i hvilket senatet forhandlede med fremmede gesandter
og andre, som ikke maatte betræde Rom.

Belloram, havneplads i britisk Nordamerika, prov.
New Foundland. 1787 indb. Telegrafstation.

Bellot [bælå’], Joseph René (1826—53), fr. sjøofficer,
gjorde flere togter i Sydhavet, deltog 1851—52 som
næstkommanderende i Kennedys ekspedition for at finde
Franklin; paa en anden reise i Nordishavet med
dampskibet «Phønix» under Inglefield omkom B. ved et
ulykkestilfælde. B.-strædet mellem Boothia Felix og
Nordsomerset opdagedes paa denne reise og opkaldtes efter B.

Bellows [be’lōs], Henry Whitney (1814—82), amer.
prest i New York ved kongregationalisternes hovedkirke,
redaktør af det liberale unitarierblad «Christian inquirer».
Betydelig taler, forfatter af leilighedsskrifter af
statsvidenskabeligt og socialt indhold. Efter en reise til
Europa skrev han «The old world in its new face» (New York 1868).
En samling af hans «Sermons and addresses» udkom i Boston 1882.

Belloy [bælwâ], Pierre Laurent Buirette de
(1727—75), fr. forfatter, skuespiller, skrev dramaer,
forlod de klassiske emner og behandlede bl. a. nationalt
historisk stof. Mest kjendt er «Le siège de Caiais»,
«Gaston et Bayard» og «Pierre le cruel».

Bell Rock [bel rok] (Klokkefjeldet), ogsaa Inch Cape,
farligt skjær paa østkysten af Skotland udenfor
Tayfjordens munding, rager kun ved laveste ebbe op over
havfladen, med et 37 m. høit i 1811 opført fyrtaarn.

Bellum (lat), krig; b. omnium contra omnes, krig
ført af alle mod alle, den engelske filosof Hobbes’ betegnelse
af menneskehedens urtilstand før samfundets dannelse.

Belluno,

1. Provins i nordøstlige Italien, landskab Venezien,
3349 km.² med 192800 indb.; bjergland
omkring elven Piave; kvægavl, skogdrift, metalrigdomme.

2. Hovedstad i prov.B., ved Piave, 6652 (kommunen 18747)
indb. Handel med tømmer og vin; bispesæde; bekjendt
ved sin vandledning (fra Monte Serva).

Belmez, by i sydlige Spanien, provins Cordoba, ved
elven Guadiato, bielv til Guadalquivir, 8987 indb., i
Sierra Morena; kulgruber.

Belmonte.

1. Havneby i sydlige Italien, provins Cosenza,
med en vakker beliggenhed ved Middelhavet.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>