Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørnefjorden ... - Ordbøgerne: C - chausse-trape ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjørnefjorden, en bred fjord søndenfor Bergen, mod
n. og ø. begrænset af fastland, mod s. af Tysnesøen og
øen Reksteren, mod v. af Hofteren med flere øer. Ind i
fastlandet sender den flere arme, af hvilke den største
er den mod nordøst gaaende brede Fusefjord, der
fortsætter i den lange, smale Samnangerfjord, hvis inderste
parti benævnes Aadlandsfjorden.
Bjørnehul, sjøudtr., firkantet hul i merset, ét paa
hver side. I gamle dage, da man brugte store mers,
kunde en mand gaa op gjennem b.
Bjørnekam (blechnum spicant), en blandt lyngen i
vore kystegne alm. bregneart, hvis kamlignende blade er
smale, stive og glinsende samt enkeltfinnede med
helrandede finner. De sporebærende blade rager noget op
over de golde og har smalere finner end disse.
Bjørnekjeks (heracleum), slegt af de skjermblomstrede;
meget høie urter med finnede blade og grønlige eller hvide
blomster i store rigtblomstrende og ofte uregelmæssige
skjerme. Hos os h. sphondylium med to underarter.
Bjørnekleven, storartet veianlæg øverst i Romsdalen.
Bjørnekrebs (scyllarus), 10-benet krebs, almindelig
i Middelhavet. Skjoldet tykt, bredt og fladt. Andet par
følehorn korte og pladeformige. Ingen klosakse. Larven,
som forlader egget paa mysis-stadiet, er gjennemsigtig
og fladtrykt, skjoldet dækker ikke hele kroppen, halen
er lidet udviklet; larven svømmer om i havets overflade
ved fire tynde spaltede ben. Den er saa forskjellig fra
de voksne, at den er blevet anseet som en særlig
krebsdyrslegt («bladkrebs» el. «phyllosoma»).
Bjørnemos (polytrichum), slegt af bladmoser, stivt
oprette moser med langhaaret hætte over det i
stængelens spids værende sporehus. Endel af arterne hører
blandt vore almindeligste skogmoser.
Bjørnesjøen (Bear Lake), sjø i britisk Nordamerika,
100 km. ø. f. Mackenzie-elven, under polarkredsen, 18170
km.2 75 m. o. h. Afløb gjennem Store Bjørne-elv, bielv
til Mackenzie. Nær udløbet fort Franklin og ved
mundingen fort Norman. Fra okt.—juli bedækket med et
tykt islag. Øde omgivelser.
Bjørnetjeneste stammer fra La Fontaines bekjendte
fabel om bjørnen, som knuste sin herres hoved, da den
vilde jage en flue bort fra hans næse (fabelens hjem er
Indien, hvor den fortælles om en abe).
Bjørnetro, overtroiske forestillinger om bjørnen. I
den gammelnordiske, finske (lappiske) og slaviske folketro
blev bjørnen betragtet som et høiere, helligt væsen. Den
siges at have «12 mands styrke og 10 mands vet». Hos de
gamle nordmænd er der spor af, at den har været dyrket.
Bjørnevashytten, turisthytte ø. f. Bykle i
Sætersdalen, paa nordsiden af Bjørnevandet ved fjeldveien
mellem Sætersdalen (gaarden Flateland) og Telemarken (Dalen).
Bjørneøen, Beeren Eiland eller Cherryøen, der ligger
i Nordishavet paa 74 1/2 ° n. br. og 19 ° ø. l. for Grw.,
225 km. s. f. Sydkap paa Spitsbergen, er 173 km.2 stor.
Den norlige halvdel er et bølgeformigt lavland, ca. 40 m.
o. h., af kulførende sandsten, oversaaet med smaa, grunde
sjøer. Den søndre del er 200—400 m. høi og bestaar af
ældre bergarter, især kalkstene og skifere, med Elias
sjø, der har fisk. Paa østsiden ligger taffelbjerget
Mount Misery med tre pyramideformige toppe, Trekroner,
hvoraf den høieste er 536 m. og bestaar af skifere af
ariassystemet, medens Mt. Miserys stupbratte sider
bestaar af horisontale kalklag af perm- og karbonsystemet.
Rundt hele øen falder fjeldet gjennemgaaende stupbrat
i sjøen. Paa grund af det varme Atlanterhavsvands
nærhed er klimaet forholdsvis mildt. Middeltemperaturen
er 5 De varmeste maaneder, juni—aug., har en
middeltemperatur af + 3 Bræer forekommer ikke.
Vegetationen er meget fattig, kun 45 arter karplanter.
Faunaen er ogsaa formfattig. Af pattedyr findes kun
polarræven og om vinteren isbjørnen. Hvalrossen er
udryddet. Masser af fugle hækker paa øen. B.
opdagedes af Willem Barents 1596 og er udforsket af
A. E. Nordenskjold 1868, Nathorst 1898 og J. G. Andersson
1899. Trømsø fiskeriforening er eier af det af Sivert
Tobiesen ved Nordhavnen i 1865 byggede hus, der
repareredes 1901, og ligesaa af den ved Russehavnen
beliggende stue, der imidlertid nu er faldt sammen.
Ved Hvalrosbugten (Olgahafen) ligger Ingebrigtsens
hvalfangeretablisement. Ved denne bugt (saavel som ved
Sydhavnen og Kulbugten) opsatte Th. Lerner 1899 en
liden bordhytte (2X2 m.) merket «Station des Deutschen
Seefischerei-Vereins».
Bjørn Farmand, d.e. reisende kjøbmand, søn af Harald
Haarfagre, var konge i Vestfold, hvor han blev
overfaldt og dræbt af sin halvbroder Erik Blodøkse paa
kongsgaarden Sæheim (Sem) ved Tønsberg ca. 927. Hans
gravhaug, Farmandshaugen, vises endnu ved Jarlsberg.
B. F.s sønnesøns søn var Olav den hellige.
Bjørn Jernside kaldes dels
1. en af Ragnar Lodbroks
sønner, der dog ikke synes at være blot en sagnskikkelse,
eftersom der i aarene omkring 860 nævnes en
vikinghøvding B. J., der herjede paa Vestfrankriges kyst og
endog gjorde tog ind i Middelhavet; dels
2. Harald Kesjas
ældste søn, der trods faderens frafald med stor
trofasthed bistod sin farbroder Erik Emune i kampen for at
hevne Knud Lavards drab. Ved Onsild bro (1132) reddede
B. J. Eriks liv; alligevel lod denne ham 1134 drukne i
Slien, da han frygtede ham som tronprætendent.
Björnklou, Mattias, se Biörenklou.
Bjørnsjøen i Aker herred, et af Nordmarkens vakreste
vande, 16 km. n. f. Kra., 337 m. o. h., 1 1/2 km.2
Skogbevoksede bredder; i n. Kikut (600 m.). I oset i sydenden
ved Bjørnholt stor dambygning. Kjørevei fra Maridalen.
B. er scenen for Asbjørnsens «En nat i Nordmarken».
Bjørns markedsplads (dampskibsanløbssted og
postaabneri) paa østsiden af øen Dønna, Herø herred. Her
er Nordlands største handelsstevne i begyndelsen af hvert
aars juli maaned.
Bjørnson, Bjørn (1859—), n. skuespiller,
sceneinstruktør og teaterchef, søn af Bjørnstjerne B,, begyndte
som komponist, men gik derpaa ind som elev af den
keiserlige skuespillerskole i Wien, debuterede dersteds
1880, kom samme aar til hertugen af Meiningens
teaterselskab, hvor han efterhaanden blev betroet store roller,
studerede dernæst fransk skuespilkunst og spillede ved
Hamburger Stadttheater. I 1884 blev B. ansat som
sceneinstruktør og skuespiller ved Christiania theater;
han blev her den nye, friske kraft, som satte liv i vore
teaterforhold. Efterat han 1893 havde forladt denne
stilling, spillede han i Kjøbenhavn og blev 1895
instruktør ved Dagmarteatret dersteds, men blev 1899 chef for
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
