Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergverksdrift - Ordbøgerne: B - Brust ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gav, ikke mindre end 200 skibe. — Ogsaa i Spanien
var der i oldtiden en betydelig b. Alene i distriktet
omkring Kartagena skal ca. 40000 arbeidere have været
beskjæftiget i bergverkerne, og de levninger, som endnu
findes af disse grubers af bygning og maskiner, vidner
om en betydelig kyndighed.
Efter folkevandringerne og Romerrigets undergang
forfaldt efterhaanden de af romerne i provinserne drevne
gruber, men b. udvikledes istedet i andre lande.
Saaledes anlagdes allerede i det 10 aarh. bergverker i Harzen
i Tyskland, hvor det ældste verk antages at være Goslar
ved Rammelsberg. Nogen tid derefter berettes ogsaa
om bergverker i Böhmen og Sachsen. Et sterkt stød
fremad fik b., efterat Agricola i 1556 havde udgivet sin
berømte bog «De re metallica», der blev et rationelt
grundlag, hvorpaa man kunde bygge videre.
Fra Tyskland udbredte den kunst at bygge gruber og
tilgodegjøre malme sig videre, og for en del skyldes det
ogsaa indkaldte tyske bergmænd, at flere af vore ældste
bergverker blev oprettet. — I de nordiske lande havde man
fra gammel tid af forstaaet at smelte jern af myrmalm,
hvorom allerede «Landnámabók» ved at berette, men
om en ordnet egentlig b. her haves ikke beretninger,
førend Falun kobberverk nævnes i 1268.
I Norge blev der i slutten af det 15 og begyndelsen
af 16 aarh. gjort et par forsøg med b. i Sandsvær og i
det Trondhjemske, men ingen af disse forsøg, ligesaa
lidt som et nogen tid senere paa at igangsætte et
kobberverk ved Guldnes i Seljord, ledede til noget gunstigt
resultat. Et par jernverker, der arbeidede med malm
udtaget af gruber, blev ogsaa oprettet i det 16 aarh.,
men i det hele taget fik ikke b. nogen nævneværdig
betydning hos os før i det 17 aarh. Som næringsvei fik
den først betydning under Kristian IV’s regjeringstid,
da forekomsterne ved Kongsberg og Røros blev opdaget
og taget i drift. Foruden det sidstnævnte verk optoges
ogsaa paa denne tid flere andre kobberverker, hvoraf kan
nævnes Kvikne el. Inset verk, Ytterøens verk, Sellsverket
i Gudbrandsdalen, Lilledals verk i Kvinnherred og kort
efter Løkkens el. Meldalens verk. Ved midten af det
17 aarh. oprettedes desuden flere jernverker, saa der ved
udgangen af aarhundredet var en betydelig b., idet der
da foruden Kongsberg sølvverk var 3 større kobberverker.
Røros, Meldalen og Kvikne, samt flere jernverker, hvoraf de
betydeligere var Nes, Bolvik, Fossum, Ulefoss, Fritzø,
Eidsfoss, Hassel, Dikkemark, Bærum, Hakedal, Eidsvold, Lesje
og Mostadmarken (i det Trondhjemske). B. begunstigedes
meget af kongerne ved betydelige privilegier. — I hele
det 18 aarh. indtog b. en ganske fremskudt plads som
næringsvei, og den aarlige produktionsværdi steg jevnt
fra 1 1/4 mill. til 3 mill. kr. To kobberverker, Selbu og
Foldalen, der optoges i dette aarh., fik en ganske stor
betydning, og bl. andre verker, som sattes i drift, var
der flere jernverker (Egeland, Moss, Froland, Odalen)
samt et koboltverk, Modum blaafarveverk. — Ved Kongsberg
sølvverk var der i den sidste del af 18 aarh. en
meget sterk drift med over 2000 arbeidere og i 1771
endog ca. 4000 arbeidere, men driften var ikke lønnende,
saa man i 1804 besluttede at indstille samme. En liden
drift, væsentlig for privat regning, fortsattes imidlertid
til 1815, da stortinget vedtog, at staten atter skulde
gjenoptage verket; men med det forsøg, som derefter
gjordes for offentlig regning, gik det ikke godt,
hvorefter stortinget i 1830 besluttede at sælge verket
ved auktion. Salget blev det imidlertid ikke noget af,
og da man i 1832 stødte paa saa rige anbrud, at disse i
løbet af et par aar betalte verkets underskud lige fra
1816, gjenoptog staten atter verket med fornyet kraft.
Udbyttet var derpaa meget stort lige til 1860, da den
gjennemsnitlige aarlige produktionsværdi oftest udgjorde
900000 à 950000 kr. og nettooverskuddet 600000 kr.
Fra 1860 til 1890 var udbyttet noget mindre, men
verket gav ogsaa disse aar overskud. I alt har
sølvverket 1815—90 leveret 310000 kg. sølv til en værdi af
henimod 48 mill. kr. og havt et nettooverskud af næsten
22 mill. kr. For at betrygge driften i fremtiden oplagdes
i 1850 aarene et driftsfond af 4 mill. kr. I slutten
af forrige aarh. var derimod sølvverkets stilling mindre
god, idet sølvpriserne sank ned til mindre end det halve
af, hvad de var før 1870-aarene. I de sidste aar har
imidlertid sølvverkets stilling atter forbedret sig;
produktionen i 1906 var 6977 kg. sølv. Foruden ved
statens sølvverk har der ogsaa i nærheden af Kongsberg
været nogen privat drift paa sølv. Af andre sølvverker
i landet kan nævnes Svenningdalen verk i Vefsen, hvor
der var drift i 1880-aarene. — Ogsaa for vore øvrige
bergverker var begyndelsen af det 19 aarh. i det hele
taget en nedgangstid, idet produktionsværdien mellem
1810 og 1820 sank ned til ca. 1 1/2 mill. kr. eller omtr.
det halve af, hvad den var ved udgangen af det 18 aarh.
Bedriften hævede sig dog nogenlunde snart og skred jevnt
fremover til midten af aarh. I det 19 aarh. har det
særlig været vore kobberverker, som har havt betydning.
Røros kobberverk har saaledes den hele tid været i
drift, og fra verket anlagdes i 1644 til 1900 har den
samlede produktion udgjort henimod 76000 tons kobber,
hvortil fra 1886 ogsaa kommer ca. 1/4 mill. tons
eksporteret svovlkis med et kobberindhold af omtr. 7000
tons. Nettoudbyttet af verket antages i alt at have
beløbet sig til 36 mill. kr., hvortil kommer i tiende og
andre afgifter til staten ca. 16 mill. kr. I de sidste
aar har verkets aarlige produktion været ca. 700 tons
kobber, og driftsoverskuddet for 1906 var 466000 kr.
Af andre ældre kobberverker, hvor driften fortsattes i
foregaaende aarh., kan nævnes Meldals verk, Selbu el.
Meraker verk og Foldals verk. I den sidste halvdel af
aarh. var det imidlertid under synkende kobberpriser
en vanskelig tid for de gamle kobberverker, saa de fleste
maatte nedlægges. Egentlig har kun Røros verk, der
blev fuldstændig moderniseret i 1880- og 90-aarene,
været istand til med held at optage konkurrancen. Fra
1860-aarene fik imidlertid flere af kobberverkerne en
betydelig biindtægt i udførselen af kobberfattig svovlkis.
Efterspørselen efter denne erts medførte desuden, at
flere gruber optoges. Saaledes var der 1865—94 en
betydelig drift ved Visnes paa Karmøen og af andre
svovlkisverker kan nævnes Varaldsøen i Hardanger,
Ytterøen, Killingdal og Kjøli i Guldalen m. fl. Landets
samlede aarlige produktion af svovlkis gik i 1870-aarene
op til henimod 80000 tons, og henved 900 mand var
beskjæftiget ved driften. Af større betydning har været
Sulitelma verk, der blev optaget i 1887. Det er nu vort
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
