Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Benedictsson, Victoria Maria - Benedikt - Benedikt fra Nursia - Benediktinerlikør - Benediktinerordenen - Benediktinertidsel - Benediktion - Benedix, Roderich - Benefice - Beneficeret gods - Beneficium - Beneke, Friedrich Eduard - Ordbøgerne: B - boussole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun forfattede et par større romaner, «Pengar» og
«Fru Marianne». Hun endte selv sine dage i Kjøbenhavn.
Efter hendes død har Axel Lundegård udgivet hendes
litterære efterladenskab, deriblandt den interessante
«Själfbiografi», udarbeidet paa grundlag af hendes breve
og optegnelser.
Benedikt er navnet paa 14 paver. B. I, 574—78.
B. II, 683—85. B. III, 855—58. B. IV, 900—03.
B. V, 964. B VI, 972—74. B. VII, 974—83. B. VIII,
1012—24, hed opr. Teofylakt, søn af greven af Tusculum.
1014 kronede han Henrik II i Rom. Kort efter
afholdtes en synode, som indskjærpede forskjellige
reformer. 1016 tilføiede han araberne et afgjørende
nederlag. 1022 deltog han med Henrik II i synoden i
Pavia, som bl. a. forbød presterne egteskab. — B. IX,
1033—48, brodersøn af B. VIII, blev ved sin faders
anstrengelser og penge 10 aar gammel valgt til pave.
Han førte et saa skamløst liv, at romerne 1044 forjog
ham og valgte en modpave, Silvester III. Vistnok
beseirede B. IX denne, men fandt det dog klogest at
nedlægge sit embede og solgte pavestolen for omtr. 1000
pund sølv til Johan Gratian (Gregor VI). Paa synoden
i Sutri 1046 lod Henrik III alle tre paver afsætte. —
B. X, 1058—59. B. XI, 1303—04. B. XII, 1334—42, hed
opr. Jacques Fournier, f. i Languedoc. Han blev
cisterciensermunk, senere biskop og kardinal. Som pave
residerede han i Avignon. Han indførte strengere tugt
i kirke og klostre. Det lykkedes ham ikke at slutte
forlig med den tyske keiser Ludvig IV, tildels paa
grund af sin afhængighed af den franske konge
Filip VI. — B. XIII, 1394—1417, blev afsat af
kirkemøderne i Pisa og Konstanz og betragtes af
romerkirken som skismatiker; derfor bærer ogsaa en anden
pave navnet B. XIII, 1724—30. — B. XIV, 1740—58,
hed opr. Prosper Laurentius Lambertini. Han viste sig
som en dygtig og forhandlingsvenlig diplomat. Hans
mildhed vakte navnlig jesuiternes mishag, som yderligere
fortørnedes, da han fordømte deres missionspraksis.
1750 afholdt han under stor tilstrømning af pilgrimme
et jubelaar i Rom. Han interesserede sig meget for
videnskabelige studier og har udgivet betydelige
kirkehistoriske arbeider.
Benedikt fra Nursia, munkefader, f. i slutningen
af 5 aarh., følte tidlig lede ved verdenslivet og søgte,
kun ledsaget af sin amme, ud i bjergene for at leve
som eneboer. Snart skilte han sig fra hende og levede
derefter tre aar alene i en grotte i nærheden af Lubiaco.
Efterhaanden samlede mange disciple sig om ham, saa at
han kunde grunde 12 smaa klostre, hvert med 12 munke.
Omtrent 529 grundede han det berømte kloster paa
Monte-Cassino, der betragtes som Benediktinerordenens
moderkloster. Her gav han sin navnkundige munkeregel.
Hans dødsaar kan ikke bestemt angives. Hans søster
Scholastica var ligeledes en berømt helgeninde. Pave
Gregor den stores levnetsskildring af ham er den
vigtigste kilde til hans liv.
Benediktinerlikør, berømt likør, der tidligere bare
fabrikeredes i benediktinerklosteret i Fécamp (i fransk
depart. Nedre Seine).
Benediktinerordenen, den mest udbredte munkeorden
i Vesten, er stiftet af ovennævnte Benedikt fra
Nursia og følger hans regel. Efter en grundig prøvelse
og et etaarigt noviciat maa munken aflægge løftet om
fattigdom, cølibat, blivende ophold i klosteret og
ubetinget lydighed mod abbeden og regelen. Abbeden har
absolut magt, selv om han i vigtige spørsmaal kan
indhente brødrenes raad. Forøvrigt udmerker regelen sig
ved sit forstandige maadehold. Munkenes dag er nøiagtig
delt mellem andagtsøvelser, legemligt arbeide og studier.
Benediktinerne har indlagt sig store fortjenester af
missionen og bredte sig snart over hele Europa. Senere
indtraadte forfaldsperioder, som forskjellige reformationer
søgte at raade bod paa. Ogsaa af videnskaben har
B. indlagt sig store fortjenester. Ordenen kom til
Danmark med Ansgar og fik mange klostre. Angaaende B.s
virksomhed i Norge se Bakke nonnekloster og
Munkeliv.
Benediktinertidsel (onicus benedictus), sydeuropæisk,
vestasiatisk kurvblomstret plante af tidselgruppen, der
bruges til fremstilling af bitre essenser.
Benediktion, velsignelse, betegner i romerkirken den
høitidelige bøn om og tildelelse af Guds velsignelse til
mennesker, som skal indvies til særlige livsforhold, eller
helligelse af de gjenstande, som skal benyttes til
gudstjenestlig brug. Tre gange om aaret, skjærtorsdag,
paaskedag og Kristi himmelfartsdag, giver paven b. til
alle (urbi et orbi).
Benedix, Roderich (1811—73), t. forfatter,
skuespiller, teaterdirektør, vandt stor popularitet med sine
mange lystspil, der har sin styrke i situationskomik og
sikker teatereffekt, men forøvrigt ikke naar høit:
«Doktor Wespe», «Das Gefängnis», «Der Vetter», «Der Störenfried»,
«Die zärtlichen Verwandten», «Aschenbrödel» o. s. v.
Benefice, dramatisk forestilling til indtægt for en
til et teater eller teaterselskab knyttet person
(beneficianten), som oppebærer indtægten, helt
eller delvis, af forestillingen.
Beneficeret gods, jordegods, hvis brug eller
afkastning udgjør en del af en embedsmands løn.
Ved salg af det geistligheden beneficerede gods
er dannet oplysningsvæsenets fond, med en kapital
af over 20 millioner kroner.
Beneficium (fl. beneficia), romerretsligt udtryk
for at betegne visse lempelser i den strenge ret, som i
enkelte forhold tilstodes. De vigtigste er b. inventarii,
arvingens ret til at fragaa gjæld med forbehold af arv,
hvis boet giver overskud, b. divisionis, b. ordinis
(sml. Forløfte), b. competentiæ, skyldnerens ret
til ved udlæg og i konkurs at fordre visse gjenstande
undtaget (se hos os lov 29 mars 1890 og lov 27 juli
1896). — B. bruges ogsaa om bevilling af fri sagførsel
(b. paupertatis, b. processus gratuiti).
Bevilling hertil gives hos os af justitsdepartementet.
Beneficeret sag, sag, hvori saadan bevilling er meddelt. —
I middelalderens latin betegner b. lenet i dets egenskab
af indtægtskilde for lensmanden; i modsætning til b.
betegnedes den dermed forbundne kreds af forretninger
som officium. Tilsvarende udtryksmaade ogsaa ved
geistlige stillinger.
Beneke, Friedrich Eduard (1798—1854), t. filosof,
optraadte i filosofiens spekulative periode som
talsmand for en «ny psykologi», erfaringspsykologien.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
