Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blindheim ... - Ordbøgerne: C - clisse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blindheim, se Höchstädt.
Blindheimsætten, n. lendemandsæt fra Søndmør,
hvor en af de to Blindheimsgaarde, sandsynligvis B. paa
Oksenøen indenfor Borgund, var dens hovedsæde. Ættens
ældste historie er dunkel; men i det 12 aarh., da den
var beslegtet med Reinsætten, spillede den en stor rolle.
Et af dens medlemmer, Hallkell Huuk, bragte Harald
Gille til Norge, og hans to sønner, Simon Skaalp
og Jon, giftedes hver med sin datter af denne konge.
Under de senere politiske stridigheder tog ættens
medlemmer forskjelligt parti. Den uddøde i 13 aarh.
Blinding, se Blind.
Blinding, skjult nagle, som forbinder to fjæle, f. eks.
i et langbord el. stavene i et kar.
Blindmus (spalax), muldvarpagtige, blinde eller
halvblinde gnavere; gnaver gange i jorden og lever af
planteføde. En art (spalax typhlus), som er 20 cm. lang, har
hjemme i det sydøstlige Europa; andre arter lever i
Asien og Afrika.
Blindramme. Naar et oljemaleri skal udføres paa
lærred, maa dette først udspændes paa en b., d. e. en
ramme af træ, som ved kiler i hjørnerne kan udvides
noget, hvorved lærredet strammes. B. med det derpaa
siddende maleri indsættes i den eg. (synlige) rammes fals.
Blindskjær, skjær under vandfladen.
Blindtarm (cæcum), det første stykke af tyktarmen
indtil stedet, hvor tyndtarmen udmunder i den (se
Menneskets anatomi). Paa b.s nederste ende sidder
en liden tarmagtig udvekst, omtrent saa stor som en
lillefinger, og denne, den saakaldte appendix vermicularis el.
processus vermiformis, er det, som bliver sædet for
b.-betændelsen (appendicitis). Aarsagen til b.-betændelse
er en infektion, hvis foranledning ofte ikke kan paavises.
I mange tilfælde er den forplantet fra en betændelse i cæcum,
hvorfor den ofte optræder som komplikation til en
tarmkatarrh. I andre tilfælde synes det, som om en i
appendix dannet haard ekskrementklump («fækalsten») har
givet anledning til retention i appendix og dermed
fremkaldt anfaldet. Den almindelige folketro, at
fremmedlegemer, som f. eks. frugtkjerner, kan sætte sig fast i
appendix og foranledige b.-betændelse, er derimod
urigtig. — Sygdommen begynder ofte pludselig, i regelen
med sterke smerter i høire side af underlivets nederste
del samt feber og i mange tilfælde brækning. Ofte
forløber anfaldet let og helbredes i faa dage, men efterlader
disposition til nye anfald. Hvis betændelsen breder sig
udenfor b., eller hvis der gaar hul paa appendix og dens
inficerende indhold flyder ud i bughulen, kommer der
tegn paa bughindebetændelse. — Sygdommen er ofte farlig.
Behandlingen er i de senere aar mere og mere blevet
kirurgisk, navnlig for alvorlige tilfælde og for tilbagefald.
Blindtarmforstoppelse (blindtarmkolik), langvarigere
forstoppelse især hos ældre heste. Kan bl. a. opstaa
ved tilstopning (emboli, s. d.) i tarmens pulsaarer ved
løsrevne smaadele af blodkoagler i tarmkanalens
hovedpulsaare (forreste krøspulsaare), fremkaldt ved «larven»
af den som fuldt udviklet i hestens tyktarm levende
palissadeorm, strongylus armatus, hørende til de egte
rundorme (nematoda).
Blindtryk kaldes den forsiringsmaade af skind paa
bogbind, hvorved ornamenterne presses ind i skindet
uden guld eller farve. Ved fremstillingen fugtes skindet,
og mønsteret indpresses med opvarmede stempler af
messing eller jern. Som følge af opvarmningen af det
fugtede skind faar stedet, hvor stemplet er sat, noget
mørkere farve end skindet og som følge af trykket glans.
Blindtræ, det træ, der i finere møbler dækkes af
fineren.
Blingse, se Skjele.
Blinke (tømmer), kjendeliggjøre de til hugst bestemte
trær. Sker alm. med en «blinkeøks», hvis hammer
bærer et for vedkommende skogeier særskilt stempelmerke,
der indslaaes i stammen, efterat en barkflage er
borthugget. Der sættes alm. to «blinkemerker» paa
træet, ét i ca. 1.3 m.s høide og ét «kontrolmerke» saa
langt ned paa stubben som muligt. Undertiden blinkes
trærne ved maling eller et grundtgaaende korsrids i barken
ved hjælp af en «barkridser».
Blinken, kortvarig tillukning af øiet ved
sammentrækning af øienlaagenes ringmuskel. Tjener til
beskyttelse for og rensning af øiet og til befordring af
taarernes afledning til næsen.
Blinkhinden (membrana nictitans), en hos krybdyr,
fugle og mange pattedyr i den indre øiekrog, indenfor
de egentlige øielaag liggende hudfold. Hos de to
førstnævnte hvirveldyrklasser er b. vel udviklet og kan
trækkes frem foran hornhinden, hos pattedyrene er den
derimod mindre udviklet, hos mennesket kun tilstede
som en liden slimhindefold (plica semilunaris).
Blinning, se Kleg.
Blisgaas, se Gaaseslegten.
Blishøne, sothøne, rørhøne (fulica atra), eneste
hos os levende repræsentant for den til sumphønsene
hørende b.-slegt (fulica). — Hovedet og halsen sorte,
farven forøvrigt mørk skifergraa. Armfjærene i spidsen
hvide. Øiets regnbuehinde (iris) sterkt rød. Nebbet
blaahvidt, kraftigt; nebryggen fortsætter sig over paa panden,
hvor den danner en nøgen ujevn flade. Fødderne
blaagraa, kraftige, sidder langt tilbage, er nøgne til kort
ovenfor hælleddet; fortærne lange, paa begge sider kantet
med en bred, ved leddene indsnøret hudfold. Kjønnene
lige. Længde omkr. 400 mm. — B. findes over størstedelen
af Europa, Asien og det nordlige Afrika. Hækker
hos os paa Jæderen og Listerlandet, træffes dog ogsaa,
særlig om vaaren, langs hele kysten. B. er en trækfugl,
kommer til os i slutten af april og forlader os i okt.
Dens levevis ligner mere en svømmefugls end en vaders.
Den holder til i stillestaaende ferskvand med rig
vegetation; svømmer godt og nærer sig af vandplanter og
smaa vanddyr. Sit rede bygger den flydende paa vandet
eller paa stranden, tæt nede ved vandet. Eggene, omkr.
10 i antal, er graagule med talrige smaa sorte pletter,
vel 50 mm. lange. — B.s kjød er lidet velsmagende, seigt
og tranholdigt.
Bliss Harbour [-hábə], lasteplads i Kanada, prov.
New Brunswick.
Blister (d.) er betegnelsen for et i veterinærmedicinen
anvendt trækmiddel (linimentum irritans cum euphorbio),
hvis virksomste bestanddel er pulveriseret spanskflue.
Denne indeholder nemlig et sterkt irriterende stof
(cantharidin), der ved indgnidning paa huden fremkalder
blæredannelse.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
