Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1061-1062 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blei ... - Ordbøgerne: C - clamour ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været en af sit partis ledende mænd. Som saadan kom
han til at tage fremtrædende del i arbeidet for
gjennemførelsen af de mange reformer, som kom paa
dagsordenen efter det gamle høirestyres fald, bl. a. juryloven
og straffeloven. Ved stortingsvalgene 1888 dreves B.
midlertidig ud af den aktive politik og blev, efter en
kort tids konstitution som foged, 1889 lagmand i
Haalogaland. Da Steen dannede sit første ministerium af
6 mars 1891 søgte han støtte hos B., som overtog
stillingen som statsminister i Stockholm. Sammen med
den øvrige regjering gik han af 2 mai 1893 og blev nu
lagmand i Oslo, 1894 tillige medlem af hypotekbankens
direktion (indtil 1898). Desuden var han medlem af
unionskomitéen 1895—98 og arbeidede her for oprettelse
af eget undenrigsstyre. 1895—97 og for den følgende
valgperiode valgtes han paa stortinget fra Nordlands amt.
Ved dannelsen af Steens andet ministerium gik
imidlertid B. paany som statsminister til Stockholm, hvor
han forblev, indtil han 21 april 1902 afløste Steen som
ministerchef. B. fik under sin virksomhed i Sveriges
hovedstad under vanskelige forhold anledning til i
flere henseender at berede jordbunden for den politik,
som senere førte til unionens sprængning. Medens B. var
ministerchef fandt de afgjørende unionelle
konsulatforhandlinger sted, og han fik her bl. a.
bestemmende betydning ved formuleringen af den
overenskomst mellem de norske og de svenske
forhandlere («kommunikéet af 24 mars 1903»),
ved hvilken underhandlingerne atter kom
i gjænge efter faktisk at have været afbrudt.

(Fot. af Karl Anderson.) Otto Albert Blehr.

B. gik af som ministerchef 21 okt. 1903, da
Hagerups samlingsregjering kom til roret; han
konstitueredes fra 1905 som stiftamtmand i Kra. Senere har
han søgt at virke for venstrepartiets gjenreisning. Han
stillede sig som kandidat for dette parti ved valgene i
1906 uden at naa frem. —

2. Randi Marie B., f. Nielsen (1851—), gift med foreg. O. A. B.,
repræsenterede i det norske ministerhotel i Stockholm paa
en maade, der indbragte hende megen anerkjendelse. Har taget
virksom del i arbeidet for kvindesagens fremme; flere aar som
formand i «Norsk kvindesagsforening»; ligeledes er hun
formand i den norske gruppe af «Kvindernes
verdensfredsforbund», har derhos taget ledende del i arbeidet
for at opnaa stemmeret for kvinder i kommune og stat.
Allerede 1889 havde fru B. faaet igang den første norske
billedvævskole (i Sogn), og 1897 deltog hun i grundlæggelsen
af Norsk billedvæveri (se Hansen, Frida), ligesom hun
ellers stadig har viet udviklingen af praktisk kvindegjerning,
husflid, kvindelig opdragelse sin kyndighed og interesse,
bl. a. ved en brochure om «Den praktiske linje».

Blei, norsk ord for kile (oldn. blegði). En sideform
er bløig.

Bleia, flere steder forekommende navn paa høie
snedækkede fjelde paa Vestlandet (bleie, dug, sneflek).
Eksempelvis nævnes B. (1694 m.) paa sydsiden af
Sognefjorden, vest for Lærdalsøren, med en 2.4 km.² stor
snefonn, sees fra fjorden; B. syd for Maristuen i Borgund
herred, en lang afplattet, snedækket fjeldryg med flere
toppe, har en 3.6 km.² stor snebræ; B. (1318 m.) syd
for Førdefjorden i Søndfjord. — Paa andre kanter af
landet bruges b., tildels i forvansket form, om smaa,
flade, opryddede aker- og engstykker.

Bleiberg, Østerrige, bergstad i Kärnthen, i Alperne,
mellem nedre Draudalen og Gaildalen, v. f. Villach,
900 m. o. h., 700 indb.; betydelig udvinding af bly.

Bleibtreu, Georg (1828—92), t. slagmaler. Elev af
Th. Hildebrandt, fulgte med de preus. tropper i krigen
mod Danmark 1864, mod Østerrige 1866 og mod
Frankrige 1870 og har udført en række, i Tyskland meget
beundrede slagbilleder. I Berlins nationalgalleri findes
«Overgangen til Als 1864» og «Slaget ved Königgrätz 3/7 1866».

Bleibtreu, Karl (1859—), t. forfatter, foreg.s søn,
var med sit skrift «Revolution der Literatur» (1886) en
af de mest frem trædende i den tids bevægelse blandt
Tysklands litterære ungdom, men er senere traadt sterkt
i baggrunden. Han har været overmaade produktiv
og har forsøgt sig paa de forskjelligste felter, nemlig
som lyriker («Lyrisches Tagebuch», «Welt und Wille»,
«Kosmische Lieder>), naturalistisk novellist («Schlechte
Gesellschaft») og romanforfatter («Grössenwahn»),
endvidere som dramatiker, litteraturforsker etc. Mest
bekjendt er hans slagskildringer.

Bleichröder, bankierfirma i Berlin, grundlagt 1803
af Samuel B. (d. 1855), under hvis søn Gerson B.
(1822—93) huset vokste til et af de betydeligste i sit
slags. Allerede 1828 var firmaet traadt i intim
forbindelse med huset Rothschild; de to huse kom derfor
ofte til at operere sammen. Fra 1850 af begyndte B.
at spille en rolle i Preussens finanshistorie, og i 1865
skaffede det regjeringen midlerne til at føre krigen med
Østerrige. Ved Bismarcks tillid støttedes B.s stilling
yderligere. G. B. optoges 1872 i adelsstanden. Firmaet
er efter hans død fortsat af familiens medlemmer.

Bleikarfoss, to tæt efter hinanden følgende vandfald
(30.2 og 6.8 m.) i Namsen, lidt nedenfor dens udløb af
Namsvandet, Grong herred, Nordre Trondhjems amt.

Blekastad, Sigurd Ivarson (1848—97), n.
politiker, landhandler og gaardbruger i Vaage, repræsenterede
1883—97 Kristians amt paa Stortinget, hvor han tilhørte
det rene venstre. B.s navn som politiker er særlig
knyttet til den efter ham benævnte (men af O. Blehr
affattede) dagsorden paa stortinget 1888; den udtalte
mistillid til J. Sverdrups regjering, debatteredes
27 feb.—2 mars anførte aar, men blev forkastet. B. havde
fortjenester af, at Gudbrandsdalsbanen kom istand.

Bleke (blege).

1. Lokalt navn paa sjøørret.

2. Endnu ikke forplantningsdygtig smaaørret, i alm. af 20—30
cm.s længde, som om høsten fra sjøen søger opover
elvene. B. kaldes ogsaa blankøre, høst-b. og
feilagtig lakseyngel.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>