Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 873-874 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergbrud - Berge, Abraham Theodor - Berge, Richard - Bergedorf - Bergbom, Kaarlo Juhani - Bergelmer - Bergeløn - Bergembedsmænd - Bergen, Arent, se Berntsen, Arent - Bergen, Hans Hansen - Bergen - Ordbøgerne: B - brill ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bergbrud, bergfrue (saxifraga cotyledon) er en
art af bergsildrefamilien, som paa grund af sin rige, om
hvid syren mindende blomsterstand let tiltrækker sig
opmerksomheden. Dens spadeformede blade er tykke,
stive og kjødede med smaa kalkafsondrende gruber langs
den takkede rand. De er samlet til en tæt roset ved
blomsterstandens grund. B. vokser i bratte klipperifter,
i vort land mest i de lavere fjeldegne, især i Bergens
og Trondhjems stifter. Ellers er der store lakuner i
denne arts udbredelse, idet den udenfor Norden først
træffes igjen i det sydlige Schweiz og længere syd,
medens den i mellemliggende lande mangler eller kun
findes plantet.

Berge, Abraham Theodor (1851—), n. politiker,
var lærer fra sit 16 aar og indtil 1904, da han blev
udnævnt til lensmand i sin hjembygd Vanse; ved siden af
har han drevet gaardsbrug og skibsrederi. Kom tidlig ind
i det politiske liv og har indehavt mange kommunale hverv.
1892—94 og 1898—1906 var han stortingsmand (venstre)
fra Lister. Den 7 november 1906 blev han udnævnt til
statsraad og overtog finansdepartementet. B, har
altid med stor indsigt og et sundt og praktisk skjøn
arbeidet for at fremme en demokratisk reformpolitik.

Abraham Berge. (Fot. af L. Szacinski.)

Berge, Richard (1881—), n. forfatter, lærer, af
gammel telemarkisk bondeæt, derfor tidlig fortrolig med
og interesseret for norsk bondetradition, folkekunst og
ættehistorie, i hvilke emner han har gjort betydelige
samlinger, hvoraf han hidtil har udgivet: «Norsk visefugg»
(1904), «Storegut» (1906).

Bergedorf.

1. Hamburgsk amt mellem Elben og Bille, 87 km.² med
23728 indb. (1901), frugtbart marskland med dyrkning
af grønsager og frugt, 4 sogne («Vierlande»).

2. By ved elven Bille i amtet B., 10 250 indb.;
fabrikation af øl, læder, tagsten, handel med frø og planter.
Indbyggerne i amtet B. stammer fra holl. kolonister i
12 aarh. og har bevaret sin eiendommelige klædedragt.

Bergbom, Kaarlo Juhani (1843—), direktør for
det finske teater i Helsingfors siden dets oprettelse 1872,
har offentliggjort nogle dramaer og en afhandling om
det tyske historiske drama (1868).

Bergelmer, i nord. mytologi en jette, søn af
Pruðgelmer, f. før jordens skabelse; da alle andre jetter
druknede i Ymes blod, bergede han sig i en kvernkasse
eller en hul træstamme (en baad?).

Bergeløn. Den, som berger et skib, der befinder sig
i en farefuld stilling, dets ladning eller noget, som har
hørt skibet til, har ret til at faa godtgjørelse. Kan
parterne ikke enes om b.s størrelse, bliver denne at
bestemme af retten; overstiger værdien ikke 500 kr.,
fastsættes dog beløbet af amtmanden. Se sjøfartsloven
af 20 juli 1893 og lov om stranding og vrag af s. d.

Bergembedsmænd. En bergmester er ansat i hvert
af Norges 5 bergdistrikter (østre søndenfjeldske,
vestre søndenfjeldske, trondhjemske, Tromsø, Finmarken).
Han har at føre tilsyn med, at distriktets gruber drives
bergmæssig, udstede mutingsbreve, foretage udmaal,
meddele fristbevilling m. v. Af geschwornere er der to,
en for østre og vestre søndenfjeldske og en for
trondhjemske og Tromsø (1907). De er bergmestrenes
underordnede og stedfortrædere (instruks af 1885, jfr.
resol. af 14/10 s. a. og 17/3 1903).

Bergen, Arent, se Berntsen, Arent.

Bergen, Hans Hansen (d. 1653 el. 54), n.
skibstømmermand, som i 1633 udvandrede over Holland til
Ny Amsterdam (New York) og fra hvem der stammer en
talrig og indflydelsesrig familie i de Forenede stater.
[Litt.: J. G. Bergen, «The Bergen family», Albany 1876.]

Bergen (oldn. Bjǫrgvin, d. e. græsgang mellem fjeldene),
Norges næststørste by (72251 indb. i 1900; i 1906
er indbyggerantallet opgivet til 82 000), Vestlandets
handels- og kulturcentrum, ligger inden Søndre Bergenhus
amts omraade, men har egen overøvrighed (stiftamtmand).
B. ligger vakkert rundt Byfjordens arme (Puddefjorden
og Vaagen), omgivet af høie, steile fjelde, der nu
lidt efter lidt klædes af naaleskog (plantninger).
Traditionen nævner 7 fjelde, men der er ikke fuld enighed
om, hvilke disse er; oftest nævnes dog Sanviksfjeld,
Fløifjeldet (Fløien), Blaamanden, Aalreken (udtales
Ulrikken), Løvstakken, Damsgaardfjeld og Lyderhorn. —

Bergens byaaben. taarnet sølv; bunden blaa; kronen guld.

B. anlagdes af Olav Kyrre omkring aar 1070 paa den gamle
kongsgaard Aalrekstads (nu Aarstad) grund ved Vaagen.
Den blev efterhaanden Norges vigtigste by og en af mange
fremmede (især tyskere og engelskmænd) søgt handelsstad.
De norske konger opholdt sig hyppig længere tid i
byen, og de første kroninger af landets konger foregik
her. Under borgerkrigene i det 12 og 13 aarh. var B.
ofte skueplads for vilde kampe. Handelen gik mere og
mere over paa tyske hænder, særlig efterat det tyske
Hanseforbund omkring aar 1350 i B. havde oprettet et af
sine 4 kontorer, hvorfra handelen (specielt fiskehandelen)
paa det nordlige og vestlige Norge beherskedes i et
tidsrum af over 200 aar. Qgsaa de tyske haandverkere
dannede en egen korporation, der sluttede sig
nær til kontoret. I slutten af det 14 og begyndelsen
af det 15 aarh. plyndrede tyske sjørøvere (Vitalinerne
el. Vitaliebrødrene) B. og dens indfødte borgere
gjentagne gange. Hanseaterne stod paa denne tid paa
høiden af sin magt og beherskede fuldstændig byen.
I det 16 aarh., efter Hanseaternes nederlag i grevefeiden,
begyndte Hanseforbundets magt at aftage, de blev stillet
under norsk lov og fik i 1560 sine rettigheder nøie
fastslaaet, og lidt efter lidt vokste der frem et indfødt
handelsborgerskab. Hanseforbundet opløstes i 1630; kontoret
vedblev dog endnu en tid at bestaa, og først i 1764

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>