Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 865-866 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berberin - Berberisfamilien - Berbice - Berby - Berceuse - Berchem, Nicolaes (Claes) Pietersz - Berchem - Berchet, Giovanni - Berchtesgaden - Berckheyde, Job Adrianz og Gerrit Adrianz - Berck-sur-mer - Berdalsstabburet - Berdalssæteren - Berditsjev - Berdjansk - Bereg - Beregowaja - Beregszász - Berendt, Gottlieb - Berengar - Ordbøgerne: B - breechloading ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

berberis, hydrastis o. fl.; gult, krystallinsk, meget bittert
pulver, opløseligt i vand og alkohol, bruges som
farvestof og tillige i medicinen (f eks. mod dysenteri).

Berberisfamilien (berberidaceæ) omfatter buske eller
fleraarige urter med ofte sammensatte blade, frikronede
blomster i klase og bærfrugt. Den mest kjendte af de
otte slegter er b. Denne har to slags skud, langskud
med blade, der er omdannet til 3- el. 5-delte torne, og
i disses hjørner blomstrende kortskud med tætsiddende,
hele og tandede blade. De gule blomster har 6 bægerblade
og 6 kronblade, de sidste med honninggjemmer ved grunden.
Bestøvningsforholdene er her ganske interessante.
Støvtraadene er nemlig pirrelige ved grunden og bevæger
sig ved berøring indover, og da støvknapperne desuden
aabner sig paa indersiden, vil et honningsøgende insekt
let faa blomsterstøvet drysset over sig og saaledes
kunne overføre det til næste blomst. Hos os én art,
b. vulgaris, men kun i det sydlige af landet.

Berberis vulgaris: a blomst forfra, a’ bagfra; b støvvei; c frugtstand; d frugt, gjennemskaaret paa langs.

Den har tildels været brugt til levende hegn. Men da den
er bærer af en rustform, der angriber kornarterne, bør
den ikke dyrkes i nærheden af kornakrene, men udryddes.
Flere b.-arter er vakre prydplanter, der dyrkes i haven,
særlig skattet som saadan er blod-b. (var. atropurpurea),
med brunrøde blade.

Berbice [-bís], Sydamerika.

1. Distrikt i eng. Guyana, østlige del af denne koloni,
4000 km.² med 15176 indb., før hollandsk koloni, engelsk
1815. Hovedstad, New Amsterdam ved udløbet af elven B.

2. Elv i eng. Guyana, munder ud i Atlanterhavet, men
spærres af en revle med kun 2 m. vand i ebbetiden.
Det øvre løb er opfyldt af stryk, og kun mindre skibe
kan derfor anløbe elven. Langt oppe i denne findes
den tropiske plante Victoria regia.

Berby, gaard ved bunden af Iddefjorden, Id herred,
kjendt fra Norges krigshistorie. Paa gaarden, hvortil
hører sag, mølle og stenhuggeri, er siden 1899
Smaalenenes praktiske jenteskole, 20 elever.

Berceuse [bærsø’z] (fr.), vuggesang med og uden ord.

Berchem (Berghem), Nicolaes (Claes) Pietersz
(1620—83), holl. maler og raderer, har udført en række,
tidligere meget beundrede, elegante landskaber med
hyrder og kvæg. Hans lidt rutinerede kunst staar ikke
paa høide med det bedste holl. dyremaleri. (Et billede
i Kunstmuseet i Kra.)

Berchem, B.-lez-Anvers, el. Berghem, forstad
til Antwerpen, med et fort; ca. 15000 indb.; fabrikation
af voksdug, stivelse, tobak.

Berchet [bérket], Giovanni (1783—1851), ital. digter,
patriotisk lyriker, flygtede efter urolighederne i 1821 til
udlandet, vendte tilbage 1848. Hans digte aandede af
harmfuldt had mod den tids fremmedherredømme i Italien;
blandt de mest kjendte var «I profughi di Parga»,
«Il romito del Cenisio», «Grido all’ Italia».

Berchtesgaden.

1. Landskab i sydøstlige Bayern, kreds Øvre-B., 400 km.²
med 10 046 indb. (1900). Landet er opfyldt af høie fjelde
(Salzburgeralperne, høieste top Watzmann, 2714 m.).
Tre hoveddale: Seethal med Königssee, Wimbach- og
Hinterseethal, alle bidale til Salzachdalen. Kvægavl,
skogbrug, udvinding af salt, mange turister.

2. Kursted i landskabet B., 550 m. o. h., 2634 indb.,
stort saltverk (Tuval), træskjæreri; slotte, vakre
private villaer; meget besøgt luftkursted. Norske
digtere, særlig H. Ibsen og J. Lie, har opholdt sig meget i B.

Berckheyde, Job Adrianz (1630—93), og broderen
Gerrit Adrianz B. (1638—98), holl. malere, var
sandsynligvis elever af Franz Hals. De arbeidede ofte
sammen og har udført en stor mængde byprospekter
og arkitekturbilleder.

Berck-sur-mer [berksyrmær], by i nordlige
Frankrige, depart. Pas-de-Calais, 2 km. fra Kanalen, beskyttet
af dynerne, 7799 indb. (1901). Sild- og makrelfiske,
fabrikation af seildug, skibsverfter. Sjøbad; hospital for
kjertelsyge børn.

Berdalsstabburet, karakteristisk stabbur fra Vinje i
Telemarken, af gammel type, opført i det 18 aarh. og
af kong Oscar II indkjøbt og flyttet til hans samlinger
paa Bygdø. Tilhører nu den norske stat, under Norsk
folkemuseums tilsyn.

Berdalssæteren (Berdalshytten), liden, men god
turiststation ved fjeldveien mellem Fortun og Aardal,
nordvest for Austabottind (Horungerne).

Berditsjev (Berdyczev), by i Rusland, guv. Kiev ved
elven Gnilopjat, 53728 indb., hvoraf mange jøder. Store
aarsmarkeder og livlig handel (heste, okser, korn, pelsverk,
huder o. s. v.). Tobaksfabriker, farverier.

Berdjansk, by i Sydrusland, guv. Taurien, ved elven
Berdas udløb i det Asovske hav, 27249 indb., udmerket
havn, stor handel med og udførsel af hvede, hamp, smør,
uld, huder, salt og fisk.

Bereg, komitat i Ungarn paa grænsen mod Galizien,
3724 km.² med 207647 indb., magyarer og ruthener
(jøder). I n. bjergfuldt, i s. sletteland; hvede, rug,
tømmer, vin o. s. v. produceres, store skoge og meget vildt,
fisk i elve (Theis) og myrer; jernerts, porcellænsjord.

Beregowaja, havneplads i asiatisk Rusland ved det
Sorte hav.

Beregszász [béreksās], Ungarn, hovedstad i guv. B.,
9609 indb. (væsentlig magyarer), ved den ung. nordbane.

Berendt, Gottlieb (1836—), t. geolog, professor i
Berlin, hører til de første forkjæmpere for glacial teorien.
Var leder af de geologisk-agronomiske kartarbeider i
Preussen og har udgivet flere arbeider om provinsen
Preussens geologi.

Berengar, longobardiske konger.

1. B. I, dattersøn af Ludvig den fromme, 888 kronet til
longobardisk konge, 916 til keiser. 923 tilintetgjorde
Rudolf af Burgund hans magt. Myrdet 924. —

2. B. II (af Ivrea), B. I’s svigersøn, longobardisk
konge efter Lothar (d. 950).

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>