Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bent, James Theodore - Benth. - Bentham, George - Bentham, Jeremy - Bentinck - Bentley, Richard - Bentley, W. Holman - Benton, Thomas Hart - Bentræ - Bentse brug - Bentsen, Halvor Andreas - Bentsjordtind - Bentzen, Gotfred Eugen - Bentzon, Thérèse - Benue - Ordbøgerne: B - brassard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sydafrikanske ruiner ved Zimbabve og andre steder i
Masehonaland. Han har bl. a. skrevet «The ruined cities
of Mashona-land» (London 1892) og «Southern Arabia»
(London 1900).
Benth., bot. forkortelse for Bentham, G.
Bentham [be’nÞəm], George (1800—84), eng.
botaniker, bekjendt som en af sin tids bedste plantekjendere.
Hans vigtigste arbeide er det sammen med Sir Josef
Hooker udgivne «Genera plantarum», en udførlig
beskrivelse af de fanerogame planteslegter.
Bentham [be’nÞəm], Jeremy (1747—1832), eng.
retslærd, nationaløkonom og moralfilosof, er mest kjendt som
forfegter af den saakaldte nyttelære (utilitarisme), der
opstiller «den størst mulige lykke for det størst mulige
antal», ikke blot som det maal, mod hvilket al politisk
lovgivning bør stile, men ogsaa som den maalestok,
hvorefter alle handlinger overhovedet bør bedømmes.
B. selv mente, at hvert enkelt individs velforstaaede
interesse (egoisme) er i overensstemmelse med almenvellet;
senere tilhængere af principet har hævdet, at dets
godkjendelse forudsætter uinteresseret sympati for andre.
B.s lære har sterkt paavirket Stuart Mill, der af sin fader
blev opdraget i dens aand.
Bentinck, eng. adelsfamilie, opr. fra Pfalz, men
indvandret til England fra Nederlandene.
1. Johann Wi1helm B., Vilhelm af Oraniens fortrolige ven,
fulgte 1688 denne til England, hvor han blev greve af Portland.
Senere fik familien hertugværdigheden. —
2. William Henry Cavendish B., 3dje hertug af Portland,
var først whig og blev skatkammerlord. Skræmt af den franske
revolution gik han over til toryerne, blev medlem af Pitts
ministerium og var 1807—09 paany skatkammerlord. —
3. William Charles Cavendish B. (1774—1839) var 1803—05
guvernør i Madras, siden minister paa Sicilien hos
Ferdinand IV af Neapel. 1812 gav han Sicilien en fri
forfatning. 1813—14 var han admiral over den engelske
Middelhavsflaade og gjenoprettede 1814 republiken
Genua, men kunde ikke hindre, at den indlemmedes i
Sardinien. 1828—35 var han generalguvernør i Indien,
hvor han gjorde sig fortjent ved at forbyde enkers
brænding og indførte andre gavnlige reformer. —
4. George Frederic Cavendish Scott B. blev 1827
medlem af underhuset, først liberal, siden tory.
Da Peel vilde opgive korntolden, hjalp B. Disraeli
med at styrte ham. B. er mest berømt som sportsmand
og rytter. —
En yngre gren af de pfalziske Bentincker fik ved
giftermaal store besiddelser i Oldenburg og blev tyske
rigsgrever.
Bentley [be’ntli], Richard (1662—1742), berømt
eng. filolog, d. i Cambridge som professor i teologi;
udgav flere latinske forfattere, navnlig Horats og Terents,
skrev en vigtig afhandling om breve fra oldtiden, hvis
uegthed han delvis paaviste. Hans udgaver viser stor
kritisk evne.
Bentley [be’ntli], W. Holman (1855—1905), eng.
missionær, en af Kongomissionens pionerer. Har udgivet
en ordbog med 14000 ord i Kongosproget og en grammatik,
har oversat det nye testamente samt udgivet et
par større verker om de indfødte og deres liv.
Paa hans station Wathen var der ved hans død 800 kristne.
Tilhørte baptistmissionen.
Benton [be’ntn], Thomas Hart (1782—1858), nordamer.
statsmand. Efter at have tjent en kort tid i hæren
blev han redaktør i St. Louis og 1820 medlem af
kongressen som senator for Missouri. Paa den tid begyndte
den store indvandring fra Europa, og B. virkede for at
lede strømmen udover egnene v. f. Mississippi bl. a. ved
at tilbyde nybyggerne billig jord (først vedtaget 1862).
I kongressen tog han ivrig del i debatten om alle
vigtige spørsmaal, og hans landsmænd valgte ham 5 gange
til senator (30 aar); han var modstander af slaveriets
undertrykkelse, men vilde ikke have det udstrakt til
nordstaterne. Hans uafhængighed af partierne skaffede ham
mange fiender. B. har udgivet et udtog af kongressens
forhandlinger (15 bd.) og 2 bd. erindringer.
Bentræ, den til dreierbrug anvendte, meget fine og
tætte ved af ledved (lonicera xylosteum). Den har tydelige
aarringe, men meget smaa, først med lupen synlige
vedkar og meget tæt bygning; den regnes for den seigeste
af de mellemeuropæiske vedsorter.
Bentse brug ved Akerselven, en af de første
papirfabriker i landet, anlagdes i slutningen af 17 aarh.
af Ole Bentsen, indrettede 1863 Norges første træsliberi;
papirfabriken er nu nedlagt, og bruget bortleies til
forskjelligartet smaaindustri.
Bentsen, Halvor Andreas (1825—91), n. politiker,
repræsenterede sin fødeby Kragerø paa stortingene
1865—73 og Bratsberg amt 1880—85; i disse aar var han
odelstingspræsident. B. var en af aktorerne i rigsretten
1883—84. Han tilhørte den grundtvigiansk farvede del
af venstre. Han har udgivet en samling digte.
Bentsjordtind, et 1246 m. høit, steilt fjeld noget
søndenfor Tromsø paa Halvøen mellem Balsfjorden og
Malangen.
Bentzen, Gotfred Eugen (1852—), n. læge, var
1891—93 medicinaldirektør; siden febr. 1894 stadsfysikus
i Kristiania. Har som saadan udfoldet fremragende
organisatoriske evner og har væsentlige fortjenester
vedrørende den hygieniske side af byens bygningslov og
dens næringsmiddelhygiene. Han er ivrig afholdsmand
og er efterhaanden blevet en af de mest bekjendte og
aktive norske modstandere af den lægekontrol med de
prostituerede kvinder, som indgaar i det saakaldte
reglementaristiske system. Fik som student Skjelderups
guldmedalje for afhandlingen «Leddefladernes og de
synoviale hinders histologiske bygning».
Bentzon [bæzõ], Thérèse, pseudonym for Blanc,
Marie Thérèse.
Benue (Binue) el. Tschadda, Vest-Afrika, østhge
bielv til Niger, udspringer i en høide af 1260 m. o. h.
paa Hossere Ubaka’s basalt-plateau i landskabet
Ngaumdere i den tyske koloni Kamerun, hvis nordlige del,
Adamaua, B. gjennemløber i en bue mod n. og n.v.
Derpaa strømmer B. med vestsydvestlig hovedretning
gjennem brit. Nord-Nigerias østlige distrikter Upper B.
og Lower B. og falder i Niger ved Lokoja efter et løb
paa ca. 1400 km. Dens største bielv er Faro med Mao
Deo fra s., dens interessanteste er Mao Kebi fra ø.,
som gjennem Tuburi-sjøen ved en bifurkation staar i
forbindelse med Scharis vestlige bielv Logone. B. er en
af Afrikas mest brugbare vandveie, farbar for dampskibe
ca. 800 km. til Faros iløb (i det indre Sudan s. f. Tsadsjøen),
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
