Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bing ... - Ordbøgerne: C - castellated ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Binær.
1. (Kem.). B. kaldes en forbindelse af to grundstoffe
eller radikaler.
2. B. bruges i algebraen i udtrykket «binære former»,
d. e. hele, rationelle og homogene polynomer i to variable størrelser.
Bio- (græ. bios, liv), i sammensatte ord, livs-.
Biobio.
1. Elv i Chile, udspringer paa Anderne og
falder ud i det Stille hav nær La Goncepcion, 370 km.
Den er ikke seilbar mere end ca. 30 km. fra mundingen.
2. Provins i Chile paa begge sider af elven B., 13587 km.2
med 102006 indb. (1901). I ø. høit fjeldland (Anderne,
vulkantoppe, 2972 m.). Sundt klima, akerbrug, kvægavl,
paa høiderne vinavl, adskillig skog. Hovedstad Los Angeles.
Biogen er en betegnelse for den evolutionistiske
anskuelse, at de forandringer, som hvert menneskeindivid
eller hvert dyreindivid undergaar fra eg til fuldbaaren,
i hurtige, knappe træk gjengiver den samme udvikling,
som det, navnlig paa grundlag af palæontologiske studier,
maa antages, at den slegt, som individet tilhører,
langsomt har gjennemløbet.
Biograf (græ.), levnetsskildrer, forfatter af en biografi
(s. d.). I nyeste tid ogsaa brugt for kinematograf (s. d).
Biografi (græ., levnetsbeskrivelse) omfatter baade den
nøgne opregning af de ydre begivenheder i en persons
liv og en selvstændig skildring, hvori karakterudvikling
og aarsagssammenhæng klargjøres. B. har afgivet stof
for veltalenheden, saaledes lovtalen (panegyrik) og
nekrologen, mindeord over en afdød. Ligprækener, som i
Danmark-Norge havde sin glansperiode i det 17 aarh.,
er ogsaa delvis af biografisk art. En b., hvori en person
skildrer sit eget levnet, kaldes auto-b. (selv-b.), som igjen
glider over i memoiren, naar skildringen af milieuet og
tidshistorien fremtræder som det væsentlige. B. indtager
en bred plads i saavel ældre som nyere historieskrivning.
Mere eller mindre fyldige biografiske oplysninger findes
i de under Bibliografi nævnte forfatterleksika.
Af egentlige biografiske samlinger fremhæves: Michaud,
«Biographie universelle, ancienne et moderne», t. 1—45
(1843—65); Hoefer, «Nouvelle biographie générale», 1.1—46
(1855—66). Desuden af nationale biografier udenom
Skandinavien: «Allgemeine deutsche Biographie», Bd.
1—49 (1875—1904), «Deutsches Zeitgenossenlexikon»
(1905); Wurzbach, «Biographisches Lexikon des
Kaiserthums Oesterreich», Th.1—60 (1856—1901); Stephen og
Lee, «Dictionary of national biography», vol. 1—63 og
Suppl. 1—3 (London 1885—1904); «Who’s who: annual
biographical dictionary» (London 1897 ff.); «Who’s who
in America» (1899 ff.); «Appletons cyclopædia of
American biography», vol. 1—6 (1900).
Af norske biografiske samlinger kan nævnes «Portræter
af mærkelige nordmænd» (1852—53); Tønsberg, «Norsk
portræt-galleri» (1877) og Gran, «Nordmænd i det 19
aarh.» (1902 ff.) samt 25-aars-studenternes festskrift
(aarlig siden 1893). Norske politikere er biografisk
behandlet af Botten-Hansen (Eidsvolds-galleri, 1856—57),
Heggtveit (eidsvoldsmænd, 1888) og Lindstøl (stortingsmænd,
1892). Over Norges geistlighed haves bl. a. skrifter af
Bang (reformationsaarh. 1897), Erlandsen (Trondhjem
og Tromsø stifter, 1844 og 1857), Lampe (Bergens stift,
1895—96), Lange (den nulevende geistlighed, 1906),
Svendsen (Kristiania og Hamar stifter; haandskr. paa
universitetsbiblioteket) samt Thrap (19 aarh., 1884—90).
Biografiske samlinger over andre befolkningsklasser er
leveret af Anker (generaler, 1885), Benzen (dyrlæger,
1890), Flood (apotekere og farmaceuter, 1889—90), Kiær
(læger, 1888—90) o. fl. — Af vore nabolandes rige biogr.
litteratur er at merke: Bricka, «Dansk biografisk lexikon»,
bd. 1—19 (1887—1905); Lund, «Danske malede portræter»,
bd. 1 ff. (1895 ff.); Palmblad, «Biographiskt lexikon ofver
namnkunnige svenske man», bd. 1—23 (1835—57), med
forts, af Wieselgren o. fl., «Svenskt biografiskt lexikon.
Ny foljd», bd. 1—10 (1857—92), samt Hofberg, «Svenskt
biografiskt handlexikon», bd. 1—2 (nyt opl. 1906) og det
paa Tullbergs forlag udg. «Svenskt porträttgalleri» (1895 ff).
— Skandinaver i udlandet er behandlet i Nelsons «History
of Scandinavians and successful Scandinavians in the United
states» (1901),. Hartmanns «Skandinaver i Syd-Afrika»
(1900) og Jenssen-Tuschs «Skandinaver i Congo» (1902—05).
Biologi er i ordets videste betydning læren om de
levende væsener, om deres bygning, udvikling og
livsvirksomhed. I snævrere betydning betegner b. læren om
organismernes livsytringer og disses forhold til
omgivelserne. Denne «specielle b.» beskjæftiger sig særlig med
spørsmaal, som vedrører organismernes udbredelse over
jorden, klimaets og jordbundens indflydelse paa deres
bygning og levevis, samt organismernes indbyrdes forhold.
Biologisk rensning af kloakvand bestaar deri, at
man nyttiggjør de i samme indeholdte mikroskopiske
væsener, særlig bakterier, til at formindske mængden af
dets organiske forurensninger. I praksis foregaar denne
rensning oftest i to faser. Først lader man kloakvandet
staa i flere timer, op til et døgn, i en beholder eller
kum (saakaldt septic tank), hvor de anaërobe bakterier
(s. d.) spalter og opløser en stor del af de uopløste o. a.
organiske stoffe under dannelse af gasarter. Derfra ledes
vandet ved en automatisk virkende indretning over paa
et «filter», som er opbygget af stykker af koks eller
slagger, og som har en stor overflade, saa luften har let
adgang til mellemrummene mellem koks- og
slaggstykkerne. Her udsættes de organiske stoffe for de
surstoftilførende aërobe bakteriers (s. d.) oksyderende
virksomhed. Ofte lader man vandet passere to filtre. Mellem
hver fyldning maa filtrene en stund luftes ud for at
give bakterierne leilighed til at optage nyt surstof fra
luften. Vandets spredning paa filtrene sker gjennem
rør, som er forsynet med smaa huller, og som er
anbragt ovenpaa filtermassen. Foruden disse saakaldte
kontaktfiltre anvendes ogsaa saakaldte
kontinuerlige filtre, hvor vandet risler langsomt ned gjennem
smaa taarne el. l. med koks- el. slaggstykker, hvor luften
stadig har adgang. Herved opnaaes, at filtret kan virke
uden hvileperioder. — Reduktionen af de organiske stoffe
anslaaes i et hensigtsmæssig anlagt og drevet
septic-tank-anlæg til 50—75 pct. Denne fremgangsmaade virker
derimod ikke paa eventuelle smittestoffe.
Bion.
1. Græ. bukolisk digter, f. i Smyrna; levede
en tid paa Sicilien; var samtidig med og ven og discipel
af Theokrit (s. d.), levede altsaa omkring 275 f. Kr.; døde
ung (forgivet); bevaret af ham er en del sentimentale
bukoliske digte, betydeligst en klage over Adonis’ død.
2. B. fra Borysthenis (ved Dnjeprs udløb), kynisk
filosof i 3 aarh. f. Kr.; skrev (ikke bevarede) satiriske
digte (flere i samtaleform).
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
