Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bitterling ... - Ordbøgerne: C - chandler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bitterling (rhodeus amarus), karpefisk, 5 cm. lang,
med bittert smagende kjød. Merkelige formeringsforhold:
hunnen har et langt læggerør og anbringer dermed sine
eg i dammuslinger, et par eg i hver musling. Hannen
indfinder sig samtidig og gyder sæd ind gjennem den
aabning i muslingens kapperand, hvorigjennem denne
stadig indsuger friskt vand for aandedrættets skyld. —
Af de befrugtede eg udvikler sig larver, som forankres
mellem muslingens gjelleblade ved hjælp af haker, som
vokser ud fra blommesækken. — Naar blommen er
opbrugt, forlader den unge fisk sin vert igjennem dennes
«kloakrør».
Bittermandel, se Mandeltræ.
Bittermandelolje, se Benzaldehyd.
Bittermandeloljegrønt (malakitgrønt, victoriagrønt),
et grønt trifenylmetanfarvestof, der faaes ved
ophedning af bittermandelolje med dimetylanilin. Anvendes
diætylanilin, faaes brillantgrønt (ætylgrønt), der er
mere gulagtigt end det første. Farver uld smukt grøn.
Bittermandelvand fremstilles ved destillation med
vand af bitre mandler, der ved presning er befriet for
den indeholdte fede olje.
Bittersalt, eng. salt, se Magnesium.
Bitter-sjøerne, Ægypten, en ca. 35 km. lang, af et
større nordligt og et mindre sydligt bassin bestaaende
saltsjø (saltholdighed 5.37 pct.) i Suez-eidets sydlige del.
Opr. en fra Rødehavet fraskilt bugt, som lidt efter lidt
tørkede ind til en depression paa 10 m., er B. nu
gjenforenet med dette ved Suez-kanalen, som (1869) er
ført gjennem B.
Bitterspat er en benævnelse, der bruges for begge
de nærstaaende mineraler magnesit og dolomit (s. d.).
Bitterstoffe kaldes forskjellige bittert smagende, i
regelen krystallinske, i vand uopløselige, organiske
plantestoffe af ukjendt eller indviklet kemisk bygning, f. eks.
santonin og kantaridin.
Bittervande kaldes mineralvande med over 1/2 pct.
magnesiumsulfat (s. d.); i regelen indeholder de tillige
andre magnesiumsalte samt kogsalt. De virker afførende
ved at forhindre resorptionen af vand fra tarmen. De
mest brugte kilder ligger i Østerrig-Ungarn (Püllna,
Hunyadi-Janos o. fl.).
Bitumen benyttes i mineralogien som betegnelse for
de visse mineraler og bergarter gjennemtrængende
organiske stoffe, som i regelen har en beg- eller tjæreagtig
beskaffenhed. Mineraler eller bergarter, som er impregneret
med b., siges at være bituminøse (f. eks. bituminøs
kalksten, skifer o. s. v.). Bituminøse skifere benyttes
undertiden til fremstilling af gas eller tjæreolje.
Bituriger, gammel keltisk stamme i Frankrige. Navnet
lever videre i byen Bourges og den 1789 ophævede prov.
Berry. En del af b. skal have deltaget i den keltiske
folkevandring til Norditalien i 4 aarh. f. Kr.
Bitynien, i oldtiden navn paa et landskab i det n.v.
Lilleasien ved Marmarahavet (Propontis) og det Sorte
hav (Pontos ruxeinos). Landet var frugtbart og skogrigt;
der produceredes skibstømmer, vin og figener, desuden
marmor. Beboerne var thyner og bithyner, thrakiske
stammer; de vigtigste byer Nikomedeia, anlagt af kong
Nikomedes I, Nikaia (s. d.) og Kalchedon (græ. koloni).
— En tid stod B. under Lvdien, derefter underkastedes
det af Kyros under Persien. Senere gjorde indfødte
herskere sig uafhængige og holdt sig ogsaa mod
Alexander den store; en af dem Nikomedes I (d. 246) gjorde
sig til konge i B. Dette rige bestod under hans
efterfølgere til 74 f. Kr., da Nikomedes III før sin død
testamenterede sit rige til romerne, der under Lucullus tog
det i besiddelse (se art. Nikomedes og Prusias).
Bitzius, Albert (1797—1854), schweizisk forfatter,
pseudonymet Jeremias Gotthelf, prest, indflydelsesrig
politiker, bekjendt for sine fortællinger fra schweizisk
bondeliv, skrevet i dialekt og med moraliserende tendens:
«Bauernspiegel oder Lebensgeschichte des Jeremias
Gotthelf von ihm selbst berichtet», «Wie Uli, der Knecht
glücklich ward», «Leiden und Freuden eines
Schulmeisters» o. a.
Bitær er reducerede tær. Navnet anvendes i
almindelighed kun, naar talen er om klov- el. hovdyr. —
Hos svinene og drøvtyggerne er det anden og femte taa,
som er b.; hos svinene er reduktionen mindre
fremskredet end hos drøvtyggerne; blandt disse mangler
giraffen og kamelerne begge b. Den nulevende hest er
det eneste hovdyr, som kun har én taa, og den har ikke
engang rester af andre tær. Hos uddøde heste fandtes
derimod b.
Bivalver, se Muslinger.
Bivuakk. En militærafdeling siges at ligge i b., naar
den under hvile ikke kan bringes i hus (kvarter,
kantonnement), men maa slaa sig ned i fri luft. Der kan
bivuakeres uden eller med skjermtelte; disse er bl. a.
hos os firemandstelte, hvoraf hver infanterist og
ingeniørsoldat bærer 1/4; kavaleristen har teltet paa hesten,
medens det kjøres ved artilleri og træn. For
bivuakering om vinteren sammensætter vore tropper som regel
sine teltduge til telthytter for 16—20 mand, hvori hele
natten vedligeholdes baal; dog benyttes ogsaa sne- og
barhytter. Hyppig bivuakering slider sterkt paa
troppernes sundhed, deres beklædning o. s. v. og anvendes
derfor kun, naar det ikke kan undgaaes.
Bivani, by i Forindien, prov. Pandsjab, 35487 indb.
(1901); handel med sukker, krydderier og metaller.
Bivasjøen, den største indsjø i Japan, ligger i den
sydlige del af hovedøen Hondo (Nippon), lidt n. f. Kioto.
Størrelsen er omtr. som Genfersjøen, største længde
60 km., bredde 20 km. Dens afløb falder ud i bugten ved
Osaka. Efter sagnet skal sjøen være opstaaet ved et
jordskjælv ca. 300 aar f, Kr.
Bixio, Girolamo Nino (1821 — 73), ital. general.
Deltog 1848 i revolutionen og 1859 i frihedskampen,
hvor han udmerkede sig og blev oberstløitnant. Som
general i kgl. ital. tjeneste deltog han 1866 i
Custozza-slaget. Har været medlem af kamrene og i sine sidste
aar arbeidet for den ital. handelsflaades opkomst.
Bizar, fr. og ital., besynderlig, afstikkende, urimelig.
Bizarreri, b. adfærd, b. paafund.
Bizet [bizæ], med antaget fornavn Georges
(1838—75), en af Frankriges fineste og aandrigeste
operakomponister, viste tidlig glimrende evner og fik 1857
Romerprisen. Hovedverkerne er «Perlefiskerne», «Djamileh»,
romersuiten for orkester, musik til Daudets skuespil
«L’Arlesienne», senere omdannet til en orkestersuite,
fine romancer og fremforalt «Carmen» (1875), hvori den
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
