Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Belysning
- Belz
- Belzoni, Giovanni Battista
- Belægge
- Bem, Józef
- Bembo, Pietro
- Bembridge
- Bemmel, Eugène van
- Ben (hebr.)
- Ben (keltisk)
- Ben (anat.)
- Benaadning
- Benares
- Ordbøgerne: B
- bouline ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nedenfor gives en samlet fremstilling af belysningsarternes
nuværende økonomiske og sanitære standpunkt
(varme- og kulsyreudvikling) med de anførte priser og
varmeevner som grundlag. Omregning til andre priser
vil da være let. Forøvrigt henvises til specialartiklerne
for de enkelte belysningsarter.
| Belysningsart. | Forbrug
pr. Hefner-
lystime. | Kal. pr.
Hefner-
lystime. | Gram
kulsyre
pr. Hefner-
lystime. | Øre
pr. 1000
Hefner-
lystim. |
| Stearinlys | 8.0 | gr. | 75 | ca.28 | 1160 |
| Stenkulgas: Snitbr | 10.0 | liter | 50 | 10.4 | 160 |
| — Argandbr. ... | 8.0 | » | 40 | 8.3 | 128 |
| — Regenerativbr | 3.0 | » | 15 | 3.1 | 48 |
| — Alm.Auer-br. | 1.5 | » | 7.5 | 1.5 | 24 |
| — Invertbrænder | 1.0 | » | 5.0 | 1.0 | 16 |
| — (Bedste presgas) | 0.6 | » | 3.0 | 0.6 | 10 |
| Luftgas: Auer-br | 2.0 | » | 6.0 | 1.5 | 44 |
| Acetylen: Aabne blus | 0.7 | » | 9.0 | 2.8 | 98 |
| — Auer-brænder . | 0.2 | » | 2.6 | 0.8 | 28 |
| Petroleum: Alm.br. | 2.5-4.0 | gr. | 30-48 | 7.5-12.0 | 50-80 |
| — Stueglødebr | 0.8-1.0 | » | 9.6-12 | 2.4-3 | 16-20 |
| — Store glødebr | 0.25 | » | 3 | 0.75 | 5 |
| Spiritusglødelys | 1.5 | » | 10.7 | 2.9 | 128 |
| Elektr.kultrådlampe | 3 | Watt | 2.6 | O | 105 |
| Nernstlampe | 1.5 | » | 1-3 | O | 52 |
| Osmiumlampe | 1.5 | » | 1.3 | O | 52 |
| Tantallampe | 1.7 | » | 1.4 | O | 59 |
| Osramlampe | 1.2 | » | 1.1 | O | 42 |
| Zirkonlampe | ca. 1.0 | » | 0.8 | O | 35 |
| Wolframlampe | » 1.0 | » | 0.8 | O | 35 |
| Buelys 1 | 1.0 | » | 0.8 | Spor | 35 |
| Flammekulbuelys1 | 0.23 | » | 0.2 | » | 7 |
1 Sfærisk lysstyrke; de øvrige middelhorizontal.
1 m.3 stenkulgas = 5000 kal.
1 m.3 acetylen = 13000 kal.
1 m.3 luftgas = 3000 kal.
1 kg. petroleum 12000 kal.
1 kg. stearin = 9300 kal.
1 kg. spiritus 100 pct. = 7000 kal.
1 kilowatt-time 864 kal.
| | | | Kal. pr. øre |
| Belysningsgas | 15 | øre pr. | kubikmeter | 315 |
| Kogegas | 10 | — | —»— | 471 |
| Acetylen | 140 | — | —»— | 90 |
| Luftgas | 22 | — | —»— | 134 |
| Petroleum | 20 | — | kilogram | 600 |
| Stearin (lys) | 145 | — | —»— | 64 |
| Spiritus | 63 | — | liter 100 pct. | = ca. 750 gr. 88 |
| Elektricitet | 35 | — | kilowatt-time | 25 |
Belz, by i Frankrige, depart. Morbihan, 25 km. ø.s.ø. f.
Lorient, ved Etelbugt. Ca. 3000 indb. Stenbrud.
Belzoni, Giovanni Battista (1778—1823), ital.
reisende og oldforsker, kom efter en bevæget, eventyrlig
ungdom i 1815 til Ægypten, hvor han for engelske
penge foretog omfattende forskningsreiser, undersøgte
for første gang vigtige historiske mindesmerker og gjorde
rige fund, nu i British museum, London.
Belægge.
1. Fastgjøre et taljereb el. sytaug saaledes, at det
ikke gaar op efter at være stivhalet.
2. Takle tampen, enden af et taug ved en surring af
tyndt garn, saa at tauget ikke trevler sig op. Se Takle.
3. Fortøie en baad.
Bem, Józef (1791—1850), polsk general, deltog som
ganske ung i Danzigs forsvar og traadte 1815 i polsk
statstjeneste, som han dog 1825 opgav af nationale og
personlige grunde. I oprøret 1830—31 avancerede han til
general. I 16 aar flakkede han planløst om, til
Wieneroprøret 1848 brød ud. Da det var kvalt, viede han Ungarns
sag sin klinge og vandt flere seire over østerrigerne, men
nederlagene ved Schässburg og Temesvar (juli—aug. 1849)
afgjorde oprørets skjæbne. B. flygtede til Tyrkiet, hvor
han ansattes i hæren og gik over til muhammedanismen.
Død i Haleb. B. var en fuldblods polak, urolig og
glødende, hvem det var en pligt at kjæmpe for frihedens
sag overalt.
Bembo, Pietro (1470—1547), ital. digter, historiker
og filolog, der viede «sin ungdom til elskov, sin
manddom til muserne, sin alderdom til religionen», opholdt
sig ved forskjellige ital. hoffer, indtil han 1539 slog sig
ned i Rom, hvor han blev kardinal. Hans skrifter
(«Historiæ Venetæ», «Prose», «Lettere», «Rime» o. a.)
vidner om smag og talent, men savner originalitet.
Bembridge [bémbridž], eng. havn paa øen Wight.
Ca. 1000 indb. Postkontor, telegrafstation, jernbanestation.
Bemmel, Eugène van, baron (1824—80), belgisk
forfatter og litteraturhistoriker, fra 1849 professor i fr.
litteraturhistorie ved universitetet i Brüssel.
Udgav foruden mange andre verker «Patria Belgica».
Ben (hebr.), arab. ibn, søn; føies, sammen med
faderens navn, til personnavne for nærmere at betegne
vedkommende; svarer altsaa formelt til vore navne paa -sen.
F. eks. Azarjah b. Nathan, A. søn af N. («A. Nathansen»).
Ben, i de keltiske høiskotters og irers sprog,
bjergtop; f. eks. Ben Nevis; jfr. pen i Apenninerne.
Ben er dels betegnelse for b.-væv, dels for knokler,
dels for lemmer (se disse art.).
Benaadning, eftergivelse el. formildelse af idømt el.
vedtaget straf, meddelt af kongen i statsraad (grl.s § 20).
I rigsretssager kan alene livsstraf eftergives ved b.
Ingen er pligtig at modtage b. Ved b. kan alene straffe og
tillægsstraffe eftergives el. formildes, derimod ikke andre
følger af dommen (sagsomkostninger, erstatning til den
fornærmede, mortifikation o. s. v.). I hvilken udstrækning
b. kan gjøres afhængig af betingelser, er tvilsomt;
sikkert er, at ved b. kan istedetfor den idømte sættes
andre i den borgerlige straffelov hjemlede straffe, ogsaa
betinget straf.
Benares, by i Forindien, paa den nordre bred af Ganges,
203095 indb. (1901), 3/4 hinduer, 1/4 muhammedanere
og ca. 1000 kristne. B. er fra de ældste tider
midtpunktet for brahmansk lærdom, er hinduernes helligste
by og mest berømte valfartssted. Hid kommer hinduiske
pilgrimme fra alle kanter for at vaske sig i det hellige
vand fra Ganges eller for at dø ved den hellige elv.
I gaderne færdes der en mængde tiggere, fakirer og
hellige okser. Der findes over 1400 hindutempler og 272
moskeer. Naar undtages den engelske bydel, er imidlertid
byen styg med elendige huse og skidne gader. B. har
temmelig stor industri, der fabrikeres silkevarer, sjaler,
guld- og sølvsager etc. Der er livlig dampskibstrafik
paa elven, og flere jernbanelinjer krydser hverandre i
byen. — B. er hovedstad i en division af samme navn,
26971 km.2 med 5032502 indb. (1901), mest hinduer.
[1]
[1]
bouline ⓕ f, boline.
boulingrin ⓕ m, græsplæn.
boulon ⓕ m, bolt, nagle.
boulot ⓕ trivelig. m, tyksak.
bounce ⓔ springe, fare; dundre; dominere; prale, lyve; hop, spring; dunk; skryd, løgn.
bound ⓔ grænse; hop, spring; begrænse ; hoppe, springe, b. for bestemt til (et sted).
boundary ⓔ grænse.
bounty ⓔ gavmildhed; gave; præmie; hvervepenge.
bouquet ⓕ m, buket; (vinens) bouquet; busk, dusk; blomsten af noget.
bouquetin ⓕ m, stenbuk.
bouquin ⓕ m, mundstykke; gammel buk; gammel bog.
bouquinerie ⓕ f, antikvarboghandel.
bouquiniste ⓕ m, antikvarboghandler.
bourbe ⓕ f, dynd, morads.
bourbier ⓕ m, morads, pøl; slem sag, stilling.
bourdalon ⓕ m, hattesnor.
bourde ⓕ f, løgn; (af)stiver.
bourdon ⓕ m, pilgrimsstav; bønnestage ; basstreng; stor klokke; humle.
bourdonner ⓕ summe, brumme; snurre; kime.
bourg ⓕ m, flekke.
bourgeois ⓕ m, borger; principal, mester. Adj borgerlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0459.html
