Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blansko ... - Ordbøgerne: C - citation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en sidste gang i forvaring (indtil 1879). [Litt.: En
ypperlig biografi af B. foreligger i G. Geffroy, «L’Enfermé»,
Paris 1897.]
Blansko, Mähren, landsby ved Zwittawa, 18 km. n. f.
Brünn, 3000 for det meste tsjekiske indb.
Blantyre [blæntai’ə], brit. Central-Afrika protektorat,
befæstet by ca. 120 km. s. f. Njassa-sjøen, ca. 20 km. ø. f.
Shires midtre løb, med hvem den har forbindelse ved
jernbane til Chiromo, der kan betragtes som B.s havn,
1050 m. o. h. Opr. skotsk missionsstation, anlagt 1876.
Blaps, se Dødningebiller.
Blasco Ibañez [iva’njes], Vicente (1867—), sp.
forfatter, en af sit hjemlands mest fremtrædende
moderne romanskribenter, intens og farverig, har skrevet
«Flor de mayo» (1896), «Entre narranjos», «Arroz y
tartana», «Cañas y barro», «La catedral», «El intruso» o. fl.
Blaseret kaldes den, der ved overdreven nydelse, isæraf
æstetisk art, er blevet aandelig sløvet, ligegyldig, livstræt.
Blasewitz, kongeriget Sachsen, forstad til Dresden,
noget høiere oppe ved venstre Elb-bred, 8000 indb.
Talrige landsteder.
Blasfemi er det tekniske udtryk for gudsbespottelse.
Efter straffeloven af 22 mai 1902 § 142 straffes den, som
offentlig driver spot med eller forhaaner nogen
trosbekjendelse, hvis udøvelse her i riget er tilstedet, eller
som medvirker hertil, med bøder eller med hefte eller
fængsel indtil seks maaneder.
Blasieholmen, en del af Stockholm, ø. f. Kungsträdgården,
tidligere en holme, nu en halvø mellem Norrström
og Nybroviken med bro forenet med Skeppsholmen.
Her ligger det tidligere norske ministerhotel, endvidere
Nationalmuseum og Grand hotel.
Blasius, den hellige, biskop i Kappadokien, blev
martyr 316. Han er i visse egne af Tyskland
skytshelgen for hornblæserne.
Blasnavats, Milivoj Petrovitsj (1826—73), serbisk
general og statsmand. Serbien skylder ham oprettelsen
af krigsakademiet i Belgrad, af arsenal, krudtfabriker
o. s. v., samt hærens reorganisation 1865. Da fyrst
Michail Obrenovitsj var myrdet, fungerede B. en tid som
regent. Efter Milans indkaldelse var han premierminister.
Blason [blazõ’] (fr.). 1. Vaabenskjold. 2. Heraldik.
— Blasonnere, beskrive et vaaben efter de heraldiske
regler og med de heraldiske udtryk.
Blass, Friedrich (1843—), t. filolog, f. i Osnabrück;
studerede klassisk filologi, 1876 professor i klassisk
filologi i Kiel, 1892 i Halle. Hans hovedverk er «Die attische
Beredsamkeit»; besørgede talrige udgaver af attiske talere,
af Aristoteles skrift om Athen og Bakkylides; i de senere
aar har han (foruden meget andet) udgivet flere skrifter
af det nye testamente i kritiske udgaver samt studier
over «Odysseen».
Blastoderm, se Blastula.
Blastoideer kaldes en afdeling af fossile sjøliljer,
navnlig fra kulformationen. Deres stilk var i regelen
kort og spinkel; bevægelige arme fandtes ikke,
armgrenene var befæstet i fem straaleformet ordnede,
bladformede felter.
Blastulastadiet el. hulkuglestadiet kaldes det
udviklingsstadium, da det unge fosteranlæg kun bestaar
af et enkelt lag af celler (blastodermen), som omslutter
et hulrum, den saakaldte kløvningshule, der som regel
er fyldt med vædske (se Foster).
Blatta, se Kakerlakker.
Blau, Otto Hermann (1828—79), blev 1852 attaché
ved det preussiske gesandtskab i Konstantinopel; foretog
siden en reise gjennem Persien; udnævntes 1870 til tysk
generalkonsul for Bosnien og Herzegowina og forflyttedes
siden til Odessa. Blandt hans skrifter kan merkes :
«Kommerzielle Zustände Persiens» (1858), «Reisen in
Bosnien und der Herzegowina» (1877), «Bosnisch-türkische
Sprachdenkmäler» (1868).
Blauds [blås] piller, jernpiller, hvis hovedbestanddel
er kulsurt jernoksydul. Den oprindelige formel hidrører
fra den franske læge Blaud (1831).
Blaumüller, Theobald Edvard Julius (1851—),
d. forfatter og prest, vakte først opmerksomhed med en
bibelsk digtning «Saul, tanker og billeder» (1886). 1894
udkom den episke digtning «Agnete og havmanden», en
interessant moderne udformning af et gammelt motiv
og i en form, der falder overordentlig let. Samme
formelle virtuositet gjenfmdes ogsaa i B.s senere bøger,
af hvilke kan nævnes «Dronning hjerteløs», en krønike,
og digtsamlingen «Manddom» (begge 1900); sidstnævnte
arbeide er sikkert digterens betydeligste; navnlig
digtrækken om Spinoza er tankedyb og lødig poesi.
Blavatsky, Helena Petrovna, f. Hahn (1831—91),
rus. teosof og forfatterinde. Vakte allerede som barn
adskillig opmerksomhed blandt sine nærmeste paa grund
af sine merkelige psykiske evner og anlæg. Efter nogle
aars forberedende studier af okkulte videnskaber i Indien
og Tibet og flere aars reiser i de forskjellige verdensdele
stiftede hun i 1875 sammen med oberst Olcott det
teosofiske samfund, hvis ledende aand hun var til sin
død. Hun var en vældig kraft og en storslagen intelligens
med urokkelig tro paa sin mission og teosofiens sag.
Herom vidner hendes skrifter og fremfor alt hendes
mægtige hovedverk «The secret doctrine» (1888), der er
teosofiens fornemste kodeks og er blevet kildeskrift for
en mængde teosofisk litteratur.
Blavet, Frankrige, elv tvers over Bretagne, munder i
bugten ved Lorient.
Blaydon [blēdn], England, fabrikby i Durham ved
Tyne ovenfor Newcastle, 20000 indb.
Blaye [blæ], Frankrige, befæstet by og havn i depart.
Gironde, ved den nordre bred af Gironde, 5000 indb.
Vin- og kornhandel, indførsel af petroleum. Landskabet
omkr. B. kaldes Blayais.
Blaze de Bury [blaz dø byri], Ange Henri
(1813—88), fr. forfatter, kritiker, interesserede sig for t.
litteratur, oversatte Goethes «Faust» og skrev «Écrivains
et poétes de l’Allemagne», «Les écrivains modernes de
l’Allemagne», har ogsaa leveret historiske arbeider og
studier over samtidens musikere.
Blech, Leo (1871—), t. komponist, kapelmester i Prag,
elev af Bargiel og Humperdinck, har især vundet anseelse
ved flere operaer, hvori et helt moderne instrumentalt
udstyr er forenet med folkelige melodier.
Blechen, Karl Eduard Ferdinand (1798—1840),
t. maler. Bestemte sig først sent til at blive maler,
studerede ved Berlinerakademiet, men uddannede sig
ved selvstændigt naturstudium. Hans første billeder er
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
