Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Biskop ...
- Ordbøgerne: C
- cessation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsamling søgte at fastholde sin bevilgningsmyndighed,
maatte organisationen gjennemføres ved et forfatningsbrud
paa trods af landdagen. B. betænkte sig ikke paa
at hidføre denne konflikt, og da han havde sat sin vilje
igjennem, gik han løs paa sin næste opgave: Tysklands
nydannelse uden Østerrige, Efter at have sikret sig
Ruslands passivitet ved Preussens neutrale holdning
under oprøret i Polen, krydsede B. Østerriges planer, da
det paa fyrstekongressen i Frankfurt 1863 for sidste
gang forsøgte at tage hegemoniet i Tyskland. Derefter
knuste han sukcessivt Danmark i 1864, Østerrige i 1866
og Frankrige i 1870 gjennem en række begivenheder, som
maa studeres i specialartikler vedkommende dette tidsrum.
Som resultatet af disse begivenheder kan nævnes: I 1864
annekteringen af de gamle danske hertugdømmer Holsten
og Slesvig, som skaffede Preussen en landudvidelse paa
70000 km.2; i 1866 indlemmelsen af Hannover, Kurhessen,
Nassau og Frankfurt am Main i Preussen samt
grundlæggelsen af det nordtyske forbund; i 1871 oprettelsen
af det Tyske keiserrige ved kong Wilhelm af Preussens
proklamering som tysk keiser i speilgalleriet i Versailles
18 jan. s. a.
 |
| Otto V. Bismarck. |
Til løn for disse usedvanlige fortjenester af fædrelandet
blev B. ved rigsdagens første sammentræden efter krigen
med Frankrige (22 mars 1871) af keiseren udnævnt til
fyrste og ved siden deraf til rigets første rigskansler.
— B.s politik efter 1871 kan i sine store træk skisseres
saaledes : Paa det udenrigske omraade var hans bestræbelser
rettet paa at opretholde freden i Europa. Til fremme af
dette formaal stiftede han i 1872 det første trekeiserforbund,
bestaaende af Tyskland. Østerrige og Rusland. Frankriges
hurtige gjenreisning efter krigen
vakte imidlertid den største ængstelse i Tyskland, og i
1875 var situationen en tid saa spændt, at et fredsbrud
kunde ventes, hvad dag det skulde være. Da var det.
Rusland svigtede sin allierede ved at tage standpunkt
til fordel for Frankrige med det resultat, at krigen blev
afverget. Denne optræden fra Ruslands side var aarsagen
til, at B. paa Berlinerkongressen (s. d.) i 1878 tog sig
saa lunkent af Ruslands interesser, at det første
trekeiserforbund ikke mere lod sig fornye. Istedet sluttede B. i
1879 et separatforbund med Østerrige, som i 1883 blev
tiltraadt af Italien og i 1887 blev officielt proklameret som
det tremagtsforbund, som endnu bestaar i det mindste
i navnet. Endelig maa som en betydningsfuld, om end
meget omstridt side ved B.s udenrigspolitik, nævnes
grundlæggelsen af den tyske kolonialpolitik. — Paa det
indenrigske omraade maa B.s politik betegnes som
epokegjørende mere ved sine negative end ved sine positive
resultater. I den lange og bitre «kulturkamp», som B.
indledede mod den katolske kirke ved indbringelsen af
de berømte «mailove» (s. d.) i 1873, var det Rom, som
tilslut blev den seirende, og forgjæves søgte han at
modarbeide socialisterne gjennem et socialt lovgivningsarbeide
af betydelig rækkevidde. For at ophjælpe finanserne
foretog han i 1878 en brat overgang fra frihandelspolitik
til protektionisme, som har faaet betydning langt udover
Tysklands grænser.
I mars 1888 afgik keiser Wilhelm I ved døden og 99
dage efter fulgte hans søn, keiser Friedrich ham i graven.
Keiser Wilhelm II’s tronbestigelse gjorde foreløbig ingen
forandring i B.s almægtige stilling; men henved to aar
senere kom det til et opsigtsvækkende brud, hvis
historiske sammenhæng endnu ikke er tilstrækkelig belyst,
men som 18 mars 1890 ledede til B.s tilbagetræden fra
det offentlige liv. Efter denne begivenhed levede han
endnu i 8 aar paa sit herresæde Friedrichsruh i
nærheden af Hamburg som en afgjort fiende af det nye
styre og lod ofte sin bitterhed faa luft i skarpe udfald
mod «den nye kurs». Hans død, som indtraf 31 juli 1898
under et af keiser Wilhelms aarlige besøg i Norge, ledede
til, at keiseren afbrød sin reise og hastede hjem for at
vise den store afdøde den sidste ære.
B. vil til alle tider regnes blandt de mest epokegjørende
genier i verdenshistorien. Hans overstrømmende
livskraft, hans ubændige vilje, hans enestaaende evne til at
opfatte specielt de svage sider ved sine omgivelser, alt
dette maatte paa forhaand gjøre ham til en næsten
uovervindelig modstander. Føier vi hertil hans sterke
realisme, hans hensynsløse ligegyldighed overfor alle
konventionelle former, hans kraftige, billedrige sprog
med klangbund i folkedybet, forstaar vi, hvorledes han
kunde blive den han blev, summen af de største og mest
typiske kræfter i tysk historie. — Om B.s livsgjerning
er der en litteratur, som i omfang bare har sidestykke
i Napoleonslitteraturen, og hvori hans memoirer, taler
og breve indtager den første plads. Paa norsk er han
bl. a. skildret af S. Ibsen («Mænd og magter». Kra.
1894), ligesom hans død gav anledning til en række
nekrologer og karakteristiker i pressen.
Bismarck, hovedstad i Nord Dakota og Burleigh co.,
ved Nordpacificbanen paa østsiden af Missourielven, som
er seilbar 1200 eng. mil ovenfor byen for baade paa optil
700 tons; vigtigt handelscentrum; grundlagt 1873;
3319 indb. (1900).
Bismarck-arkipelet (før Ny-Britannien), t. øgruppe øst for
Ny-Guinea, lidt syd for ækvator. Fladeindholdet ca. 47 000 km.2
De største øer er Ny-Pommern (Ny-Britannien, Birara),
25 000 km.2 Ny-Mecklenburg (Ny-Irland, Tombara),
13 000 km.2, Ny-Hannover og
|
Bismarck-arkipelet: Indfødt fra
Utuan, Duke of York. |
[1]
[1]
chagrin ⓔ, chagriner ⓕ ærgre, krænke.
chain ⓔ, chaîne ⓕ f, lænke, kjede, kjetting: ⓕ ogs. slavetransport; ⓔ ogs. lænke, forene.
chaînage ⓕ m, kjedemaaling; bjelkeverk (i bygning).
chaînette ⓕ f, lidet kjede.
chaînon ⓕ m, (kjæde)led; høidedrag.
chair ⓔ (lære-, tale-)stol; forsæde; dirigent (= chairman); (vb) bære paa guldstol.
chair ⓕ f, kjød.
chaire ⓕ f, prækestol, kateder; lærestol.
chaise ⓔ enspændt, tohjulet kalesche.
chaise ⓕ f, stol; portechaise.
chaland ⓕ m I, elvepram, lægter.
chaland ⓕ m II, kunde.
chalcography ⓔ kobberstikkerkunst.
chaldron ⓔ et kulmaal.
châle ⓕ m, sjal.
chalet ⓔ & ⓕ m, sæterhytte.
chaleur ⓕ f, varme; iver; brynde, chaleureux varm, ivrig, lidenskabelig.
chalice ⓔ bæger, kalk.
chalk ⓔ kridt; kridtstreg; kridte.
challenge ⓔ (ud)fordring; anraab; udskydelse (af jurymænd); (ud)fordre; anraabe; udskyde.
chaloir ⓕ: il ne m’en chaut jeg er lige sæl.
chalon ⓕ m, elvenot.
chaloupe ⓕ f, baad, schalup.
chalumeau ⓕ m, rør, straa; rørfløite.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0560.html
