- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
871-872

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg (Preussen) - Berg (Tromsø) - Berg (Smaalenenes amt) - Berg (fjeld) - Bergaigne, Abel - Bergamasker se Bergamo - Bergamo - Bergamotolje - Bergamotter - Bergarter - Bergblaat - Bergbor - Ordbøgerne: B - brevet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Neapel, gav Napoleon det til kongen af Hollands
umyndige søn. Ved Wienerkongressen 1815 blev det forenet
med Preussen.

Berg, herred i Tromsø amt, 281 km.2 med 1002
indb.; 3.8 pr. km.2 Herredet, der svarer til B. prestegjeld
og sogn, ligger paa udsiden af Senjen, sydvest for
Tromsø. Det har en lang kystlinje mod Nordishavet,
sterkt indskaaret af i mundingen brede fjorde, der som
oftest smalner af mod bunden. Bredderne er steile og
nøgne og giver liden plads for bebyggelse. Indlandet
er oversaaet med vande og gjennemskaaret af dalfører.
Fjeldene naar op til en høide af over 1000 m. Af
arealet er ca. 2 km.2 aker og eng, 2 km.2 skog, 267 km.2
udmark, snaufjeld. indsjøer, myr og sne. Befolkningen
lever af fiskeri; foruden det vanlige fiske drives et
betydeligt kveitefiske. Inden herredet ligger Mefjord og
Bergsfjord fiskevær ved fjordene af samme navn, samt Havn
fiskevær, der samtlige tillige er dampskibsanløbssteder
med postaabnerier. Ved Havn laa Senjens nikkelverk.
Af befolkningen er (1900) 29 kvæner, 36 finner
(lapper) og resten nordmænd. Antagen indtægt (1906)
169545 kr., formue 284000 kr.

Berg, herred i Smaalenenes amt, 256 km.2 med 5115
indb.; 20.6 pr. km.2 Af befolkningen er 894 svensker.
Herredet, der svarer til B. prestegjeld med B.,
Asak og Rokke sogne, ligger umiddelbart nord for
Fredrikshald og begrænses i syd af Svinesund,
Tistedalselven og Stenselven; det bestaar af et midtre
veldyrket bakkestrøg med nordenforliggende skogklædte
aaspartier og et søndenforliggende fjeldparti mellem
Røsneskilen og Svinesund med steile bredder mod
sidstnævnte sund. Den vigtigste næringsvei er jordbruget
(melkeproduktionen), havebruget har ogsaa adskillig og
voksende betydning. Paa gaarden Mo i Rokke er der en
svineavlsstation. Inden herredet er adskillig fabrikdrift
(Haldens tændstikfabrik, A/S Ankers træsliberi.
Norsk gardinfabrik m. fl.). Sponviken strandsted og
Svinesund færgested ligger begge inden herredet.
Antagen indtægt 1906 1306525 kr., formue 8364600.

Berg.

1. B. bruges i betydningen fjeldgrund, hel el. sammenhængende
stenmasse, f. eks. i talemaaden «nakne berget».

2. Ordet b. bruges ogsaa i betydning af bergart,
f. eks. graaberg, haardt berg. Sml. Bjerg.

Bergaigne [bærgæñ’], Abel (1838—88), fr. orientalist
og sprogforsker. Blev 1868 docent i sanskrit ved «École
pratique des hautes études», senere professor i sanskrit
og sammenlignende sprogvidenskab. Han har skrevet
forskjellige arbeider om sammenlignende indoeuropæisk
grammatik, men er mest kjendt som Veda-forsker.

Bergamasker, se næste artikel.

Bergamo, Italien.

1. Provins i det nordlige Lombardi, 2759 km.2 2476 000 indb.,
173 pr. km.2 Bergamaskerne er plumpe, men slu og
taler en egen raa dialekt.

2. Provinsens hovedstad, 50 km. n.ø. f. Milano, ligger
vakkert ved sammenstødet af de to dale Valle Brambana og
Valle Seriana, 250—360 m. o. h., 47000 indb. En livlig
industriel by med interessante byg- og kunstverker
(det gamle palads Broletto, kirken Santa Maria med
Donicettis grav, det pragtfulde kapel Colleoni etc.).

Bergamotolje, den grønliggule æteriske olje af en
orangeart, citrus bergamia, der dyrkes flere steder i
Middelhavslandene. Indvindingen af olje finder især sted
ved Reggis paa Kalabriens kyst ved at rive frugterne
mod en med kobberstifter besat trævalse, hvorved skallets
oljekjertler brister, og oljen flyder ud; en simplere
vare faaes ved destillation.

Bergamotter (efter byen Bergamah i Lilleasien).

1. B. anvendes hos os mest som navn paa en sort
rundagtige pærer, som i den ydre form mere ligner
æbler, med en indbugtning ved stilken som disse.

2. B. eller b.-appelsiner kaldes frugterne af en i
Sydeuropa og Vestindien dyrket varietet (bergamia) af
appelsintræet. De er kugle- el. pæreformede, mindre
end de alm. appelsiner.

Bergarter (geol.). Ved en b. forstaaes et aggregat af
et eller flere mineraler, naar dette udgjør en væsentlig
bestanddel af jordskorpen. B. kan efter sin dannelse
inddeles paa følgende maade:

1. Masseformige b.; de kaldes ogsaa magma-b.,
eruptive eller plutoniske b. De har i smeltet
tilstand trængt op fra en større dybde og har ved afkjøling
stivnet paa jordens overflade eller i større eller mindre
dybde under denne. Har de størknet i større dybde,
kaldes de eruptive dyb-b. De kommer frem i
dagen ved, at de overliggende b. eroderes væk. Har
derimod de flydende stenmasser trængt helt op til
overfladen, faar man eruptive dag-b; har de endelig
trængt op i en spalte, faaes gang-b. Efter sit indhold
af kiselsyre deles de eruptive b. i sure eller acide b.
med en kiselsyregehalt fra 76—77 pct. ned til 67—60 pct.,
neutrale eller intermediære fra 67—60 pct. til
52—50 pct. og de basiske fra 52—50 pct. til 45—44 pct.;
b., der holder mere kiselsyre end de sure, kaldes
ultrasure, de der holder mindre end de basiske,
kaldes ultrabasiske.

2. Klastiske b. eller mekaniske b., fordi det er
forskjellige mekaniske processer, der ved deres dannelse
har sorteret materialet. De deles i:

a. De i vand afsatte lagdelte b., som kaldes sedimentære b.

b. De i luft afsatte lagdelte b., de æoliske b.

c. De ved isens hjælp afsatte b., moræner og dermed beslegtede dannelser,

d. Breccier, der bestaar af sammen kittede
skarpkantede b.-brudstykker, som er fremkommet enten ved
eksplosive eruptioner eller ved, at b. er opknust langs en
forkastningsspalte.

3. Kemiske udfældninger, f. eks. gips, stensalt.

4. Organiske b., dannet ved organismers hjælp; de
kan dels være afsat paa tørt land, dels i vand.

Inden hver af disse 4 grupper har vi dels primære b.,
d. v. s. b., som fik sit nuværende præg samtidig med
sin dannelse, dels sekundære b., d. v. s. b., som efter
sin dannelse har undergaaet forandringer, metamorfoser;
de kaldes ogsaa omvandlede eller metamorfoserede b.
Herved kan de primære b. fuldstændig forandre
karakter; baade eruptive og sedimentære b. kan
saaledes gaa over til krystallinske skifere og gneiser.
Se forøvrigt Metamorfose.

Bergblaat var oprindelig fint malet og slemmet
kobberlazur, men fremstilles nu ved fældning af en
opløsning af kobbervitriol med soda og natronhydrat og
sammenrivning af det fugtige bundfald med kalk; i tørret
tilstand er det himmelblaat.

Bergbor, se Bor og Boring.

[1]


[1]
bridewell ⓔ tugthus.

bridge ⓔ bro; næseryg; (violin)stol; slaa bro over.

bridle ⓔ bidsel; bidsle; tøile. b. up kneise.

bridon ⓕ m, bridoon ⓔ trense; ⓕ ogs. hagedug.

brie ⓕ m, slags ost.

Brief ⓣ m, brev. Briefbote m, postbud. Briefeinwurf m. postkasse. Briefmarke f, frimerke.

brief ⓔ kort; udtog; retsordre; bevilling til indsamling af bidrag; paveligt brev; forfatte et udtog af.

brièvement ⓕ i faa ord. brièveté f, korthed.

brig — ⓣ Brigg f — ⓔ brig — ⓕ brick m.

brigade — ⓣ Brigade f — ⓔ & ⓕ brigade f.

brigadier ⓔ & ⓕ m, brigadegeneral; ⓕ ogs. korporal; patruljefører.

brigand ⓔ & ⓕ m, røver.

brigandage ⓔ & ⓕ m, røveri.

brigantin ⓕ m, brigantine; feltseng, brigantine f, brigseil.

bright ⓔ blank.

brighten ⓔ blive el. gjøre blank, klar.

brightness ⓔ klarhed, glans; kløgt.

brignole ⓕ f, svedske.

brigue ⓕ f, intriger, kabale.

briguer ⓕ intrigere; tragte efter.

brikke — ⓣ holzerner Teller; (i spil) Stein m — ⓔ wooden plate; (i spil) man, piece — ⓕ assiette (f) de bois; (dam-) dame f, (schak-) pièce f, (bonde) pion; (domino-) domino m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free