Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergret - Bergryt, stenvelter, se Stenvelterslegten - Bergsalt, se Stensalt - Bergsdalen - Bergsfjord - Bergsildre - Ordbøgerne: B - brûlot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skriver, hvad aar, dag og time anmeldelsen kom ham
ihænde. Han beholder da retten til sit fund i 18
maaneder; hvis det er gamle skjærp og gruber, i 6 maaneder.
Efter denne tid skal han hos bergmesteren, som statens
repræsentant, forlange udstedt et dokument, hvorved
han faar eiendomsret til sit fund. Dette dokument
kaldes mutingsbrev, og den, som begjærer det udstedt,
kaldes muter. Mute er et tysk ord, som egentlig
betyder begjære, forlange, og det, man begjærer, er, at
et saadant dokument, mutingsbrevet, udstedes.
Alle ertser og metaller er efter vor lov gjenstand for
muting, undtagen myr- og sjømalm, alluvialt guld, sølv- og
guldførende gange i Sandsvær, Flesberg og Eker prestegjeld;
endelig maa bergverksdrift paa ædle metaller paa statens
eiendomme i Finmarkens amt kun udøves paa de
betingelser, som kongen bestemmer. Ved metaller
forstaaes alle de i naturen forekommende gedigne tunge
metaller, og ved ertser alle de mineraler og bergarter,
der indeholder et tungt metal. Grundeieren kan deltage
i driften med 1/10. Den, som har faaet mutingsbrev,
kan mod erstatning faa udvist den plads, han behøver
i dagen, til sin drift ligesom til at faa vand til
drivkraft, hvis dette vand ikke benyttes til andre anlæg.
Denne ret gjælder kun grubedriften, ikke hyttedriften.
Muteren kan forlange sig tilmaalt et felt, indenfor
hvilket han er eneberettiget til drift paa mutbare
mineraler. Paa regelmæssige leiesteder, der gaar i en
bestemt retning, faar han i længde 150 favne (282.33 m.),
og i bredde faar han anvisningens hele mægtighed el.
tykkelse og desuden 3 1/2 favn til hver side af samme.
Disse grænser følger ertsleieforekomsten paa dybet.
Er ertsforekomsten uregelmæssig, faar han en firkant
af kvadratindhold indtil 2 500 favne (8 857 m.2).
Det tilmaalte felt kaldes et udmaal, og hvert saadant
udmaal udgjør en bergverkseiendom. Det er pligt for
muteren at drive denne bergverkseiendom, hvis ikke,
falder den i det fri, som det heder. Sker det, saa kan
en anden anmelde og mute forekomsten. Imidlertid kan
grubens eier hos bergmesteren forlange fristbevilling
eller tilladelse til i en vis tid at lade gruben
henligge ubearbeidet, men da maa der være væsentlige
hindringer for driften, hvilke hindringer ikke kan
tillægges grubeeieren, men maa hidrøre fra særegne og
forbigaaende omstændigheder ved grubens drift eller
ertsernes benyttelse. Fristbevillingen gjælder aar og
dag, det vil sige 1 aar og 6 uger. Bergmesterens
beslutning kan, af hvem det maatte interessere, underkastes
afgjørelse ved kgl. resolution. Hvert udmaal udgjør,
som nævnt, en bergverkseiendom, og hvert udmaal skal
efter loven holdes i drift. Samme person kan anmelde
og mute saa mange anvisninger, han vil, og faa udmaal
paa dem. Før 1890 var det største antal udmaal, som
en enkelt person havde forlangt, 26, men i de senere
aar begyndte udenlandske og senere indenlandske
skjærpere at mute paa 300 til 400 steder i samme egn og at
bemægtige sig hele ertsdistrikter, idet de kun drev paa
et eller et par udmaal ad gangen, og der udstedtes
fristbevillinger i hundredevis, eller der foregik, hvad man
kalder en spærring af feltet ved hjælp af fristbevillinger,
hvilket ikke stemmer med lovens aand og grundprincip,
hvorefter ertserne skal udnyttes. Dette er en af aarsagerne
til, at man ved nye love har søgt at indskrænke
udlændingernes adgang til at mute og drive bergverksdrift.
Den første bergverkslov for Norge er skrevet paa tysk
og udstedt af Kristian III i Odense den 9 juni 1539,
den er trykt i april 1540 og indeholder 106 artikler.
Den er aldrig oversat og har til titel: «Bergkordnung
des loblichen newen Bergkwergs auff dem Golmbergk in
Königreich Norwegen». Golmbergk er Guldnes i
Telemarken, hvor kongen havde begyndt en bergverksdrift
paa kobber. Denne bergordning er merkværdig, fordi den
indeholder bestemmelser, der i høi grad ligner bestemmelser
i den nugjældende lov, og det er i virkeligheden den
sedvaneret, som udviklede sig i Tyskland i middelalderen,
som ligger til grund for vor bergverkslovgivning.
Senere gaves ret til bergverksdrift i Norge
ved privilegier, og der meddeltes bergverkseierne
saakaldte circumferencerettigheder med ret til malme, elve
og især til skog, ligesom der blev paalagt bønderne
inden circumferencen den pligt at levere kul.
Den sidste pligt blev først ophævet ved lov af 1 juli 1816.
[Litt.: Amund Helland, «Norsk bergret med udsigt over
andre landes bergverkslovgivning».]
Bergryt, stenvelter, se Stenvelterslegten.
Bergsalt, se Stensalt.
Bergsdalen, trangt dalføre, der fra Dale station paa
Vossebanen i sydøstlig retning fører op til Hamlegrøvandet;
storartet veianlæg, færdig til Røidland, dalens
øverste gaard, 1906. Dalen gjennemstrømmes af
Bergsdalselven, der udspringer fra Hamlegrøvandet og
falder i Dalevaagen, en bugt af Sørfjorden.
Bergsfjord, kjendt handelssted med trankogeri,
klipfisksalteri og guanofabrik ved Nordre B., en arm af
Lopphavet, Loppen og Øksfjord herred. Finmarkens amt.
Stedet, der er dampskibsanløbssted med postaabneri, har
en god havn.
Bergsildre (saxifraga), slegt af b.-familien, med
5-tallige blomster, 2 frugtblade og 2-rummet kapsel.
Af de 14 arter, som findes i vort land, er de allerfleste
kun smaa urter. Mange af dem har bladrosetter ved grunden.
Ikke mindre end 10 arter er fjeldplanter, der oftest
har iøinefaldende blomster af forskjellig farve.
Hvide blomster har bl. a. bergbrud (s. cotyledon),
snesildren (s. nivalis), stjernesildren (s. stellaris)
og tuesildren (s. cæspitosa), medens rødsildren
(s. oppositifolia) har rød-violette, gulsildren (s. aizoides)
gulbrune blomster. I lavlandet vokser de to hvidblomstrede
arter, nyresildre (s. granulata) og trefingersildre
(s.tridactylites).
 |
| Nyresildre (saxifraga granulata) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
