Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berliner Lokalanzeiger - Berliner Tageblatt - Berling, Johan Carl Ernst - Berlingske tidende - Berlioz, Hector - Berlitz school - Berlok - Berme - Bermeo - Bermondsey - Bermudas-øerne - Bermudez - Bern (Verona) - Bern (Schweiz) - Ordbøgerne: B - buckle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berliner Lokalanzeiger, sterkt udbredt tysk
nyhedsavis, der udgaar to gange daglig undtagen søndag, da
det kun udgaar som morgenavis. Dets grundlægger og
udgiver er Aug. Scherl (s. d.). Bladet, der 1907 udgaar
i sin 25de aargang, er upolitisk. Det begyndte som
«kjøkkenavis», men læses nu selv i de allerhøieste kredse.
Det har vundet sit ry ved sine førstehaands telegrafiske
og andre nyheder.
Berliner Tageblatt, tysk frisindet daglig avis,
udgivet af Rudof Mosse, grundlagt 1872. Dets daglige oplag
er 1907 op til 120 000 ekspl.; det ledsages af’en række,
delvis illustrerede tillægsblade. Bladet har en betydelig
indflydelse, ikke mindst som organ for de finansielle og
litterære jødekredse.
Berling, Johan Carl Ernst (1812—71), d.
bladmand, arvede et trykkeri, fra hvilket «Berlingske tidende»
udg. Til sin ungdomsven prins Fredrik (senere Fredrik VI)
overlod han sin frille Louise Rasmussen, der efter 1848
blev grevinde Danner (s. d.), medens B. blev
kammerherre og generalintendant for civillisten.
Begge øvede til sine tider stor politisk indflydelse.
Berlingske tidende, et af Danmarks ældste dagblade,
udsendte sit første nummer den 3 jan. 1749. Det hed
dengang «Kjøbenhavnske danske post-tidender» og blev
udgivet af og trykt hos hofbogtrykker Ernst Berling, hvis
efterkommere endnu den dag idag eier og udgiver bladet.
Berlioz [berljå’], Hector (1803—69), fr. komponist,
skabte den senere af Liszt og mange andre
symfonikere knæsatte udførlig beskrivende programmusik, i
hvilken han ogsaa anvendte den idée fixe, som var
forløberen for Wagners ledemotivsystem. Han var ved
siden af Victor Hugo en af de genialeste førere for
den nyromantiske bevægelse omkr. 1820, da det
æstetisk skjønne afløstes af flammende farver, slaaende
modsætninger og voldsom lidenskab. B. gav derfor afkald
paa en fast afsluttet form til fordel for den slaaende
storhed og egenartethed i verkerne, den utæmmet lidenskabelige
frie fantasi. I orkestrets kunst var han et geni, som
har vist veien for alle senere instrumentalmestre.
Men hans verker vakte mere sensation end
virkelig anerkjendelse, og han er endnu en omstridt
mand. Han døde næsten glemt og i dybeste mismod.
Efter 1870, da det gjaldt at finde en franskmand som
modvegt mod Wagner, skabtes hans egentlige berømmelse.
Hovedverkerne er en stor fantastisk symfoni med
sære og vilde billeder fra en kunstners (hans eget) liv,
fortsættelsen i melologen «Lelio», ouverture til «Kong
Lear», symfonien «Harold en Italie» med obligat viola (for
Paganini), rekviem, operaen «Benvenuto Cellini»,
symfonien «Romeo et Juliette» i 8 afsnit, tedeum, trilogien
«Kristi barndom», de dram. arbeider «Trojanerne» og
«Beatrice og Benedict». [Biografier af Jullien, Hippeau
Tiersot og Louis.]
Berlitz school [bəlits skūl] er navnet paa en
undervisning i fremmede sprog, grundlagt af tyskeren M. D.
Berlitz i New York 1878. Der findes nu over 200 filialer
omkring i verden (i Norge i Kra., Bergen og Trondhjem).
Undervisningsmetoden er den «direkte», d. e. oversættelse
benyttes ikke, al brug af modersmaalet er udelukket, og
der undervises kun af indfødte lærere. Et særligt sæt
lærebøger er udarbeidet til denne undervisning.
Berlok, forvanskning af fr. breloque, ørenring,
smaasager, nipsgjenstande af elfenben, metal, porcellæn el. l.,
som hænges ved urkjeder. Kom i brug i slutningen
af 18 aarh.
Berme, en vandret afsats, som. særlig ved
feltbefæstninger, anordnes ved jordskraaninger for at hindre,
at de raser ud. Mere specielt er b. den afsats, der som
regel anbringes paa indre brystvernskraaning 0.3 m.
under ildlinjen for at tjene som støtte for skytternes
albuer under skydning samt til oplægning af patroner o. l.
Bermeo, by i nordlige Spanien, prov. Biscaya, ved en
vik af Biskajiske bugt. 9061 indb. Fiskeri, udfører
fiskekonserver, I nærheden stort fyrtaarn.
Bermondsey [bə’mənzi], del af London, sydøstlige
bred af Themsen, tilhørte før Surreyshire, 130760 indb.
(1901). Markeder for huder og læder, mange garverier
og læderhandlere.
Bermudas-øerne, i Atlanterhavet, paa høiden af
Savannah, 1000 km. s. f. Nova Scotia, en gruppe af
3—400 smaaøer og skjær, som hører til britisk Amerika.
Kun 20 er beboet, 50 km.2 med 17500 indb. (6400 hvide,
de øvrige negere og mulatter), 319 pr. km.2
Hovedstad Hamilton, 2200 indb. Øerne hører til et koralrev,
som er det nordligste paa jorden. Flere af øerne er hverandre
saa nære, at der gaar broer mellem dem. Lagunen har
en dybde af 9—11 m. og danner med de vanskelige
tilgange en ypperlig beskyttet red. Vigtig flaadestation,
med dok o. s. v. En fast stationeret styrke paa 5000
mand. Kongevalgt guvernør med kongevalgte raader og
folkevalgt repræsentation paa 36 medlemmer.
Hovedproduktion er forskjellig slags frugt og grønsager,
som eksporteres til de Forenede stater og Kanada. Telegraf
kabler til Nova Scotia og Jamaica. Herligt kursted. Øerne
opdagedes af spanieren Juan Bermudez 1502, koloniseredes 1612
efter admiral Somers’ skibbrud der, blev 1679 brit. koloni.
Bermudez, stat i sydamer, forbundsrepublik Venezuela
mellem Karaibiske hav (Atlanterhavet) i n. og Orinoco i s.;
83 582 km.2 med 362600 indb. Producerer kakao, kaffe,
tobak, bomuld, farvetræ o. s. v. Hovedstad Barcelona.
Bern, et i gammel nordisk og tysk digtning jevnlig
forekommende navn paa Verona («Didrik af Bern», d. e.
Theodorik den store af Verona).
Bern, Schweiz.
1. Kanton i v., omkr. Aare, fra Høialperne til Jura,
6888 km.2 5900000 indb., 85 pr. km.2
Befolkningen er væsentlig tysk (100000 franskmænd) og
protestantisk (14 pct. katoliker). B. falder i tre dele:
a. Berner Oberland, Øvre B., hvor Berneralperne (s. d.)
hæver sig til 4300 m. Her ligger nogle af de vigtigste
samlingssteder for reiselivet i Schweiz: Interlaken,
Grindelwald, Lauterbrunnen o. s. v. Her drives betydeligt
træskjæreri (Brienz) og kvægavl (Simmenthal med kvægmarked i
Erlen-bach).
b. Mitteiland, Midtre B., dal- og aasland paa
Schweizer-høisletten. Korn-, ja endog vinavl, kvægavl
(Emmenthal, med ostemarked i Langnau).
c. Berner Jura, den «nye» del af kanton B. (før 1814 en
del af bispedømmet Basel), Juralandskab med vakre fjeldrygge,
høitliggende længdedale, græsklædte aaser. Betydeligt urmageri
(Bonfol, Prunstrut); jerngruber ved Delémont. —
2. Hovedstad i kanton B., forbundshovedstad i Schweiz
(fra 1848 af), ved Aare, 550 m. o. h., 50 m. over Aare,
72000 indb. En af Schweiz’ vakreste byer, vigtigt
jernbaneknudepunkt,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
