Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliografi ... - Ordbøgerne: C - camp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Fortegnelser over bibliografisk litteratur har man i
Petzholdts «Bibliotheca bibliographica» (1866), Steins
«Manuel de bibliographie générale (1897), Josephsons
«Bibliographies of bibliography» (1901) o. fl. skrifter.]
Biblioman (græ., «bogsværmer»), en bibliofil, hvis
kjærlighed til bøger er gaaet over til lidenskab (bibliomani),
som han paa enhver vis søger at tilfredsstille.
Bibliomanien har ført til de høie priser, som betales for de
ældste bibeludgaver, førsteudg. af klassikere, bøger fra
enkelte trykkerier (Aldo Manuzio’s i Venedig, Elzevirernes
i Leyden), bøger i pragtfulde bind (som J. Grolier’s) o. s. v.
Bibliotek, en til offentlig eller privat afbenyttelse
opstillet samling af bøger. B.s historie er saa gammel
som bøgernes, og der har bestaaet store samlinger baade
af assyriske kileskrifttavler og ægyptiske papyrusruller.
Ptolemæernes b. i Alexandria og keiser-b. i Rom i
oldtiden, kloster-b. og arabernes samlinger i middelalderen
skisserer udviklingen indtil bogtrykkerkunstens
opfindelse i det 15 aarh. I den nyere tid og særlig i de sidste
hundrede aar har b. i antal og størrelse naaet et trin,
som er uden tidligere sidestykke.
De største b. i verden er (rækkefølgen ikke absolut
paalidelig) Bibliothèque nationale i Paris (ca. 3000000 bd.,
250000 karter og 102000 haandskrifter), Library of
the British museum (ca. 2000000 bd. og 55000
haandskrifter) samt 5, hvis størrelse varierer mellem 1 og 2
mill. bd.: Keiserlige offentlige bibliotek i St. Petersburg,
Library of congress i Washington, Königliche Bibiothek
i Berlin, Königliche Hof- und Staatsbibliothek i München
og New York public library i New York. I de senere
aar har særlig de Forenede stater indtaget en ledende
stilling paa b.s omraade, idet offentlige myndigheder
og private rigmænd har kappedes om at oprette b. og
udstyre dem overdaadig med penge. En enkelt af landets
pengefyrster, Carnegie, har indtil nytaar 1907 givet
tilsammen 32197441 $ til b. i de Forenede stater.
De amerikanske folke-b., som tager sigte paa alle
befolkningslag, ogsaa de høiere, lægger overordentlig vegt paa
at gjøre bøgerne let tilgjængelige for publikum og følges
heri trolig af landets vidensk. b. 1903 gaves der ifølge
officiel optælling i de Forenede stater 6869 folke-,
skole-og forenings-b. med tiis. 54.4 mill. bd. og 9.3 mill. hefter,
Bibliotek: Udleveringssal i Chicagos offenllige bibliotek. |
Navn. | Størrelse. | Vedligeh. og forøgelse. | Personale. | Lønninger. |
Bind. | Kr. | Kr. | ||
Universitetsbiblioteket | 428000 | 40800 | 14 | 34650 |
Trondhjems videnskabs- selskabs bibliotek | 120000 | 4800 | 2 | 1800 |
Bergens off. bibliotek (folkebibliotek) | 90000 | 4000 | 7 | 8100 |
Deichmanske bibliotek (folkebibliotek) | 85000 | 15000 | 19 | 19593 |
Bergens museums bibl. | 41000 | 5000 | 2 | 1560 |
Stortingets bibliotek | 40000 | 3000 | 2 | 4480 |
Trondhjems folkebibl. | 17000 | 7610 | 5 | 4120 |
Nobelkomitéens bibl | 9750 | 9000 | 3 | 7000 |
Kristiania kunstindustri- museums bibliotek | 5450 | 2644 | 2 | 2320 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>