Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergverksdrift - Bergün - Berhampur - Beri-beri - Ordbøgerne: B - brynje ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
driften paa nikkel havt betydning. Forekomsten af
nikkelholdige malme hos os blev paavist omkr. 1840 og
gav stødet til anlæg af flere nikkelverker. De vigtigste af
disse var Ringerike, Espedalen, Bamle, Rom (Askim),
Sigdal, Evje, Skjækerdalen (Værdalen) og Senjen, hvoraf
flere gav meget godt udbytte, og i 1870-aarene var
endog et aar den samlede produktionsværdi oppe i
3 mill. kr. Efterat der senere indtraadte prisfald paa
metallet, blev imidlertid de fleste af disse verker indstillet
i 1880-aarene, og for tiden er kun ét nikkelverk i drift.
Driften paa koboltmalm ved Modums blaafarveverk var
i den første halvdel af 19 aarh. meget betydelig, og i
1830-aarene var endog dette verk vort største bergverk,
der beskjæftigede over 1000 arbeidere, men senere under
synkende konjunkturer blev driften betydelig indskrænket,
indtil den helt stansede i 1898. — Der har hos os
gjentagne gange været forsøgt b. paa guld.
Den betydeligste drift har været ved Eidsvolds guldverk, der
optoges i 1758 for statens regning. Men baade da og senere
har driften her gaaet med betydeligt underskud. Videre er
der forsøgt b. paa guld ved Aardal i Sogn, paa Bømmeløen,
et par steder i Telemarken samt paa alluviale
forekomster i Finmarken, men ingen af disse forsøg har
givet noget gunstigt resultat. — Nogle bly- og zinkgruber
har ogsaa været forsøgt. En zinkgrube dreves i
1880-aarene i Saude i Ryfylke. En af de betydeligste
zinkforekomster, som kjendes i vort land, synes at være
den ved Grua paa Hadeland, hvorpaa der nu skal igangsættes
en større drift. Endvidere har vi havt drift paa endel
andre ertser: kromjernsten (i Feragsfjeldene ved Røros),
rutil, molybdænglans og torit. — Af større betydning
har vædret b. paa apatit og feldspat og nogle andre
mineraler, der ikke henregnes til ertserne. Apatit drives
paa nogle forekomster i Bamletrakten, hvorfra der i
begyndelsen af 1880-aarene aarlig udførtes vel 8000
tons til en værdi af henimod 1 mill. kr. Feldspat er
drevet paa flere steder, og den samlede produktion har
i et enkelt aar (1891) været 12257 tons til en værdi af
214500 kr. Ogsaa endel glimmer og kvarts er udvundet.
— Kul forekommer i Norge kun paa et lidet felt paa
Andøen, hvor der er lag tilhørende juraformationen.
Kullene fandtes i 1867, men hidtil er der ikke kommet
nogen drift i stand.
I 1906 var der ved b. beskjæftiget omtr. 6500 arbeidere
og produktionsværdien kan anslaaes til 9 mill. kr.
B. er saaledes for tiden en ganske vigtig næringsvei
og har hidtil hos os aldrig været af saa stor betydning
som nu. En hel del nye foretagender, samt store nyanlæg
ved flere af de allerede før nævnte, tildels meget
mægtige malmforekomster, i de nordlige landsdele, og
videre gjenoptagelse af Foldals og Meldals verk,
optagelse af Rustvangen gruber i Kvikne og Tønset m. fl.,
giver gode løfter for norsk b. i de nærmest kommende aar.
Af foranstaaende tabeller, der opgiver den aarlige
produktion og produktionsværdi af de forskjellige
metaller, vil man kunne danne sig en forestilling om
udviklingen af den norske b. i løbet af de sidste 30 aar.
Til sammenligning findes ogsaa en tabel over den
aarlige verdensproduktion af en del metaller.
Bergün, landsby i Schweiz, kanton Graubünden,
paa en halvø mellem to alpestrømme, 1389 m. o. h.,
nedenfor landsbyen Bergiiner Stein’s vilde
fjeldkløft, gjennemstrømmet af elven Albula.
Berhampur (Barhampur).
1. By i eng. Ostindien, prov. Bengalen, ved elven Bagirathi,
25000 indb.
2. By i eng. Ostindien, prov. Madras, 25000 indb.
3. Barhan-pur el. Burhanpur, by i midtre Ostindien, division
Narbada ved elven Tapti; fabrikation af silketøier, handel;
afstaaet 1860 til englænderne, over 30000 indb.
Beri-beri betegner
1. en sygdom blandt den fastboende befolkning i tropiske
og subtropiske lande, som særlig angriber kraftige mænd,
og hvis væsentligste kjendemerke er tegn paa lidelser i
lemmernes nerver («neuriter») med smerter samt mere eller
mindre udtalt følelsesløshed i huden og lammelser i musklerne,
fornemmelig paa leggene. Paa sidstnævnte optræder
tillige lidt hævelse paa grund af vatersot, medens
derimod vatersotten kun sjelden er sterkere udtalt og
udbredt over større dele af kroppen. I modsætning til
disse tilfælde af saakaldt «vaad» b.-b. svinder hos enkelte
andre patienter legemet ind til «skind og ben» paa grund
af en skrumpning af muskulaturen, saakaldt «tør» b.-b.
Af andre symptomer merkes kortpustenhed og hjertebank
paa grund af en hjertesvækkelse, der stundom uventet
og trods et ellers godartet forløb pludselig kan fremkalde
døden. Sygdommen er bl. a. hyppig i Sydamerika,
Bagindien, holl. Ostindien og det sydlige Kina; ligeledes
i Japan, hvor den kaldes «kak-ke». Europæere kan
angribes, men forholdsvis sjelden; saa meget merkeligere
var en epidemi i Richmond sindssygeasyl ved Dublin
1894—98. Denne sygdoms aarsagsforhold er meget uklare.
Da den i tilslutning til et i 1884 indført nyt kostregulativ
er aftaget særdeles betydelig paa den japanske orlogsflaade,
og da den meget hyppig udbryder i fængsler,
troppeafdelinger og under andre forhold, hvor de
angrebne har fælles husholdning, har mange søgt
sygdommens aarsag i en eller anden feil ved maden, særlig
i en utilstrækkelig føde (japanske militærlæger) eller i
bedærvede næringsmidler, fremfor alt bedærvet ris. Men
iagttagelser paa den hollandsk-indiske flaade stemmer
ikke med dem paa den japanske, og man har ofte seet,
at f. eks. to kuld fanger eller to arbeidslag har faaet
samme kost, medens kun det ene er angrebet af sygdommen.
Hertil kommer, at de angrebne ikke bedres paatagelig
ved en forandring af kosten, men nok ved en forandring
af opholdssted. Derfor antager mange, at sygdommen
skyldes et smittestof, som er bundet til visse lokaliteter
og herfra kanske tildels kan overføres gjennem føden,
men ogsaa paa anden vis.
Ligeoverfor denne «egte» b.-b. staar 2. den saakaldte
skibs-b.-b., som i de sidste ca. 10—15 aar har optraadt
forholdsvis hyppig paa europæiske og ikke mindst
norske handelsskibe. Under dette navn skjuler sig
muligens flere sygdomme. Nogle tilfælde, men dette er
de ulige sjeldneste, er som den «egte» sygdom
forbundet med neuriter (følelsesløshed og lammelser) og en
arbeidsudygtighed, som selv under de bedste forhold
pleier at vare i maanedsvis. I det overveiende antal
tilfælde ytrer imidlertid skibs-b.-b. sig kun ved en
svækkelse, der vistnok i overensstemmelse med den «egte»
sygdom tildels kan fremkalde pludselige dødsfald ved
hjertelammelse, men i modsætning til samme paa den
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
