Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladmoser ... - Ordbøgerne: C - ciel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uligestore og sidder i forskjellig høide paa stængelen, dog
kan blive belyst paa samme maade. De smaa blade
udnytter mellemrummene mellem de større, hvorved der
dannes en ofte rosetlignende flade. Udmerkede eksempler
paa b. byder bøk, alm, løn og urternes bladrosetter.
Bladmoser (musci frondosi), den ene af de to
klasser, hvori moserne deles. De har oftest opret stængel,
som er ens udviklet paa alle sider, og udelte, gjerne
med tydelig midtnerve udstyrede blade. De stilkede
sporehuse, som i spidsen bærer en hætte, er kapselagtige
og aabner sig i regelen ved et laag. — Flere tusen
arter, udbredt over hele jorden og paa de forskjelligste
lokaliteter.
Bladnerver, se Blad.
Bladplade, se Blad.
Bladplanter, gartnerisk betegnelse for saadanne
prydplanter, der dyrkes alene eller fortrinsvis for løvets skyld.
Mange b. er fortrinlige til dekorationsplanter i vore
værelser, saaledes flere palme- og bregnearter, aralia-,
aspidistra-, begonia-arter, cissus, drageblodstræ, monstera,
caladium o. s. v. Andre finder anvendelse i haver og
sammenstilles ofte til «bladgrupper», hvor tillige
bladenes farver bidrager til en smuk og eiendommelig
virkning; her kan nævnes canna, ricinus, melde, beter,
bergknap, tagløg, dimorphantus og musa.
Bladpude, et hos nogle planter paa overgangen
mellem bladstilken og stængelen opsvulmet parti. Hos
stikkelsbærbusken er der paa b. en oftest grenet torn.
Bladrosetter er meget kortleddede skud, med en
straaleformig anordning af bladene. I b. sidder de største
blade yderst, hvorpaa bladene aftager i størrelse mod
rosettens midtpunkt, hvor stængelspidsen er. Ved denne
ordning opnaaes, at alle blade bliver belyst. De vakreste
rosetter dannes af stilkløse blade, eks. løvetand, kjæmpe.
B. er meget almindelige hos fjeldplanterne.
Bladrødt, det røde farvestof, som om høsten farver
mange trærs og buskes løv (f. eks. vildvin). B. anvendes
desuden som fællesbenævnelse for kronbladenes røde og
blaa farver (anthocyan). Som b. regnes ogsaa den røde
farve paa undersiden af mange planters blade, f. eks.
vandlilje, alpefiol. B. er hidtil kun lidet studeret.
Bladskede, se Blad.
Bladskurv, et fællesnavn for forskjellige slags
skurvlignende udslet paa bladene af trær og andre planter,
bevirket enten af mikroskopisk smaa galmidder (acariasis
el. phytoptosis paa pæreblade) eller af snyltesoppe
(skurvflekker paa æble- og pæreblade o. l.).
Bladspor kaldes de karstrenge, som fra stængelen
bøier ud i bladet.
Bladstilk, se Blad.
Bladstilling. Bladene er ordnede paa stængelen efter
visse regler. Staar flere blade paa samme høide og med
samme mellemrum, er de kransstillede; bladene i
den efterfølgende krans staar ud for mellemrummene
mellem bladene i den første krans og saa fremdeles.
Stængelen har altsaa dobbelt saa mange lodrette rækker
af blade, som der er blade i hver krans, f. eks. nerium.
Er der kun to blade i hver krans, er bladene
modsatte, f. eks. ask. Staar bladene enkeltvis paa stængelen,
er de spredte; den linje, der kan tænkes lagt opad
stængelen forbindende alle bladfæsterne, vil være en skrue-
linje, og stillingen angives ved en brøk, som er lig den
indbyrdes afstand mellem bladene, naar de projiceres til
samme plan, udtrykt i dele af stængelperiferien. De hyppigst
forekommende brøker er 1/2, 1/3, 2/5, 3/8, 5/13, 8/21, 13/34.
Hosstaaende figur skal belyse b. 3/8, og det vil sees, at
bladene staar i otte lodrette (med romertal betegnede)
rækker, og at afstanden mellem to paa hinanden følgende
blade (f. eks. nr. 1 og 2) netop er 3/8 af periferien.
Af figuren sees endvidere, at der mellem blad 1 og blad 9
(det nærmest lodrette over blad 1) er 3 skruevindinger
og 8 stængelled. — Blade med b. 1/2 kaldes afvekslende.
Læren om b. benævnes phyllotaxi.
 |
| Bladstillingen 3/8. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
