Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blei ... - Ordbøgerne: C - clamour ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blekinge, Sverige, landskab og län i Götaland,
sydøsthjørnet, 3015 km.2 (mindste län i Sverige), 150000
indb., 50 pr. km.2 I n. («skogsbygden») ligner B. det
tilstødende Småland, en 100 m. høi vidde med en hel
del smaasjøer. Det midtre B. er et frugtbart landskab
med talrige, ofte løvskogklædte smaaberg. Kystlandet er
en tætbefolket akerbrugsbygd, som regnes for den
vakreste egn i det sydlige Sverige («Sveriges trädgård»).
Betydelig potetesdyrkning for brænderierne, laksefiske i
elvene («Mörrum»-laks), fiske ogsaa i skjærgaarden.
Vigtige stenbrud. Flere elve («åer»), alle fra Småland,
skjærer sine dale tvers over landet. Byer: Karlskrona,
Karlshamn, Sölvesborg og Ronneby. B., som i det 11
aarh. var erobret af Danmark, kom tilbage til Sverige
ved freden i Roskilde 1658.
Blekkestein, en flad opretstaaende helle foran ilden
i den gamle aarestue. Den skulde beskytte aarens aabne
ild mod «blekken» eller vindstødene fra døren.
Blemmyer, sandsynligvis et bedsjafolk, der i tidlig
historisk tid beboede ørkenstrækningerne og Nildalen
s. f. Ægypten. Som nutidens bedsjaer var de
nomadiserende hyrdestammer. B. gjorde hyppige indfald i
Ægypten, førte ligeledes senere, efterat romerne havde
underlagt sig landet, langvarige kampe med disse og
aftvang dem sluttelig en aarlig tribut.
Blende kaldes i mineralogien endel svovlertser med
sterk glans. Zink-b. (s. d.) benævnes undertiden
forkortet kun b.
Blende, blending. Naar man fra mørke pludselig
kommer ud i sterkt lys, taaler man ikke straks dette;
man ser daarlig og maa skygge for øinene. Dette beror
formentlig paa de kemisk virkende (blaa) lysstraalers
indvirkning paa den lysømfindtlige substans i nethinden
(synspurpuret), der er rigeligst tilstede i den udhvilede
nethinde. Virkningen er derfor sterkest i lys, som er
rigt paa kemisk virkende straaler, saaledes som f. eks.
det fra en hvid sneflade reflekterede lys (se
Sneblindhed) eller det elektriske buelys.
Blende.
1. At farve alene spidsen af haarene paa
pelsverk; gjøres ofte med imitationer. —
2. (Arkit.), se Blind.
Blender, ring i kikkert, mikroskop, fotografiapparat
o. s. v., som tjener til at udestænge de straaler, som vilde
træffe linserne nærmest randen, og som paa grund af
den sfæriske afvigelse vilde gjøre billedet uskarpt.
Blendering, mindre overdækket rum, hvori man
finder beskyttelse mod fiendtlig ild.
Blendskaal, drikkeskaal af træ med skaft, som altid
efter brugen hængtes paa den indvendige bred af stampen.
Gudbrandsdalen.
Blendstamp, kar, hvori myseblande. Dens sedvanlige
plads var paa den korte bænk indenfor stuedøren, ved
klevevæggen, tildels ogsaa mellem døren og fremskabet.
Gudbrandsdalen.
Blendverk, en iagttagelse, som ved nærmere prøve
viser sig at være i strid med virkeligheden. Se forøvrigt
Illusion.
Blenheim, havneby paa Ny-Seeland, sydøen.
Blenheim Park, med slot, ved Woodstock i Oxfordshire,
gave fra dronning Anna til Marlborough for seieren
13 aug. 1704 ved B., d. e. Blindheim ved Höchstädt i Bayern.
Blenker, Ludwig (1812—63), t. revolutionsmand,
siden nordamer. general, traadte 1832 ind i den bayerske
legion, der fulgte kong Otto til Grækenland, vendte
1837 tilbage og blev kjøbmand. 1849 fik han befalingen
over oprørsarméen i Pfalz; da preusserne rykkede frem,
maatte han flygte til Baden og siden til Schweiz, hvorfra
han i sept. s. a. udvandrede til Amerika. Da krigen her
udbrød 1861, blev han oberst i Nordstaternes armé,
deltog i slaget ved Bull Run og blev general. Efter
slaget ved Gross Keys 1862 blev han kaldt til
Washington og døde snart efter.
Blennerhasset [blenəhæ’sit], Lady Charlotte,
f. grevinde Leyden (1843—), t. forfatterinde, æresdoktor
ved universitetet i München, fin og interessant essayist,
har leveret bidrag i «Deutsche Rundschau^. Mest
bekjendt er hendes biografier over «Frau von Staël» og
«Talleyrand»; forøvrigt har hun i en række studier
behandlet emner fra forskjellige landes litteratur og historie.
Bennlidæ, langstrakte pigfinnefiske med lang ryg- og
gatfinne samt smaa bugfinner, som sidder foran
brystfinnerne. Skjællene smaa. Hertil hører former som
aalekonen, havkatten o. fl.
Bles, Hendrik met de, i Italien kaldt Civetta
(ca. 1480 — ca. 1521), nederlandsk maler. Uddannet under
Patinirs indflydelse; arbeidede i Italien og i Nederlandene;
malte portræter, landskaber med staffage og bibelske
fremstillinger, i liden maalestok, men omhyggelig udført.
Bleskestadmoen, turisthytte øst for Suldalsvandet,
Suldal herred, Stavanger amt, paa fjeldveien mellem
Breivik (Breive) i Sætersdalen og Roaldkvam ved
Suldalsvandet. Opført af Stavanger turistforening.
Blessing, Peter (1829—82), n. prest, blev 1869
lærer ved det praktisk-teologiske seminar i Kra., 1875
sogneprest til Saude, 1878 res. kap. til domkirken i
Stavanger, hvor han døde. Baade som prædikant og
forfatter af opbyggelsesbøger nød B. stor anseelse.
Redigerede 1855—65 «Norsk missionstidende».
Blessington, Marguerite, grevinde af B., f. Power
(1789—1849), eng. forfatterinde, traf paa en af sine
udenlandsreiser Byron og blev hans beundrer og forsvarer
(«Conversations with Lord Byron»). Hendes salon i
Paris og senere i England var besøgt af flere af tidens
mest fremtrædende mænd, baade landsmænd og fremmede.
Blandt hendes talrige fortællinger er «The victims of
society» (1837). Hendes svigersøn og uadskillelige ven
var den bekjendte politiske karikaturtegner grev Alfred
d’Orsay.
Bletonisme, bletonist, se Ønskekvist.
Bleu [blø], bruges som betegnelse for mange blaa
farvetoffe. B. d. Lyon, det første blaa rosanilinfarvestof.
B. fonçe, dybt blaat. B. mourant, mat blaat.
Blicher-Clausen, Jenny, se Clausen, Jenny Blicher-.
Blich, Theodor (1863—), n. skuespiller, f. i
Ødemark, debuterede 1896 paa Bergens teater, var derefter
ved Fahlstrøms Centralteater og blev ved Nationalteatrets
oprettelse i 1899 knyttet til dette. Af roller kan nævnes
byfoged Stockmann i «En folkefiende», grosserer Werle i
«Vildanden» og godseier Ulf heim i «Naar vi døde vaagner».
Blicher, Steen Steensen (1782—1848), d. digter,
kom til verden i Vium, «paa skillet mellem heden og
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
