- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
849-850

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beneke, Friedrich Eduard - Benevente - Benevento - Bene vixit, qui bene latuit - Benevoli, Orazio - Benfedt - Benfey, Theodor - Benfisk - Bengalen - Bengali, se Bengalsk sprog og litteratur - Bengalit, se Isolationsmaterialer - Bengalske bugt - Bengalsk lys - Bengalsk sprog og litteratur - Ordbøgerne: B - bracelet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ligesom Herbart byggede han pædagogiske teorier paa sin
psykologi. Særlig værdifuld er hans undersøgelse af, hvad
sjælelige «evner» vil sige, og hvorledes de udvikles.
Hovedverker: «Psychologische Skizzen» (1825—27) og
«Erziehungs- und Unterrichtslehre» (1835—36 og senere).

Benevente, by i det sydøstlige Brasilien, provins
Espiritu Santo, ved mundingen af elven af samme navn.
3000 indb. God havn. Handel med sukker, bomuld,
mais og ris.

Benevento (Benevent), Italien.

1. Provins i Kampanien, 2118 km.2 260000 indb., 123 pr. km.2

2. Provinsens hovedstad, 55 km. n.ø. f. Neapel, ved Sabato og
Calore, 170 m. o. h., 18000 indb. B. er det gamle
Beneventum ved Via Appia. Den til ære for Trajan i 115
e. Kr. byggede triumfbue hører til oldtidens vakreste
og bedst bevarede mindesmerker. B. har været
skuepladsen for mange krigsbegivenheder, blandt hvilke kan
nævnes romernes seier over Pyrrhos 275 f. Kr. og kong
Manfreds fald 1266 e. Kr. I begyndelsen af middelalderen
var B. et longobardisk hertugdømme; derefter
stod det under paven lige indtil 1860, med undtagelse
af en kort tid (1806—15), da det tilhørte Talleyrand.

Bene vixit, qui bene latuit, «den har levet godt,
som har levet ubemerket», citat af Ovid; korrekt lyder
det: bene qui latuit, bene vixit.

Benevoli, Orazio (1602—72), ital. kapelmester, ansat
ved Peterskirken og Vatikanet, en af musikhistoriens
største mestere i kontrapunkt; byggede endog korverker
for 30 stemmer eller 12 forskjellige 4-stemmige kor.

Benfedt udsmeltes af friske knokler eller udtrækkes
af gamle ben med benzin. Det er ofte brunligt,
indeholder noget valksæbe og frie fedtsyrer; anvendes til
fabrikation af lys og billigere sæber.

Benfey, Theodor (1809—81), t. orientalist og
sprogforsker. Af hans mange forskjellige arbeider kan
anføres «Griechisches Wurzellexikon» (1839—42), «Die
persischen Keilinschriften» (1847) og en oversættelse af
Panthatantra med indledning (1859).

Benfisk (teleostei) har sit navn af, at skelettet er
forbenet. Hvirvlerne er vel udviklet og bærer kraftige
ribben. Hvirvellegemerne er fortil og bagtil sterkt
udhulet. Gjennem hele hvirvelsøilen strækker sig en
sammenhængende chorda. Under den opadbøiede chordaende
ligger de sidste hvirvlers pladeformede nedre buer,
som, fordi de gaar i flugt med hvirvelrækken og bærer
de midterste halefinnestraaler, tilsyneladende danner
hvirvelsøilens afslutning (homocerk hale). De fleste b.
har tynde benplader, saakaldte skjæl, i huden. Paa hver
side af hovedet findes bagtil en rummelig gjellehule,
som indeslutter fire gjeller. Gjellehulen er udad
dækket af gjellelaaget, en af bendele støttet, mægtig
hudfold, som udgaar fra tungebensbuen. B. har en
svømmeblære; denne staar enten ved en kanal, den
saakaldte luftgang, i forbindelse med spiserøret eller
mavesækken (physostome b.), eller kanalen er kun
tilstede i fosterlivet og forsvinder senere (aphysostome b.).
Hjertekeglen mellem den store pulsaaresvulst og
hjertet er lidet udviklet og har i regelen kun ét
sæt klapper; hos en enkelt sildeart findes dog to sæt.
Tarmen har ingen spiralfold, og hunnen mangler Müllerske
gange. Ved disse tre eiendommeligheder adskiller
b. sig fra ganoider og lungefiske, som tidligere regnedes
med til b. — B. findes kun i jordens yngre lag, optræder
først i kridttiden.

Bengalen, største og folkerigeste landskab (saakaldt
«løitnant-guvernement») i eng. Ostindien, ca. 500000 km.2
med ca. 78 1/2 mill. indb., heraf lydstater ca. 100000 km.2
med 3700000 indb. B. ligger omkring det nedre løb af
Ganges og Brahmaputra. De to elve danner et over
15 000 km.2 stort delta, bestaaende af sumpige øer
(Sunderbands), væsentlig bevokset med skog og krat
(jungle), tigerens og giftslangernes hjem. I s.v. f. deltaet
er landet bjergfuldt og ligesaa allerlængst i n.; men
ellers er det en frugtbar lavslette. Klimaet er meget
hedt (middeltemperatur 23—27° og usundt (kolera,
febre) samt meget fugtigt med regntid juni—okt. Der
dyrkes en mængde kulturplanter: ris, hvede, indigo,
bomuld, opium, te, jute, sukker, silke, betel og krydderier;
ogsaa husdyrholdet er betydeligt. Der findes kul, salt,
jern og kobber. Der er store jute- og bomuldsspinderier,
væverier og andre fabriker. Handelen er betydelig;
jernbanenettet har en samlet længde af ca. 4000 km.,
paa elvene og de mange kanaler er der livlig skibsfart.
Af indbyggerne er ca. 50 mill. brahmadyrkere (hinduer),
ca. 25 mill. muhammedanere, bare henimod 300000 er
kristne. Indb. taler bengalisproget, er mørkfarvede,
velvoksne, intelligente og flittige jorddyrkere. B. styres af
en løitnant-guvernør og omfatter fire provinser: det
egentlige Bengalen, Behar, Orissa, Chutia Nagpur. Største
by er Kalkutta, som er hele keiserdømmet Indiens
hovedstad. Provinsen Bengalen blev i 1905 for
forvaltningens skyld delt i to, hvilket bevirkede
uroligheder blandt befolkningen.

Bengali, se Bengalsk sprog og litteratur.

Bengalit, se Isolationsmaterialer.

Bengalske bugt, stor havbugt af det Indiske hav
mellem For- og Bagindien. I bugtens sydvestlige del
ligger øen Ceylon, i østlige del Andaman- og Nikobarøerne.
Kysterne er lave og mangler gode havne.
I bugten udmunder følgende større elve: Ganges,
Brahmaputra, Iravadi, Saluen, Godavary og Kistna (Krisjna).

Bengalsk lys, en sort fyrverkeri med sterkt lysende
farvet flamme. Den særlige farvevirkning fremkommer
ved til de i almindelige fyrverkeri sager forekommende
brændbare og surstofafgivende stoffe at tilsætte visse
metalsalte eller metaloksyder. Strontiumforbindelser
giver saaledes en rød flamme, kobberforbindelser en blaa.

Bengalsk sprog og litteratur. Det b. sprog, der
tales af 36 mill. mennesker, i Bengalen og delvis i Assam,
nedstammer, ligesom den b. skrift, fra sanskrit.
Af studiet af det b. sprog har navnlig den engelske
missionær og indolog William Carey (d. 1834) gjort sig
fortjent. — Af b. forfattere i ældre tid kan nævnes
Bidshāpati Thakur (14 aarh.) og Tshandidas (15 aarh.).
Forøvrigt omfatter den b. litteratur en mængde
oversættelser fra sanskrit, hindostansk, persisk og engelsk.
Det store indiske nationalepos Rāmāyana oversattes til
b. i 16 aarh., og eposet Mahābhārata i 17 aarh.
Endnu henter mange b. forfattere motiver og sproglig
paavirkning fra den gamle sanskritlitteratur. Men overfor
disse «sanskritister» staar i senere tid, da europæisk
indflydelse har gjort sig gjældende, en nyere retning,

[1]


[1]
bracelet ⓔ & ⓕ m, armbaand.

brach ⓣ brak. Brachvogel m, regnspove.

Brache ⓣ f, brakmark.

brachen ⓣ lade ligge brak; brakpløie.

brachial ⓔ & ⓕ arm-.

Brachs(e) ⓣ m (f), brasen.

brachylogie ⓕ f, brachylogy ⓔ fyndig korthed.

Brack ⓣ n (m), udsliud, vraggods.

Brack(e) ⓣ m (f), støver, sporhund.

bracken ⓣ kassere.

bracket ⓔ konsol; krumtømmer; liden vægfast bænk; (kvadratisk) klammer.

brackig ⓣ, brackish ⓔ brak (om vand).

braconnier ⓕ m, krybskytte.

bractée ⓕ f, dækblad.

bradspil — ⓣ Bratspill n — ⓔ windlass — ⓕ cabestan, virevaut m.

brag — ⓣ Gekrach, Krachen n — ⓔ crash, crack — ⓕ craquement, fracas, éclat m.

brag ⓔ skryde.

brage — ⓣ krachen — ⓔ crash — ⓕ craquer; éclater (avec fracas).

Brägen ⓣ m, hjerne.

braggart ⓔ skrydhals; fæl til at kyte.

brague ⓕ f (sjøudtr.) brog.

brai ⓕ m, tjære; snare.

braid ⓔ sno, flette; besætte med snorer; (frakke)snor.

braie ⓕ f, bleie; (sjøudtr.) krave.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free