Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Beninnegere
- Benincasa hispida
- Benisaf
- Beni Suef
- Benjamin
- Benjamin ben Jona
- Benk, Johannes
- Benkendorf
- Benkestok
- Benkoelen, se Bengkoelen
- Benkul
- Berilliure y Gil
- Ben Macdhui
- Benmel
- Benndorf, Otto
- Benneche, Hans Andreas
- Bennet, Vilhelm
- Ordbøgerne: B
- bran ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og det 17 aarhundrede, og som omtales i gamle, indtil de
sidste aar upaaagtede portugisiske og hollandske kilder.
En stor mængde kunstverker af bronee og elfenben bragtes
til England og spredtes derfra snart over hele Europa.
 |
| Beninnegere: Broncegruppe. |
Broncerne (se billederne) fremstiller scener fra livet i
Benin, kultushandlinger, fabeldyr, fremmede folketyper
o. s. v. og omfatter gjenstande, hvis oprindelige
bestemmelse er ukjendt.
B. skiller sig nutildags lidet fra de omboende negere.
Benincasa hispida, en i det tropiske Asien
hjemmehørende plante af græskarfamilien, der dyrkes paa grund
af de store, velsmagende frugter.
Benisaf, havn i Algerie, depart. Oran. Postkontor,
telegrafstation. Norske dampfartøier, der er i fart paa
Italien og Sydfrankrige, anløber hyppig B.
Beni Suef, Ægypten, hovedstad i den mellem-ægyp.
prov. B., ved Nilens vestlige bred, 30 m. o. h.,
ca. 100 km. s. f. Kairo, med ca. 15 000 indb. Vigtig handelsby
og jernbanestation. Havn ved Nilen for det frugtbare
distrikt Medinet el Fajum i n.v. Store bomuldsspinderier.
Benjamin («høire haands søn»), den yngste af
patriarken Jakobs 12 sønner. Hans fødsel kostede
hans moder Rakel livet, 1. Mos. 35, 16—20. Stammen
B. besad et lidet, men frugtbart land mellem stammerne
Efraim og Juda. Dommernes bog (kap. 19—20) beretter
om, hvorledes de øvrige stammer afstraffede B. paa grund
af en voldsdaad i Gibea. Til B.s stamme hørte kong
Saul og apostelen Paulus (Rom. 11, 1; Filipp. 3, 5).
Benjamin ben Jona, fra Tudela i Navarra, jødisk
reisende, d. 1173, gjennemreiste 1165—73 Sydeuropa,
Syrien, Palæstina, Persien, Jemen og Ægypten, udgav
en hebraisk reisebeskrivelse, oversat paa mange sprog,
som indeholder interessante skildringer af vedkommende
landes kultur. Udmerket senere udgave er «The itinearv
of B. o. T.» af Asher (1840).
Benk, Johannes (1844—), østerr. billedhugger,
virker i Wien, hvor han har udført en række udmerkede
dekorative arbeider til næsten alle de offentlige bygninger,
som er opført i den sidste menneskealder.
Benkendorf.
1. Alexander, greve af B. (1783—1844), rus. general,
var under Nikolai I chef for det hemmelige politi og
besad en umaadelig indflydelse; han har skabt Ruslands
hemmelige politivæsen. —
2. Alexander B., greve (1849—), rus. diplomat, begyndte
den diplomatiske løbebane i Wien som legationssekretær,
blev 1897 gesandt i Kjøbenhavn og 1903 i London.
Benkestok, n. adelsslegt, der optræder i midten af
det 15 aarh. og uddør rimeligvis ved midten af det 17.
Slegten eiede i sin tid meget jordegods paa Vestlandet
og i Nordland. Blandt dens medlemmer er hr. Trond
Tordsen B. til Talgø, n. rigsraad ca. 1500, gift med
Ingeborg af slegten Smør. — Hans sønnesøn Trond B.
til Melø og Hananger, der var gift med Anne Jonsdatter
Haar og døde 1588 som foged paa Bergenhus, efterlod
sig en række døtre, der paa spindesiden forplantede
slegten i familierne Bernhoft, Gyntersberg, Schiønnebølle
o. fl. [Litt.: W. Brandt, «Slægten Benkestok», Kra. 1904.]
Benkoelen, se Bengkoelen.
Benkul (bensort), kul af ben (knokler), anvendes i grovknust
tilstand paa grund af sin store porøsitet især til
filtrering af sukkersaften og er navnlig i roesukkerfabrikerne
et uerstatteligt middel hertil; først ved dettes
anvendelse har roesukkerindustrien fuldt ud kunnet
konkurrere med rørsukkerfabrikationen. Efter
benyttelsen kan b. «gjenoplives» ved behandling med svage
syrer, gjæring, vaskning og glødning i dertil indrettede ovne.
Berilliure y Gil [i kil], José (1855—), sp. maler,
behandler med fin kolorit og glimrende virkning dels
spansk folkeliv, dels fantastiske emner.
Ben Macdhui (Muich-duui), top i Skotland, Cairngormgruppen
i Grampianfjeldene, 1309 m., næsthøieste top i Storbritannien.
Benmel, pulveriserede dyreknokler, er paa grund af sit
indhold af kvælstof og fosforsyre et vigtigt gjødningsstof.
Benene affedtes først ved hjælp af benzin eller
udkoges under tryk, hvorved vindes baade fedt og lim.
Derefter knuses og males de i en benmølle og kan
da direkte anvendes som gjødning. Kraftigere eller
hurtigere gjødende virkning har man søgt at opnaa ved at
behandle b. med svovlsyre paa lignende maade, som de
mineralske fosfater omdannes til superfosfat.
Benndorf, Otto (1838—), t. klassisk arkæolog og
kunsthistoriker, direktør for «Østerr. Archaeologisches
Institut» i Wien fra dets stiftelse i 1898, tidligere
universitetsprofessor sammesteds. Har deltaget i arkæologiske
ekspeditioner i Lilleasien, særlig Lykien og Karien, samt
planlagt og delvis ledet udgravningerne i Efesus (1895—1905).
Benneche, Hans Andreas (1811—93), f. i Trondhjem,
kjøbmand i Kra., har oprettet en række legater og
stiftelser i videnskabelige, kunstneriske og veldædige
øiemed. Han har nemlig skjænket universitetet 80000 kr.,
videnskabsselskaberne i Kra. og Trondhjem
henholdsvis 80000 og 20000 kr., Skulpturmuseet i Kra.
40000 kr., «H. A. B.s legat for norsk kunst» 80000 kr.,
Diakonisseanstalten i Kra. 20000 kr.. Kra. barnehjem
40000 kr., Kra. blindeinstitut 40000 kr., samt tre legater
til nærmere bestemte klasser af trængende i Trondhjem
paa tilsammen omtrent 315000 kr.
Bennet [-næ’tt], Vilhelm (1680—1740), sv. officer af
skotsk æt. Udmerkede sig i Karl XII’s polske og russiske
felttog samt under Stenbock ved Helsingborg 1710.
Spillede 1718 en rolle for Ulrikka Eleonoras tronbestigelse
og afkald paa enevældet. Indtog under stænderkampene
en mæglende stilling.
[1]
[1]
bran ⓔ & ⓕ m, kli.
brancard ⓕ m, bærearm; vognstang; baare.
branch ⓔ, branche ⓕ f, gren; fag, branche, afdeling; bielv, arm; © ogs. forgrene sig.
brancher ⓕ sætte sig paa en gren; klynge op; forgrene.
branchies ⓕ f pl, gjeller.
brand — ⓣ Brand m; Feuer n; Hitze f — ⓔ fire, conflagration; (brændende stvkke træ) (fire)brand — ⓕ feu, incendie m; (brændende træstykke) brandon, tison m. brandfolk — ⓣ Feuerleute m pl — ⓔ firemen — ⓕ pompiers m pl. brandgul — ⓣ brandgelb — ⓔ orange-coloured — ⓕ (d’un) jaune tirant sur le rouge, brandstifter — ⓣ Brandstifter m — ⓔ incendiarv — ⓕ incendiaire m.
Brand ⓣ m, brand; brænding; koldbrand. Brandeisen n, ildbuk; brændejern. Brandente f, fagergaas. Brandfuchs m, brandræv; rødbrun hest; rus (i 2. semester). Brandleder n, bindsaalelæder. Brandleger m, brandstifter. Brandmal n, brændemerke.
brand ⓔ brændende vedstykke; merke, sort; brændemerke; brænde merke i. brand-new splitter ny.
brande ⓕ f, lyngbusk, -hei.
brandebourg ⓕ m, snor-besætning.
branden ⓣ brydes, syde.
brander — ⓣ Kalauer m, Wortspiel n — ⓔ quibble, pun — ⓕ calembour m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0465.html
