Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bethlen ... - bønlig ... - Ordbøgerne: C
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ørken, mest steppeland med adskillige kilder og
frugtbare oaser. Derfor væsentlig kun skikket til kvægavl.
Da udvandrere fra Transvaal 1882 i B. stiftede to nye
Boer-kolonier, Stella-land og Goosen, fandt England det
nødvendigt at hindre en fortsat tilnærmelse mellem tysk
Sydvest-Afrika og Boer-republikerne, da denne kunde
blive farlig for det brit. herredømmes udvidelse mod n.
Den brit. regjering erklærede 1884—89 hele B. for brit.
interesse-omraade. Administrativt deles B. i to dele.
1. Bechuana-Land, den mindste del, i s. til elvene
Molopo og Nosob i n., 133442 km.2 (som Rumænien)
med 84472 indb. (1904) (0.6 pr. km.2), hvoraf ca. 10000
hvide. Erklæredes 1885 for brit. kronkoloni, men er
fra 1895 en del af Kapkolonien.
2. Bechuana-Protectorate, den nordlige, største del,
648400 km.2 (omtr. som Østerrige-Ungarn) med 120776 indb. (1904) (0.2 pr. km.2),
hvoraf ca. 1000 hvide. Forvaltedes før af British South
Africa company, men udskiltes efter flere B.-høvdingers
anmodning 1895 som et eget administrationsomraade.
Betsiboka, Madagaskar, stor elv i øens nordlige del,
opstaar af to kildeelve, hvoraf den østlige udspringer n.
f., den vestlige og længste, Ipoka, s. f. hovedstaden
Tananarivo. Flyder mod n. ud i Majungabugten, hvor den
under 16° s. br. danner et stort delta. Ca. 480 km. lang,
farbar for grundtgaaende fartøier 145 km.
Bettina, se Arnim, A. E.
Betto, Bernardino di, se Pinturicchio.
Betula, betulaceæ, se Birk.
Betuwe (før Insula Batavorum), landskab i Holland,
prov. Geldern, omflydt af Rhinens arme Waal og Leck,
marskland, 270 km.2 de gamle batavers hjemland.
Betændelse er en sygelig tilstand, der fremkommer
ved skadelig indvirkning paa de levende væv. B. kan
ytre sig akut, oftest under de fire klassiske symptomer
rubor, calor, tumor, dolor (rødme, hede, hævelse og
smerte) og beror paa udvidning af karrene, udsvedning
gjennem karvæggene af blodvand og udvandring af hvide
blodlegemer. Eller b. kan være kronisk og mere
snigende, uden de nævnte kjendemerker. Den ytrer
sig da væsentlig ved nydannelse af bindevæv.
Udsvedning af blodvæske og udvandring af hvide
blodlegemer træder her mere i baggrunden. B. fremkaldes
oftest af bakterier, der ved sin nærværelse og sine
stofskifteprodukter særlig fremkalder udvandringen af
de hvide blodlegemer. Den kan desuden fremkaldes
af lys, varme, ætsmidler o. s. v. B. optræder under
mange forskjellige former, som dels er afhængige af
dens sæde, dels af dens aarsag. Dens hyppigste
udgangspunkt er ofte overseede smaasaar i huden.
Gjennem disse trænger der ind bakterier og fremkalder en
b., der kan holde sig paa stedet og give anledning til
dannelsen af en byld; eller b. kan forplantes opover
lymfekarrene og viser sig da undertiden som røde striber
langs disses forløb («lymfangit»), ligesom ogsaa de
tilsvarende lymfekjertler kan angribes. Bakterierne kan
enten ad denne omvei eller undertiden direkte gaa over
i blodet og fremkalder her en saakaldt blodforgiftning.
Under b. føres en kamp mellem de indtrængte
bakterier og de levende væv, især de udvandrede hvide
blodlegemer, der kan optage, fordøie og derved
tilintetgjøre mange bakterier i sit indre. Paa slimhinder giver
b. anledning til udsvedning dels af slim, dels af materie
(pus), dels af fibrin (i lungeblærerne ved lunge-b.) og
dannelse af et «belæg» (f. eks. paa mandlerne ved difteri).
I lukkede huler bevirker b. undertiden udsvedning af
større mængder b.s-vædske (brysthinde-b., led-b. o. s. v.).
Særlige former af b. er rosen, barselfeber o. s. v. Kroniske
former af b. findes ved tuberkulose, syfilis, alkoholisme,
Brights sygdom m. fl.
Beukelsz (Bökel), Willem (d. 1449), hollænder,
berømt for sin epokegjørende opfindelse (1438) af en
saltemetode for sild; ogsaa ved røgningen af sild indførte
han betydelige forbedringer (bökling, d. e. røget sild,
opkaldt efter B.)
Beulé [bølé], Charles Erneste (1826—74),
fr. politiker og arkæolog. Gjorde vigtige fund ved
udgravninger i Athen og i Karthago. Professor 1854. 1871
medlem af nationalforsamlingen (høire centrum, orléanist,
Thiers’ modstander). 1873 en kort tid indenrigsminister.
Dræbte sig selv 1874. Forfatter af talrige arkæologiske
og historiske arbeider.
Beurreus, Dionysius (1511—67), Erik XIV’s lærer,
f. i Frankrige, d. ved Upsala. Kundskabsrig og indsmigrende
forstod han at sætte sig fast i Eriks yndest, blev
rigsraad og rigsrentemester og vandt en indflydelse, som
han især søgte at udnytte til fordel for kalvinismen.
Han faldt som et offer for kongens vanvid, idet han
blev dræbt under et forsøg paa at berolige ham efter
Sture-mordet.
Beust, Friedrich Ferdinand, greve (1809—86).
sachsisk og østerrigsk statsmand. Blev 1848 gesandt i
Berlin og 1849 indenrigsminister og ministerchef i Sachsen.
Under revolutionen s. a. flygtede han med kongen til
Königstein. Da preussiske tropper havde gjenoprettet
ordenen, styrede han Sachsen i strengt konservativ aand.
Han søgte at faa mellemstaterne til at slutte sig sammen
til en gruppe, der kunde danne en modvegt mod Preussen
og Østerrige. 1864 søgte B. paa Londonerkonferencen
at hindre, at Preussen og Østerrige delte de erobrede
lande. Bismarck ansaa B. for sin farligste modstander,
og da Sachsen 1866 havde sluttet sig til Østerrige, negtede
Bismarck ved fredsforhandlingerne at underhandle med
B., der da maatte gaa af. — B. gik nu til Østerrige;
Franz Josef, som haabede ved hans hjælp at
gjennemføre udsoningen med Ungarn, gjorde ham til sin
udenrigsminister. Paa B.s tilskyndelse gav keiseren Ungarn
et selvstændigt ministerium og lod sig krone som
Ungarns konge. B. gjennemførte den nye hærordning
og andre vigtige love. 1870 var han ikke utilbøielig til
at støtte Frankrige, men Frankriges forhastede
krigserklæring og paafølgende nederlag bevægede Østerrige til
at holde sig neutralt. 1871 gik B. af; han blev medlem
af Østerriges 1ste kammer og var siden gesandt i London
og Paris. Han har udgivet sine memoirer.
Beuthen [boitən].
1. Øvre B., by i Preussen, kreds Øppeln (Schlesien), nær
den polske grænse, 51404 indb. (1901), et midtpunkt for
den schlesiske jernindustri og bergverksdrift, i nærheden
kul-, zink-, bly- og galmei-gruber.
2. Nedre B., by i Preussen, kreds Liegnitz (Schlesien),
ved Øder, ca. 4000 indb. Fabrikation af kurve, vinavl.
Slot, som tilhører fyrsterne af Karolath-B.
Beveland, Nord-B. og Syd-B., to øer i Scheldes
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
