Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1065-1066 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blida ... - Ordbøgerne: C - clean ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

marken». Tog teologisk eksamen 1809 og overtog efter
et mislykket forsøg i skolegjerningen et par aar senere
forpagtningen af faderens prestegaard i Randlev. Her
nedsank familien hurtig i den økonomiske elendighed,
hvoraf den aldrig skulde hæve sig. 1819 blev B. prest
i Torning, sin bardomsegn. Herfra offentliggjorde han
1823 de smaa «jydske røverhistorier», der er hans
noveldigtnings første spire. Aaret efter fulgte «En
landsbydegns dagbog». Forflyttet til Spentrup 1825 grundede
han et tidsskrift, «Nordlyset», hvis 12 bd. (1827—29)
indeholder mange af hans bekjendteste fortællinger:
«Røverstuen», «Hosekræmmeren», «Præsten i Vejlby»,
«Keltringliv», «Telse» o. s. v. Hertil kom senere i
«Samlede noveller» (1833—36) «Marie» og «Fjorten dage i
Jylland». Endnu maa nævnes «De tre helligaftener», men
først og fremst «E Bindstouw» (1842), 13 digte og
prosafortællinger i jydsk maal, lagt i munden paa bønder,
der en aften er samlet i sin bindestue. Novellernes tone
er som regel elegisk, svarende til den mørkladne hede
og de vilde klitteegne, hvor forf. færdes. I en særlig
række, «Peer spillemands historier», er stemningen
freidigere. B.sdigtning vakte i begyndelsen ikke stor
opmerksomhed, tiltrods for den største anerkjendelse
fra en saa kyndig kritiker som P. L. Møller. Men nu
er B.s navn et af de populæreste i dansk litteratur.
Hans fortællinger er ogsaa blandt det betydeligste i
den realistiske periode, der omkr. 1825 afløser den
egentlige Oehlenschlägerske romantik. —

Steen Steensen Blicher.

Dagens og tidens spørsmaal interesserede B. sterkt.
Han var ivrig for hedernes beplantning og mosernes
kultivering, optraadte ved alle leiligheder som de
svages og fortryktes talsmand; først og fremst laa
bondens fuldstændige frigjørelse ham paa sinde.
I hele dette reformarbeide mødte ham dog lige saa
lidet som i sin digtergjerning den forstaaelse, der
kunde holde modet oppe hos ham under sygdom,
fortvilede huslige forhold og økonomisk elendighed. —
[Aakjær, J., «st.’st. B.s livstragedie», Kbh. 1903—04, 3 bd.]

Blida, Nord-Afrika, befæstet by i Algerie (depart.
Alger), i en særdeles frugtbar egn ved foden af Lille
(Tell-) Atlas, 30 km. s.v. f. Alger, 260 m. o. h. med 29000
indb. (1904). Forbundet med hovedstaden ved jernbane.
Fransk 1839.

Blide, det norske navn paa middelalderens kastemaskiner
(skyts), der tildels var efterligninger af romernes
ballister (s. d.).

Blidemaaned, gammelt navn for februar, sigter til
at veiret da klarner op.

Bligh [blai], William (1753—1817), eng. sjøfarer,
deltog i Cooks sidste verdensomseiling 1776—79, var
1806—08 guvernør over Ny Sydwales, senere admiral.
Har skrevet (1792) «Voyage to the South Sea», en
beretning om en skibs- og baadfærd fra Tahiti til Batavia.

Blik, tyndt udvalset eller udhamret bøielig plade af
metal, mest jern, zink, messing eller kobber. I daglig
tale forstaaes ved b. fortinnet jern-b., hvid-b.
Galvaniseret jern-b. har et overtræk af zink. Jern-b. uden
overtræk benævnes «sort b.». Bølge-b. er sort eller oftere
galvaniseret jern-b., som er riflet paa den ene kant; det
benyttes til tagbeklædning.

Blikinstrumenter el. messinginstrumenter,
fællesnavn for alle blæseinstr. af metal.

Blikkenslagerarbeide omfatter fremstillingen af de
forskjelligste gjenstande af blik, men bruges mest alene
om forarbeidelsen af gjenstande af fortinnet jernblik ved
haandarbeide.

Blikvarer fremstilles ved hamring paa passende
ambolte (drivning), naar kobber- el. messing-blik benyttes,
iøvrigt ved valsning til cylinder- el. kegleform, ved
bøining i mere eller mindre skarp vinkel og ombøining af
kanten. Tillige anvendes presning mellem stempler, som
har tilsvarende form, saa de bøier blikpladen mellem sig
(stansning, s. d.), til fremstilling af ornamenter og mindre
enkle former. Ved omdreiningsformer trykkes blikket
lidt efter lidt tæt mod en model, medens begge er i
omdreining, hvilket udføres ved polerstaal. Delene
forbindes ved lodning eller falsning. Varerne bliver ofte
lakeret, emaljeret eller paatrykkes billeder o. l., hvilket
ogsaa udføres paa den plane plade før bearbeidelsen.
Af stor betydning er fremstillingen af b. for
hermetikindustrien, hvor de anvendes som bokser el. æsker, mest
af fortinnet jernblik. Laaget fæstes lufttæt, nu mest ved
falsning i særegne falsemaskiner (s. d.) og forsynes ofte
med linjer (svækningslinjer), som letter aabningen.
I Norge er flere blikvarefabriker med betydelig produktion.

Bliksølv, se Sølv.

Blind, Karl (1826—1907), t. revolutionsmand, deltog
1848 med Struve i revolutionen i Baden, sendtes af det
republikanske parti til Paris for at faa den fr. republiks
anerkjendelse af oprørsregjeringerne i Pfalz og Baden.
Louis Napoleon udviste ham paa grund af hans forbindelser
med Ledsu-Rollin; B. flygtede til Brüssel, siden
til London, hvor han levede som journalist; han stod i
forbindelse med alle landes fremragende frihedsmænd
og kjæmpede for sine idéer i Englands, Tysklands, Italiens
og Amerikas blade.

Blind, se Blindhed.

Blind (arkit.), en betegnelse i bygningskunsten for en
aabning, der kun er antydet, f. eks. et b.-vindu, b.-arkade
o. s. v. Heraf udtrykket blende el. blinding, der
betegner en let tilbagespringende flade.

Blindemand.

1. Betegner i kortspil den manglende fjerdemand,
hvis kort spilles aabne af en af de tre spillere.

2. (Sjøudtr.) Middagsmaden deles i portioner
(«lonser»), og en af mandskabet bestemmer, uden at se
portionerne, hvem der skal have hver enkelt (han «kingser»,
som det heder; eng. change). Han kaldes b.

Blinde plet, den, kaldes et begrænset parti af
synsfeltet, beliggende 12—17° udenfor det fikserede punkt.
Det svarer til synsnervens indtrædelsessted i øiet og er

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>