Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff - Bernstorff slot - Berntsen, Arent - Bernward - Berosos - Berre - Berriedale - Berruguete, Alonso - Berrum, Hans Jacob Larsen - Berry, Charles Ferdinand, hertug af - Berry - Berryer, Antoine Pierre - Berrykanalen, se Berry - Bersaglieri - Berserk - Bersezio, Vittorio - Berson, Artur - Bert, Paul - Ordbøgerne: B - Bündnis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af A. P. B.s sønner blev Kristian Gynther B. (1769—1835)
1797 faderens efterfølger som udenrigsminister, og
Joachim Frederik B. (1771—1835) 1800 direktør for
udenrigsministeriet; begge var dygtige diplomater, dog
uden faderens overlegenhed. Fredrik VI’s tiltagende
vilje til selv at tage bestemmelse om alt uden at høre
sine ministres raad gjorde stillingen som dansk minister
lidet attraaværdig, og i 1810 nedlagde begge brødre sine
embeder. I 1814 var de Danmarks repræsentanter paa
Wienerkongressen, derefter forblev J. F. B. i Wien som
dansk gesandt, medens K. G. B. 1818 definitivt traadte
ud af dansk tjeneste og blev preussisk udenrigsminister
(til 1831). [Aage Fries, «Bernstorfferne og Danmark
1750—1835», bd. I: «Slægtens traditioner og forudsætninger»
(Kbh. 1903, Leipzig 1905). Samme, «Bernstorffske papirer.
Udvalgte breve og optegnelser vedrørende Familien B.
(1732—1835)», I, Kbh. og Kra. 1904.]
Bernstorff slot, 8 km. n. f. Kjøbenhavn, bygget
1762—64 af Jardin for Johan Hartvig Bernstorff.
Fra 1848 statseiendom, i en aarrække Kristian IX’s
sommerresidens, nu prinsebolig.
Berntsen, Arent, med tilnavnet Bergen (1610—80),
topografisk-statistisk forfatter, f. i Bergen, død i Kbh.,
hvor han 1648 blev raadstueskriver, 1669 raadmand;
udgav i 1656 det udførlige verk «Danmarckis og Norgis
fructbar herlighed», en af de ældste topogr.-stat.
beskrivelser af Danmark og Norge.
Bernward, blev 992 biskop af Hildesheim. Han
indlagde sig fortjenester ved at befæste sin bispestad, og
navnlig ved sin iver for videnskab og kunst. Den af
ham byggede Mikaelskirke er en af de bedste af de ældre
romanske basilikaer. Død 1022 og kanoniseret 1193.
Berosos, babylonisk historieskriver og prest, skrev
omkr. 279 f. Kr. Babyloniens historie paa græsk efter
originale aktstykker i de babyloniske arkiver. Græske og
romerske historikere vurderede B. høit, og navnlig sidste
del af verket synes at have været meget paalideligt.
Det er nu tabt og findes kun i brudstykker hos Josephos
og Eusebios.
Berre [bǣr].
1. Etang de B., strandsjø i sydlige Frankrige, depart.
Bouches-du-Rhone, n.v. for Marseille, ca. 150 km.2,
staar i forbindelse med Middelhavet ved Bouc-kanalen.
Sjøen er skilt fra havet ved en fjeldryg, og kunde
godt omdannes til en god havn; men kanalen er for
grund; dens bredder er frugtbare (vin og oliven).
2. By ved Etang de B.; sjøsalt, sydfrugter.
Berriedale [béridēl], havneplads i Skotland ved
Nordsjøen, grevskabet Gaithness. 1113 indb.
Berruguete [-géte], Alonso (1480—1561), sp. maler,
billedhugger og arkitekt, var elev af Michelangelo og
optog saavel dennes alsidighed som hans pompøse stil.
I sit hjemland, hvor han indførte den ital. renaissance,
udfoldede B. en stor virksomhed. Hans rige plastiske
udsmykning af bygverkerne blev grundlæggende for den
sp. renaissance-arkitektur.
Berrum, Hans Jacob Larsen (1854—), n.
postmand, bestyrer af Kra. omkarteringskontor, har skrevet
den meget fortjenstfulde «Norges posthistorie», hvoraf
er udkommet 1647—1719 (1902), 1720—1814 (1906).
Berry [beri], Charles Ferdinand, hertug af
(1778—1820), næstældste søn af greven af Artois (Karl X).
Hans ældre broder var barnløs, og det bourbonske
dynastis fremtid var derfor knyttet til ham og hans
afkom. Ægtede 1816 en neapolitansk prinsesse Caroline
(1798—1870). Deres to første børn døde som ganske
smaa og kun en datter levede, da hertugen 13/2 1820
blev myrdet af en sadelmagersvend Louvel. Dynastiets
fremtid syntes ødelagt. Da fødte hertuginden 29/9 1820
en søn, Henrik («V»), «miraklets søn», besunget af Hugo
og Lamartine (se Chambord). Efter julirevolutionen
forsøgte den energiske hertuginde at vække en opstand
i Bretagne. Efter et nederlag i Vendée holdt hun sig
skjult i Nantes i 5 maaneder, men blev saa grebet og
fængslet. Legitimisterne rasede mod regjeringen, indtil
det oplystes, at hertuginden, som var hemmelig gift med
en italiener, havde født en søn i fængslet. Derefter var
hun ufarlig for Ludvig Filip, og hun blev da løsladt.
Berry el. Berri [berí], Frankrige, landskab i det
midtre, s. f. Loire, nu depart. Indre og Cher, 11 513 km.2,
522000 indb., 130—140 m. o. h. Deles i Brenne, Boischaut,
Champagne, Sologne og Sancerrois. Indbyggerne
(berrichons) driver metalindustri, pottemageri og
glastilvirkning. Byer Châteauroux og Bourges.
Den sidste ligger ved Berrykanalen, som, 253 km.
lang og 1.5 m. dyb, sammen med Cher danner strengen
i Loire-buen mellem Nevers og Tours.
Berryer [berje’], Antoine Pierre (1790—1868), fr.
advokat og politiker, liberal legitimist, bekjæmpede
Ludvig Filip og forsvarede i politiske retssager ofte
regjeringens modstandere (saaledes i 1840 Louis
Napoleon). Søgte at hindre statskupet i 1851. Under
Napoleon III ivrig for at forsone Bourboner og Orléansister.
Berrykanalen [berí-], se Berry.
Bersaglieri [bersaljēri] (ital. bersaglio, skive), den
ital. armés jægerkorps, stammer fra den sardinske hær
(1836). Bestaar nu af 12 regimenter à 3 bataljoner.
Berserk (oldn. berserkr), egentlig betegnelse for de i
bjørnefelde klædte krigere, en vild kriger, der fik
anfald af et eiendommeligt raseri, «gik berserkergang»,
hvorunder han optraadte som et vildt dyr (tudede som
en hund, aad gløder o. a. l.), men paa samme tid gik
frem med uimodstaaelig styrke. Man har ment, at disse
anfald skyldtes nydelse af den giftige fluesop (Schübeler,
«Viridarium norvegicum», s. 224 ff.).
Bersezio, Vittorio (1830—1900), ital. forfatter,
politiker, har skrevet gode skuespil, hvoraf det mest
bekjendte «Miserie d’ monsù Travet» er i piemontesisk
dialekt; videre kan nævnes «Una bolla di sapone»,
«Le ciarle assassine», «I supplicanti», «Un pugno incognito».
Han har desuden skrevet fortællinger, hvoriblandt
skildringer fra Piemont «Novelliere contemporaneo», kritiker
og et historisk arbeide om Victor Emanuels regjering.
Berson, Artur (1859—), t. meteorolog og
luftskipper, prof. ved det meteor.-aeronaut. observatorium
i Lindenberg. Steg i 1901 op med «Preussen» til 10 500
m., en høide, som ikke tidligere var naaet. Udg.
sammen med R. Aszmann «Wissensch. Luftfahrten»
(Braunschweig 1899—1900, 3 b.).
Bert [bǣr], Paul (1833—86), fr. politiker og fysiolog.
Mest bekjendt for sin politiske virksomhed som ven af
Gambetta. Havde stor indflydelse paa skolevæsenets
udvikling. Som undervisningsminister 1881—82 oprettede
han nye universiteter. Døde som minister i Tonkin.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
