Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beseler, Wilhelm Hartweg - Beseggen, se Besseggen - Besiddelse - Besifret bas - Besigtelse - Besigue - Beskatning, se Skatter - Beskeler - Beskelersyge - Beskider - Beskikkelse - Beskjæring - Beskow, Bernhard von - Beskow, Gustaf Emanuel - Beskrivelse - Ordbøgerne: B - butin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broderen Karl Georg Christoph B. (1809—88) forlod allerede 1833
hertugdømmerne, da han ikke vilde aflægge ed til den danske konge;
var senere juridisk professor i Basel og Berlin og fra 1875
medlem af det preussiske herrehus. Udgav 1841
Lornsens skrift «Unionsverfassung Dänemarks und
Schleswig-Holsteins».
Beseggen, se Besseggen.
Besiddelse. Det faktiske herredømme over en ting
har i retslivet i mange henseender betydning. Man
benytter derom udtrykket b., i hvilket udtryk intet ligger
udtalt om forholdets retlige berettigelse (man taler derfor
om tyvens b. af kosterne ligesaagodt som om en eiers
b. af sine ting). B.-begrebet har været af de mest
omskrevne og omtvistede i retslitteraturen, uden at dog
striden eller mangelen af en alm. anerkjendt definition
har havt synderlig uheldige følger. — Man sondrer
mellem tings-b., d. e. et saadant almindeligt
herredømme over en ting, der tilkommer en eier, og
rettigheds-b., hvor der alene foreligger en begrænset
raaden over en ting (f. eks. udøvelse af en hugstret). —
B. i eget navn, d. e. b., hvor besidderen fremtræder
som eier (uden hensyn til, om han virkelig er det); b, i
fremmed navn, d. e. b., hvor man besidder tingen for
en anden (laan, leie, fund af hittegods). — Umiddelbar
b., d. e. det direkte herredømme over tingen i eget eller
fremmed navn; middelbar b., d. e. b. formidlet
gjennem en anden (f. eks. gjennem en laantager, leietager).
Visse af b.s retsvirkninger kommer den middelbare b.
tilgode (f. eks. hævd). — Blandt b.s retsvirkninger
efter norsk ret merkes: besidderen har ret til at kræve dom,
før han opgiver sin b., er berettiget til nødverge, er
kompetent sagvolder, behøver ikke for at beholde tingen at bevise
sin materielle berettigelse, men sagsøgeren maa bevise sin
bedre ret, kan under visse vilkaar kræve en ting
udleveret uden at bevise anden adkomst end tidligere b.,
har i mange tilfælde ret til tingens afkastning og frugter,
kan blive ansvarlig for skade, som tingen forvolder. —
Videre er b. betingelse for hævd og tilbageholdelsesret.
Endelig kan b.-forholdet have betydning ved stiftelse
og ophør af eiendomsret og begrænsede tinglige
rettigheder (f. eks. ved haandpant), og det er afgjørende for
sondringen mellem tyveri og underslag. — Forskjellig
fra b. er ihændehavelse, hvor der vistnok foreligger
en adgang til faktisk raaden over tingen, men hvor
denne foregaar under saadanne omstændigheder, at den
virkelige besidders herredømme ikke bortfalder
(tjenestefolks raaden over husbondens gjenstande, benyttelse af
bøger paa en læsesal o. s. v.).
Besifret bas (generalbasskrift), den i ældre noteskrift
med tal og fortegn forsynede grundbas til nærmere
angivelse af musikstykkets intervaller og harmonier.
Besigtelse bruges navnlig i sjøretten om syn og
skjøn, foretaget i visse former, f. eks. til afgjørelse af
et skibs sjødygtighed, skade paa skib eller ladning o. s. v.
Som regel udføres b. hos os af sjøretten.
Besigue [bøzig], fr., et fra Poitou stammende
kortspil, som i 18 aarh. var meget yndet i England og
Frankrige og nu paany er blevet moderne. Spilles af to
personer med to spil kort fra syverne og opefter. Øverste
kort i talonen er trumf.
Beskatning, se Skatter.
Beskeler, af det tyske Beschäler, hingst.
Beskelersyge, ondartet b., en kronisk, oftest
dødelig sygdom hos heste, lokaliseret som saar paa
kjønsorganernes slimhinde; derfra fremkaldes
almeninfektion med blærer paa huden, svind af muskler og
fremadskridende lamheder. B. er smitsom, overføres ved
parringen og skyldes en protozo (encellet dyreorganisme),
trypanosoma equiperdum. Findes ikke hos os.
Godartet b., akut, smitsomt blæreudslet paa
genitalierne hos hest og kvæg. Optræder ogsaa i Norge.
Beskider, navn paa enkelte dele af Karpaterne.
Vest-B., grænsefjelde mellem Ungarn, Mähren, Schlesien
og Galizien fra Oders kilder til Poprads dal. Hertil hører
den høie fjeldgruppe Babiagora (1725 m.) og Jablunkapasset
(enkelte regner V.-B. blot til sidste pas).
Øst-B., Karpaternes skogbevoksede klipperyg mellem Galizien
og Ungarn fra Poprad-dalen (v.) til Vereczkepasset (ø.),
(se Karpaterne).
Beskikkelse bruges i retssproget dels om opnævnelser
til forskjellige hverv (b. af verge, af forsvarer), dels om
det forhold, at man vidnefast (hovedsagelig gjennem
stevnevidner) giver en anden en meddelelse eller
affordrer ham en erklæring.
Beskjæring anvendes i havebruget paa trærnes saavel
top som rod, paa frugttrær saavel som prydtrær. B. af
frugttrær er brugt fra de ældste tider; den har til
formaal at give trærne en heldig form, at regulere veksten
og frugtbarheden samt frembringe fuldkomnere frugter.
Den maa udføres systematisk og med omhu og forudsætter
grundigt kjendskab til lovene for vekstorganernes
virksomhed. Alm. regler for b. kan ikke gives i faa
ord, den maa udføres slig, at alle gjenværende grene
skaffes lys og luft. Jo mere det maal, man tilsigter,
afviger fra træets natur, jo vanskeligere er b.
Beskow, Bernhard von (1796—1868), sv. digter,
debuterede 1818 med «Vitterhetsförsök», foretog derpaa
et par længere udenlandsreiser og gjorde bekjendtskab
med mange af samtidens berømtheder, hvoraf nogle,
som Oehlenschläger og Tieck, stod i venskabsforhold til
ham hele hans øvrige liv. Med Tegner og Leopold som
forbilleder besang han Sveriges historie i næsten for
pragtfulde vers; der er ikke synderlig originalitet, men
stor formende evne. B. har ogsaa skrevet dramatiske
digte, «Erik XIV», «Torkel Knutsson», operaen «Ryno»
(med musik af Brendler og kronprins Oscar) o. m. a.
B.s biografier, som han skrev for akademiet, vidner om
megen smag og indtrængen i emnet, men er til sine
tider vel panegyriske. B. blev medlem af akademiet, adledes
og beklædte en række høie hofembeder; hans efterladte
formue tilfaldt for størstedelen akademiet.
Beskow, Gustaf Emanuel (1834—99), sv. prest
og pædagog, blev 1868 prest ved Blasieholmskirken i
Stockholm, hvis opførelse væsentlig skyldtes ham. B.,
som senere blev kgl. hofprædikant og en tid var medlem
af rigsdagens 2det kammer, er forfatter af mange skrifter,
af hvilke flere har vundet vid udbredelse.
Beskrivelse kaldes en sproglig fremstilling, der
tilstræber at give et anskueligt billede ved enkeltvis og
planmæssig at meddele alle gjenstandens væsentlige og
karakteristiske egenskaber. B. adskiller sig fra
definition, der nøies med saa kort som mulig at angive det
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
