- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
877-878

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergen - Ordbøgerne: B - bristle ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

punkt af Nordnes, ligger ligeledes en gammel nu
nedlagt fæstning Fredriksberg, der er gaaet over i
kommunens eie, og hvor der er indrettet brandvagtstue
og meteorologisk station. Paa Nordneshalvøens nordlige
pynt, hvor der tidligere var batterianlæg, er nu en
vakker liden park. Det nuværende B. har en stor
udstrækning i nord—syd, fra Sandviken til Nygaardsbroen
(broen over strømmen mellem Store Lunggaards
(Lungegaards) vand og Puddefjorden) og er ved Vaagen og
Store og Lille Lunggaardsvand delt i en østlig og en
vestlig bydel. Paa grund af terrænets beskaffenhed
er, særlig i de ældre bydele, bebyggelsen meget
uregelmæssig og gaderne (smugene) tildels meget trange og
steile. I den centrale, flade bydel, mellem Vaagen og
Lunggaardsvandene, med torvet og de store almenninger
(Torvalmenning og Vaagsalmenning), er gaderne brede
og husene moderne; her ligger de fleste offentlige og
kommunale bygninger (posthus, børsen med telegrafkontor,
politistation, brandstation, raadhus, bankerne, flere skoler,
de fleste hoteller, den permanente udstillingsbygning,
jernbanestationen). Paa nord- og østsiden af
Store Lunggaardsvand, søndenfor den gamle «stadsport»,
er Kalfaret med sine mange vakre trævillaer i smilende
omgivelser; her ligger ogsaa to store hospitaler, af hvilke
pleiestiftelse nr. 1 fremdeles er for spedalske, det andet,
Lungegaardshospitalet, kommunalt sygehus. Paa sydsiden
af Lunggaardsvandene, mellem disse og Puddefjorden,
ligger bydelen Nygaard med tildels moderne bebyggelse;
specielt er strøget omkring den nye, smukke Nygaardspark
vakkert bebygget med moderne villaer i mur og træ.
I denne bydel ligger Bergens museum dominerende
paa en høide. Museet, der grundlagdes i 1825,
blev færdigt i 1865 og udvidedes i 1898. Samlingerne
er særdeles righoldige, saavel oldsamlingen som den
zoologiske. Søndenfor Nygaardsparken ved Puddefjorden
ligger marinens station paa en liden flad ø, Holmen:
her er ogsaa den biologiske station med akvarium og
sælpark. Fra den centrale bydel ved torvet fører den
livlige handelsgade Strandgaden udover mod Nordnes.
I denne bydel, der hyppig har været hjemsøgt af
ildebrande, er bebyggelsen tildels gammel og uregelmæssig
og gaderne trange. Den første bebyggelse paa Strandsiden
(Stranden) foregik i det 14 aarh., da nordmændene
fortrængtes did af de tyske kjøbmænd. Flere aabne pladse
(almenninger) gjør dog ildsfaren mindre. Her ligger
Nykirken, sjømandshjemmet og toldboden og videre paa
Nordnes «Sjømandshuset», Nordnesparken og sjømandsskolen.
Paa den store aabne plads Engen er nu B.s nye teater
under opførelse; her ligger klublokalet «Logen»s betydelige
bygning, sygehuset og det gamle teater. Øst f. Bergenhus
og Tyskebryggen er den gamle bydel Dræggen med
Øvregaden (opr. byens hovedgade) og arbeiderkvartererne
Stølen og Skansen opefter Fløifjeldet. Udenfor (nord for)
Dræggen strækker Sandviken sig (væsentlig arbeiderkvarterer),
og n. f. Sandviken ligger det store kommunale
sindssygeasyl Neevengaarden. Fløien med en del af
Sandviksfjeldet og Blaamanden hører byen til, og opefter
disse fjelde fører flere prægtige veianlæg (Fjeldveien,
Fløiveien, Blaamandsveien), hvorfra er henrivende udsigt
over by og fjord. Omtrent midt oppe i fjeldskraaningen
er Skansemyrens lege- og sportsplads. Byens vigtigste
havn Vaagen er trang, og de derværende kaier og
brygger, hvoriblandt ny kai ved den indre del af
Tyskebryggen og nye tidsmæssige kaianlæg med pakhuse paa
Strandsiden, kan neppe for en fremtid tilfredsstille
behovet for kaiplads. Betydelige kaianlæg er derfor i en
nær fremtid forudsat bygget paa Puddefjordsiden, der
forudsættes bragt i forbindelse med jernbanen. Ogsaa i
Store Lunggaardsvand er havneanlæg paatænkt.
Linjevalget for Bergensbanen (s. d.) er endnu ikke fastslaaet:
sandsynligvis bliver dog linjen lagt fra Minde (station
paa Vossebanen) langs Store Lunggaardsvands syd- og
østbred. — I B. er flere skoler, hvoriblandt latinskolen
(katedralskolen) med gymnasium (offentligt), Hambro’s
skole, Tanks handels- og realskole, handelsgymnasium,
musikakademi, teknisk skole, industriskole, sjømandsskole,
maskinistskole, underofficersskole, en flerhed af
folkeskoler, pigeskoler og smaaskoler. Byen har
folkebibliotek (se Bergens offentlige bibliotek),
hvortil ny bygning er under opførelse. I den permanente
udstillingsbygning er Vestlandske kunstindustrimuseum
med vakre og righoldige samlinger, Bergens billedgalleri
og kunstforeningen. I B. udkommer 5 større aviser
(« Bergens aftenblad»,«Bergens tidende»,« Annoncetidende»,
«Morgenavisen» og «Arbeidet» foruden flere mindre).
Foruden gasverk har B. elektricitetsverk, drevet med damp,
og byen er tildels oplyst med elektricitet. Elektrisk
kraftoverføring fra det byen tilhørende Samnanger vasdrag
er sandsynligvis umiddelbart forestaaende. Elektriske
sporvogne forbinder de forskjellige bydele, og elektriske
færger og dampskibe befarer Vaagen, Lunggaardsvandene
og Puddefjorden.

Saa langt tilbage stedet nævnes, har ombytningen af
vore vestlige og nordlige landsdeles produktoverskud
af sjøbedriften været knyttet til B.; endnu idag er
omsætningen af tørfisk, sild, tran, rogn og klipfisk
pulsaaren i byens næringsliv og fiskeriprodukterne omtrent
dens eneste udførselsartikler. Eksportværdien androg i
1904 til 25226800 kr., indførselen til 56299700 kr. og
indførselstolden til 3954579 kr. I 1906 indførtes ved
B.s toldbod bl. a. af kjød, flesk, smult og margarin
6721728 kg., af kaffe og te 2635975 kg., af kornvarer
195391546 kg., af sukker og sirup 1015028 kg., af
tobak 127094 kg., af vin 57361 kg., af salt 400000 hl.
og af stenkul 2515624 hl. foruden andre kolonialvarer,
raamaterialer og industriprodukter. — Fra midten af det
18 til midten af 19 aarh. stod B. forholdsvis stille.
Indbyggerantallet androg i 1750 til 19000, i 1770 kun til
14000, i 1800 var der 18000, i 1815 kun 17000 og først
i 1825 naaes 20000 indb. Fra 1850, da byen tæller 24000
indb., vokser tallet og naar i 1875 38500, i 1880 43000,
i 1890 53686, i 1900 72250 og nu (1907) omtr. 82000.
I 1850-aarene aabnedes der regelmæssige dampskibsruter
baade langs kysten og til udlandet, og B. er nu endestation
for en hel række af vigtige ruter (Englandsruten,
Rotterdamruten, hurtigrute paa Nordland, ruten til
Kra. m. fl.). I de sidste 25 aar har B. byttet sin gamle
seilskibsflaade om med dampskibe, og byens rederivirksomhed
er tiltaget saa betydelig, at den ved udgangen af
1906 sad inde med Norges største dampskibsflaade,
nemlig 291 skibe med 359122 registertons drægtighed,
medens seilskibsflaaden er reduceret til 23 fartøier

[1]


[1]
bristle ⓔ bust, stivt haar; stritte.

brisure ⓕ f, brud; knæk.

britisk — ⓣ brittisch — ⓔ British — ⓕ anglais, britannique.

brittle ⓔ skjør.

brize ⓔ kleg.

bro — ⓣ Brücke f — ⓔ bridge — ⓕ pont m.

broach ⓔ tage hul paa; begynde; bringe paa bane.

broad ⓔ bred.

broaden ⓔ gjøre, blive bredere.

broadsword ⓔ huggert.

broad-wise ⓔ efter bredden.

broc ⓕ m, laagkrus.

brocade ⓔ brokade.

brocanter ⓕ sjakre.

brocard ⓕ m, spydighed.

brocart ⓕ m, brokade.

brocattelle ⓕ f, uegte brokade.

broccoli ⓔ italiensk rosenkaal.

broche ⓕ f, spid; naal; (strikke)pinde; brosche; syl; tap; stift; hugtand; første gevir.

brocher ⓕ f, indsy, -virke, -væve; hefte; afjaske; sko (en hest); plugge; sætte skud.

brochet ⓕ m, gjedde.

brochette ⓕ f, lidet spid.

brochure ⓕ f, (indvævet) mønster; heftning; brochure.

bröckelig ⓣ skjør, sprød.

bröckeln ⓣ smuldre.

Bröcken ⓣ m, brokke, smule.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free