Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blanc ... - Ordbøgerne: C - circonvenir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blanc, Kap (arab. Ras el. Abiad, det hvide forbjerg),
Afrikas nordligste punkt under 37° 20’ n. br., ca. 5 km.
n. f. Biserta i Tunis.
Blanc, Le [lə blã], se Le Blanc.
Blanca, n. og sv. dronning, datter af grev Johan af
Namur, blev 1335 gift med kong Magnus Eriksson («Smek»).
Hun var vakker og forstandig, men ilde likt af det
svenske aristokrati, som, utvilsomt med urette, beskyldte
hende for at have forgivet sin søn Erik, da denne under et
oprør mod sin fader pludselig døde 1359. I sine sidste
leveaar hoede hun paa Tønsberghus i Norge, hvor hun
døde 1363. Hendes anden søn var den norske konge
Haakon VI.
Blanca af Kastilien (d. 1252), fr. dronning, gift med
Ludvig VIII, moder til Ludvig IX, den hellige, hvis
formynderinde hun var, indtil han blev voksen. Med klog
energi kuede hun de oprørske baroner og fæstnede
kongemagten. Vedblev til sin død at være sin søns raadgiverinde.
Blanca.
1. Havneby i det sydøstlige Spanien ved
Segura, prov. Murcia, ca. 4000 indb. Postk., telegrafst.
2. Ø med havn udenfor Argentina.
Blanca Peak [pik], Nordamerika, høieste fjeldtop i
Rocky Mountains og i Nordamerika (Alaska undtagen),
hæver sig i Sangre de risto-kjeden paa
Coloradoplateauet, s.v. f. Puebla, 4386 m. høi.
Blancavilla (Biancavilla), Sicilien, by i prov. Catania,
ved s.v.-foden af Etna, 13000 indb.
Blanc-Eriksen, Magda (1879—), n. skuespillerinde,
debuterede 1901 paa Bergens nationale scene, hvor hun
senere har virket. Allerede ved sin debut, som Agnete
i Amalie Skrams skuespil af samme navn, erobrede hun
sig en fremskudt plads og har siden den tid hørt til
Bergens teaters betydeligste kunstnerinder. Med afgjort
held har hun løst en række store opgaver inden det
alvorlige karakterfag: Fru Inger i «Fru Inger til Østraat»,
Rebekka i «Rosmersholm», Martha Bernick i
«Samfundets støtter». Agnes i «Brand», Leonarda, Klara i «Over
ævne» og Ragnhild i «Svend Dy rings hus», hører til
hendes mest karakteristiske præstationer og viser arten
og omfanget af hendes talent.
Blanchard [blãšā’r], François el. Jean-Pierre
(1753—1809), fr. luftskipper. Gik op første gang 1784,
foretog aaret efter sammen med amerikaneren Jefferies
en ballonfart fra Dover til Calais. Rammedes paa en
luftreise af apopleksi, faldt ud af gondolen og døde et aar
efter. Var den første, som benyttede faldskjerm.
Blanche [blãš], August Theodor (1811—68), sv.
forf., gik efter at have taget juridisk eksamen
embedsveien, men udfoldede samtidig en omfattende
skribentvirksomhed. Vakte en del opsigt som politisk forfatter,
men slog snart ind paa den skjønlitterære bane,
debuterede som dramatiker 1843 («Positivhataren») og slog
sterkt an; hans henved 40 dramatiske arbeider er af
høist forskjelligt værd. Bekjendt er «Ett resande
teatersällskap» (1848). B. har ogsaa skrevet flere romaner og
fortællinger, hvoraf «Bilder ur verkligheten» maa
fremhæves; heri er den kjendte serie « Hyrkuskens berättelser».
De fremkom i «Illustrerad tidning», som B. redigerede
1857—63. I sine senere aar deltog B. ivrig i det
politiske liv. Han var en af de faa svenske politikere, som
tog Norges parti i statholderstriden. Under et besøg i
Norge 1860 var han gjenstand for megen opmerksomhed.
I norsk overs, er udk. «Udvalgte arbeider» I—V (1890—93).
Blanche [blãš], Jacques Emile (1861—), fr.
maler. Elev af Gervex. Hans flotte portræter af
elegante pariserinder viser paa virkning af engelsk kunst som
Gainsboroughs. Hans billede af Fritz Thaulow og familie
(udstillet paa «Salonen» 1896) findes i Luxembourgmuseet.
Blanchette [blaŋše’t].
1. De to forreste staalfjære i korsetter.
2. Et slags fransk hvidvin.
3. Betegnelse for en art piemontesiske trøfler.
Blanc manger [blã mãžé] (fr.), «hvid mad», d. e. eg.
al slags melkemad i dennes egenskab af fastespise; nu
især en kold efterret, som tilberedes paa forskjellige
maader, men i det væsentlige bestaar af fløde, sukker,
vanilje og gelatine.
Blanco, Antonio Guzman, se Guzman Blanco.
Blanco, se Blanko.
Blanco, Kap, to forbjerge i Vest-Afrika.
1. Omtrent midt paa Marokkos vestkyst under 33° 10’ n. br.,
30 km. s. f. Um-er-Rebias munding.
2. Paa Saharas kyst under 20 ° 48’ n. br., den sydligste
spids af en 50 km. lang, 10 km. bred, mod s. udstikkende
halvø, som er delet mellem den spanske koloni Rio da Oro
og det franske interesseomraade.
Blanco Garcia, Francisco (1864—), sp.
litteraturhistoriker, munk, professor, har skrevet «La literatura
española en el siglo XIX» (1891), et ukritisk og
fordomsfuldt verk, men et kildeskrift ved sin rigdom paa
faktiske oplysninger.
Blanda-smør, grød, kogt af sur, brusten melk, som
tilsættes potetesstappe. Spises kold til varm suppe.
Gudbrandsdalsk ret.
Bland [blænd], Richard Parks (1835—99), nordamer.
politiker. B. begyndte som dagarbeider, blev advokat,
senere rig grubeeier, 1872 kongresmedlem og 1875
formand i en komité for bergverksanliggender. Som saadan
optraadte han med agitatorisk kraft for fri og ubegrænset
udmyntning af sølv og fik vedtaget den efter ham
opkaldte lov (se Bland-bill). B. var demokrat og fik
1896 et stort antal stemmer til præsidentværdigheden,
men traadte tilbage til fordel for W. J. Bryan.
Bland-bill [blænd-] kaldes efter forslagstilleren R. P.
Bland (s. d.) den i 1878 vedtagne lov om de Forenede
staters myntvæsen. Unionen havde 1873 besluttet at antage
guldmyntfod, men endnu inden denne reform blev
gjennemført, tog landets sølvproduktion en uanet rask vekst.
Tilhængerne af den dobbelte myntfod, «sølvmændene»,
udfoldede da al sin indflydelse for at faa denne
bibeholdt. Ved B. naaede de meget nær sit maal; denne
lov paalagde nemlig regjeringen hver maaned at indkjøbe
sølv for mindst 2 og indtil 4 mill. dollars og at udmynte
det efter et engang for alle fastsat værdiforhold mellem
guld og sølv (1 : 16). Prisen paa det hvide metal sank
imidlertid stadig, medens de værdiforringede sølvdollars
ophobede sig i myntens kjeldere. De heraf opstaaede
ulemper søgte Sherman-billen 1890 forgjæves at rette paa.
Først 1900 fik unionen sit pengevæsen bragt i orden.
Blanding kalder man et produkt, der i modsætning
til forholdene ved den kemiske forbindelse indeholder
sine forskjellige bestanddele i mere eller mindre
vilkaarlige mængdeforhold. I en mekanisk b., f. eks. alm.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
