Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin - Berlin (Nordamerika) - Berlinerblaat - Berlinerkongressen - Ordbøgerne: B - buckle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbeiderbefolkningen bor i byens nordlige og østlige del, hvor
gaderne er indrammet af triste leiekaserner i uendelig række.
B. er Tysklands største fabrikby, mere end
halvparten af befolkningen lever af haandverk og industri.
De vigtigste industrigrene er jernstøberier, maskinfabriker
og elektriske fabriker (Allgemeine Elektricitätsgesellschaft,
Siemens, begge verdensfirmaer). Videre kan nævnes
fabriker for klæder og tøier (bare i damekaaber for næsten
100 mill. kr. aarl.), tobak, sukker, spiritus, kemikalier,
lædervarer, kirurgiske og fysikalske instrumenter, porcellæn,
ølbryggerier, bogtrykkerier, litografiske anstalter
o. m. m. Handelen er den næstvigtigste næringsvei.
B. er midtpunktet i Europas jernbanenet med direkte
linjer til næsten alle hovedstæder i Europa. Desuden
er B. forbundet med alle Tysklands store elve ved
kanaler, og derved bliver den ogsaa en stor sjøhandelsby.
Inde i byen er tratiken meget livlig, omend selve
gadetrafiken ikke er saa stor som i London og Paris.
Sporveisnettet er fortræffeligt, og desuden er der en mængde
omnibuslinjer. Rundt byen fører en ring jernbane, og
tvers igjennem den gaar Stadtbahn og elektrisk «høibane».
Samtidig som B. er blevet Tysklands største industri-
og handelsby, er den ogsaa blevet midtpunktet i
landets aandsliv. Universitetet er det største i Tyskland.
Det har lærere inden alle optænkelige videnskabsgrene
og (i 1906) ca. 9000 studenter. Mange udlændinger
studerer her, deriblandt ogsaa adskillige nordmænd.
Det kgl. bibliotek i B. er Tysklands største; det har
over 1 mill. bind. Videre er der i B. høiskoler og
akademier for alt muligt, og naturligvis en mængde
skoler. Folkeskolerne har 225000 elever. —
I B. udkommer der over 1000 aviser og tidsskrifter.
Der findes store kunstsamlinger, og stat og kommune gjør
de største anstrengelser for i denne hensende at hæve
byen op i samme høide som dens ældre søstre blandt
verdensbyerne. Storartede museer er især Altes
Museum (gammel kunst) og Pergamisches Museum med
en mængde sager fra det gamle Pergamon. Der findes
mange «Denkmäler» (mindesmerker) paa gader og pladse,
men de fleste er af liden interesse og fremstiller mest
konger og generaler. Teatre findes i et antal af omtr. 20.
De vigtigste er operaen, det kgl. skuespilhus,
Lessingteatret, Deutsches Teater, Schillerteatret etc.
Medens Wien før var centrum for tysk skuespilkunst, er det nu B.
Paa teatrene spilles alle landes skuespil; Ibsen indtager
en fremtrædende plads. Ogsaa inden musiklivet er B.
blevet den ledende tyske by. — Berlinerne er i det hele
meget fornøielseslystne. Der findes et utal af varieteer,
restaurationer og kafeer. De vældige «ølpaladser»
(Bier-paläste) er stadig fyldt med drikkende og spisende
folk, og paa gaderne er der et sterkt, men ikke netop
tiltalende liv hele natten igjennem. — B. er paa alle
omraader blevet, hvad dens borgere har strævet efter,
en verdensby. Der hersker i B. et brusende liv, den
har forlængst overfløiet Wien som tysk kulturcentrum,
og den tid er maaske ikke fjern, da den i indbyggertal
vil naa Paris. — B. styres af 2 borgermestre,
34 byraader og et kommunestyre paa 144 medlemmer.
Budgettet balancerer (1902/03) med 100 mill. kr. I byens
tjeneste er der 20000 mennesker; politiet har en styrke
af omtr. 7000 mand, som holder stram militær orden.
Som rigshovedstad er B. keiserens residens. Han bor
dog den største del af aaret i Potsdam. B. er videre
samlingssted for forbundsraad og rigsdag og for den
preussiske landdag. Næsten alle stater har legationer
og konsulater i B., deriblandt ogsaa Norge
(gesandtskab og generalkonsulat). — B. har en vældig garnison;
i gadelivet spiller uniformen en stor rolle.
Omegn, B. ligger paa en stor sandslette, som ofte
er meget trist af udseende. Blot i v. henimod Potsdam
og Spandau er det vakkert, især i Grünewald, en lidt
kuperet naaleskog, som ligger omkring Havel. Grünewald
er berlinernes vigtigste sommerudflugtssted. Imellem
Potsdam og Spandau og endda længer nord er Havel
bred som en indsjø, og her drives der meget lystseilads.
Historie. De ældste bydele Kölln og Berlin
(vendisk navn) fik byrettigheder ca. 1240. De to forenede
byer blev ca. 1400 med i Hansaforbundet. I 1448 blev
byen residens for landets fyrste. Den store kurfyrste
gjorde meget for byen, som gik sterkt frem i det 17
aarh.s sidste del paa grund af indvandring af franske
hugenotter. B. blev nu Preussens hovedstad og udvidede
sig sterkt under Fredrik I og Fredrik II. Den er flere
gange blevet beleiret og indtaget af østerrigere, russere og
franskmænd. Dens vekst i 19 aarh. er beskrevet ovenfor.
(Se plan og planche.)
Berlin [bəlin], Nordamerika.
1. By i Kanada, Ontario, mellem Ontario- og
Huron-sjøerne, 10000 indb., fabriker.
2. By i Wisconsin, ved Foxelven, v. f. Winnebago-sjøen,
sagbrug.
3. By i New Hampshire, ved den nordlige fod af White
Mountains og Mt. Washington, ved Androscogginelvens
fosser, med væverier.
Berlinerblaat, blaat farvestof, fandt tidligere udstrakt
anvendelse til malerfarve, tøifarvning, tapet- og tøitryk
samt blæk. Er nu delvis fortrængt af ultramarin og
tjærefarver. Lys- og syreegte. Ødelægges af alkaliske
opløsninger. Finere sorter kaldes ofte «pariserblaat».
Vanduopløseligt b. fremstilles ved fældning af et
jernoksydsalt med ferrocyankalium. «Turnbulls blaat»
faaes derimod ved at fælde et jernoksydulsalt med
ferricyankalium. I farverierne frembringes det paa selve
fibrene, og paa samme proces beror lystryk (s. d.).
Vandopløseligt b. faaes f. eks. med forrocyankalium og
underskud af et jernoksydsalt.
Berlinerkongressen afholdtes fra 13 juni—13 juli
1878 af repræsentanter for Europas seks stormagter samt
Tyrkiet efter Tysklands indbydelse; dens hensigt var at
revidere de ved freden til San Stefano (3 mars 1878)
fattede beslutninger. B., hvis ledende mænd var Bismarck
og Beaconsfield, resulterede i den saakaldte Berlinerfred,
ved hvilken Rumænien, Serbien og Montenegro erklæredes
for uafhængige, Bulgarien deltes i et selvstændigt,
men under Tyrkiet skatskyldigt fyrstendømme og en
under sultanens overhøihed stillet provins, Østrumelien,
Rusland tilkjendtes Bessarabien og et stykke af Armenien,
medens Østerrige fik ret til at besætte Bosnien og
Herzegovina; England havde allerede tidligere ved en
hemmelig traktat med Tyrkiet sikret sig Cypern.
Rusland, hvis fornemste repræsentant var rigskansleren
Gortschakoff, ansaa sig ved disse beslutninger sterkt
forfordelt, idet det blev tvunget tilbage fra flere af
de ved St. Stefano-traktaten ensidig opnaaede fordele.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
