Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birmingham ... - Ordbøgerne: C - centesimal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klimaet er mildt og fugtigt, dog kan varmen ofte være
trykkende i de trange dale. Der dyrkes sydfrugter, vin
og grønsager (korn maa indføres); af husdyr holdes særlig
faar og gjeder. Der er rige jernmalmleier (somorrostro),
bly, kobber o. s. v. — Industri (jern, uld, læder o. s. v.),
handel, skibsfart og fiskeri, Indb. er mest basker (s. d.).
Hovedstaden er Bilbao (s. d.).
Biscayerhval, nordkaperen, se Hvaler.
Biscayiske bugt (Spanske hav), bugt af Atlanterhavet
mellem Spaniens nordlige kyst og Frankriges vestlige
kyst. I s. og i midten er den dybest, langs Frankriges
kyster er den grundere. En varm Atlanterhavsstrøm
(Rennelstrømmen) gaar langs nordkysten af Spanien og
bøier om langs Frankriges vestkyst. Storme og oprørt
hav er meget hyypige i den B. b.
Bisceglie [bistšélje], havneby i svdlige Italien, prov.
Bari, ved Adriaterhavet, 30885 indb. (1901). Vin-, oljeavl,
salpetergruber. Biskopsæde, gammel domkirke (12 aarh.),
hed i romertiden Vigiliæ.
Bischarin, se Bedsja.
Bischof, Karl Gustav (1792—1870), t. geolog,
professor i kemi og teknologi i Bonn; maa betragtes
som skaberen af den kemiske geologi. Foruden en række
afhandlinger over specielle emner har han skrevet en
stor haandbog i kemisk geologi, der indeholder et
overordentlig stort antal analyser af mineraler og bergarter.
Bischoff, Theodor Ludwig Wilh. (1807—82), t.
anatom og fysiolog, som navnlig har gjort sig bekjendt ved
sine undersøgelser om udviklingshistorien og ernæringen.
Bischweiler, by i tysk rigsland Elsass-Lothringen,
Nedre Elsass, ved elven Moder (bielv til Rhinen), 7897
indb. Industri i jute, lærred, hansker, sæbe o. s. v.,
humleavl, handel (tobak, vin o. s. v.).
Bis dat, qui cito dat, «den giver to gange, som
giver hurtig», lat. ordsprog, hurtig hjælp er dobbelt hjælp.
Biserta (fr. Bizerte), Tunis, ny fransk krigshavn nær
Afrikas nordligste punkt, Kap Blanc. Af den 150 km.2
store, 9—12 m. dybe, fiskerige B.-strandsjø er der med
rimelige omkostninger skabt en storartet krigshavn, som
er forbundet med havet ved en kanal, hvor det sterkt
befæstede B. er anlagt, med ca. 25000 indb. Beliggende
ved det smale Pantellaria-stræde, som forbinder det
vestlige Middelhavsbækken med det østlige, vil B., som skal
danne en modvegt mod Malta (britisk), faa en større
betydning for Frankriges magtstilling ved Middelhavet end
Toulon og har derfor skræmt Italien til lignende
forholdsregler paa Sicilien. Omegnen er godt dyrket og
kan levere masser af grøntsager, frugt og blomster til
Frankrige. Ved en sidelinje fra Djedeide er B. forbundet
med Tunis’ to hovedjernbanelinjer mod v. og s. B.s
handelshavn aabnedes 1905, krigshavnen antages færdig 1909.
Bishop [bíšəp], Sir Henry Rowley (1786—1855),
professor i musik senest i Oxford, en af Englands mest
afholdte komponister, gift med den bekjendte
koncertsangerinde Anna Rivière, nød i sit hjemland stor anseelse
ved sine baletter, sange og operaer, deriblandt «Clari»,
hvori den berømte folkevise «Home, sweet home».
Bishop Auckland [bíšəp å’klənd], by i nordøstlige
England, Durhamshire, ved elven Wear, 11966 indb.
(1901), maskinfabrikation, kulgruber, gammelt
biskoppeligt palads i en stor park.
Bishop Hill [bíšəp hil] kolonien, et
religiøst-kommunistisk samfund, grundlagt af den svenske
sværmer Erik Janson i Henry county, Illinois 1846. Til dette
havde ogsaa en del norske sluttet sig. Opløst 1862; som
efterspil fulgte en bekjendt retssag, der først endte 1879.
[M.A. Mikkelsen, «The Bishop Hill colony», Baltimore 1892.]
Bishop Stortford [bíšəp ståə’tfədJ, by i sydøstlige
England, Hertfordshire, ved elven Stort, 7143 indb. (1901).
Bryggerier, garverier, handel med korn og malt.
Bisidder bruges i praksis som betegnelse for de to
dommere, der efter opnævnelse af justitsdepartementet
sammen med lagmanden danner retten (i modsætning
til lagretten) i de norske lagmandsretter.
Biskajiske bugt, se Biscayiske bugt.
Biskop (græ. episkopos, tilsynsmand), er et kirkeligt
embedsnavn. I det nye testamente omtales ofte
biskoper ved siden af presbytere (Ap. gj. 20, 17 og 28;
Tit. 1, 5 og 7, jfr. Fil. 1, 1; 1 Tim. 3,1 ff.). Om disse
navne betegner det samme embede, eller om biskoperne
er høiere eller lavere embedsmænd end presbyterne, er
der strid om. Det varede imidlertid ikke længe, inden
det monarkiske episkopat udviklede sig i kirken. I
begyndelsen af 2 aarh. har vi i Ignatius’ breve vidnesbyrd
om de tre embeder: b., presbytere og diakoner, som en
fast kirkelig ordning Kampen mod gnostikere og
hæretikere bidrog yderligere til at befæste bispestillingens
magt. Efter midten af 3 aarh. tabte lægfolket
efterhaanden ganske indflydelsen paa kirkens styrelse, som
udelukkende lagdes i b.s haand. I begyndelsen var disse
væsentlig ligestillede. Dog indtog b. af Rom allerede
tidlig en særstilling, som efterhaanden førte til, at han
som pave (s. d.) anerkjendtes som hele kirkens overhoved.
Den romersk-katolske opfatning gaar ud paa, at b. er
apostlernes efterfølgere, som gjennem den apostoliske
sukcession (s. d.) er delagtige i den samme Helligaand,
som disse eiede. Bispestillingen er det fornemste
kirkelige embede. Betingelserne for at overtage det er: egte
fødsel, 30 aars alder, videnskabelig dygtighed og sedelige
fortrin. B.s særskilte forretninger er ordination,
konfirmation, tilberedelsen af den hellige salve, indvielsen
af res sacræ f. eks. kirkeindvielse, indvielsen af abbeder
og abbedisser og salvningen af konger; udøvelse af
regjeringsmyndighed over stiftet, doms- og dispensationsret
i kirkelige sager o. s.v.; fører ærestitelen reverenidissimus,
pligter at bo i stiftet og at indsende indberetninger til
pavestolen. Udnævnelsen af b. har i romerkirken givet
anledning til megen strid. I almindelighed finder den
sted ved samvirken mellem domkapitlerne, pavestolen
og den verdslige magt. — I de evangeliske kirkesamfund
blev bispeembedet, bortseet fra den anglikanske og den
svenske kirke, enten afskaffet eller skiftede ganske
karakter. I den lutherske kirke førte udviklingen til, at kirkens
øverste styrelse blev overdraget til statens verdslige
overhoved, der betragtedes som høieste b. (sumepiskopatet).
B.s geistlige magt blev dels henlagt til konsistorier, dels
til superintendenter, som i regelen traadte i b.s sted.
Andre landskirker, f. eks. den dansk-norske, gjenoptog
dog snart b.-titelen, Norges første evangeliske b. var
magister Geble Pederssøn (Bergen), der ordineredes af
reformatoren Bugenhagen i 1537. Norge har nu seks
b., som udnævnes af kongen efter indstilling af samtlige
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
