Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1075-1076 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bloch ... - Ordbøgerne: C - coyère ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i berøring med luften (i lungerne), og med lethed
at afspalte igjen dette surstof, naar b. i legemets
haarkarnet kommer i berøring med legemets surstoffattige
væv (dissociabel forbindelse, s. d.). Paa samme maade
optager hæmoglobinet i haarkarnettet kulsyre, der ved
stofskiftet er dannet i legemets væv, og afgiver igjen
denne kulsyre til den kulsyrefattige luft i lungerne. Det
surstofrige hæmoglobin i det b., som gjennem
pulsaarerne er paa vei fra lungerne til haarkarnettet, er
lyserødt (oksy-hæmoglobin), medens det surstoffattige
hæmoglobin i detb., derfra haarkarnettet strømmer
gjennem b.-aarerne til lungerne, er mørkt, kirsebærrødt
(reduceret hæmoglobin). — Ved visse sygdomme (blegsot,
anæmi) er dels antallet af røde b.-legemer formindsket,
dels deres gehalt paa hæmoglobin mindre end normalt
og b. derved forringet i kvalitet; derimod er mængden
af b. ikke formidsket. — De farveløse, hvide b.-legemer
(leukocyther) er runde celler med én eller flere kjerner.
Der findes omtr. 10000 pr. kubikmm. b. De dannes
væsentlig i milten og lymfekjertlerne og findes ikke alene
i b., men ogsaa i lymfen. De er i besiddelse af
egenbevægelighed («amøboid bevægelighed»). Ved betændelse
(s. d.) f. eks. paa grund af en bakterieinfektion vandrer
de hvide b.-legemer ud af karrene og samler sig i
mængde i vævet, hvor de sammen med vævssaften
danner materie (pus). De har den egenskab at kunne
optage i sig og tildels opløse alslags smaapartikler, som
de kommer i berøring med, f. eks. bakterier (fagocythose),
og sandsynligvis optræder de ved betændelser ved hjælp
af denne sin fagocythoseevne som et af legemets
forsvarsmidler overfor sygdomssvækkende bakterier. — En anden
form af farveløse b.-legemer er b.-pladerne, der spiller
en rolle ved b.s koagulation, men hvis forhold forøvrigt
er lidet kjendt. — B.-serum indeholder eggehvidestoffe
(serumalbumin og serumglobulin), der koagulerer ved ca.
70° C., samt salte, væsentlig klornatrium (ca. 0.8 pct.).
Under forløbet af mange infektionssygdomme udvikler
der sig i b.-serum egenskaber, som beskytter legemet mod
ny infektion med samme bakterieart (se Immunitet.)

Blodets kredsløb.

B.s kredsløb. B. er i uafladelig bevægelse i aarerne
(blodkarrene). Hjertet tjener som et pumpeverk, der suger b.
ind fra blodaarerne (venerne) og driver det ud gjennem
pulsaarerne (arterierne), eller egentlig som to
saadanne pumper, idet høire og venstre halvdel af hjertet (h)
er helt adskilt fra hverandre. Det mørke, kulsyrerige b.,
som fra b.-aarerne kommer ind i høire hjertehalvdel (g),
drives derfra ind i lungepulsaarerne (b), som forgrener
sig til haarfine grene (kapillærkar) i lungeblærernes vægge
(lungehaarkarnettet (a)). Her kommer b. i berøring
med aandedrætsluften og afgiver kulsyre samt optager
surstof, hvorved det bliver lyserødt
(af oksy-hæmoglobin). Derfra strømmer b. tilbage til hjertet,
til dettes venstre halvdel (f). Dette kredsløb
gjennem lungerne kaldes det lille kredsløb. Fra
venstre hjertehalvdel drives derpaa b. ud gjennem den
store hovedpulsaare (aorta) (i), der forgrener sig over hele
legemet til et haarkarnet (l), i hvis fine grene b.
kommer i berøring med legemets væv (muskler, nervevæv,
hud o. s. v.) og afgiver til dem de fra fordøielsesorganerne
opsugede næringsstoffe samt surstof, hvorved det igjen
bliver mørkt (af reduceret hæmoglobin), samt optager
kulsyre. Fra haarkarnettet samler b. sig igjen i
b.-aarerne (k), der munder ind i høire hjertehalvdel,
det store kredsløb. B.-kredsløbet beskreves første gang
(1628) i sin helhed af englænderen Tom. Harvey (s. d.).
(Se Puls og Menneskets anatomi.)

Blod (folklore), baade af mennesker og dyr, har
spillet en overordentlig stor rolle i menneskets overtro til
alle tider. B. blev anseet som bærer af livet og antoges
at have en forsonende, belivende, helbredende og
undergjørende virkning. I de forskjellige religioner er b.
blevet tillagt stor betydning som middel til at afvende
gudernes vrede og vinde deres gunst. Nydelse af
menneske-b. ved religiøse ceremonier har været almindelig
(ogsaa hos enkelte kristne sekter) og har holdt sig til
den sidste tid. Homer lader skyggerne fra
underverdenen faa liv ved at drikke faare-b.; de gamle
nordmænd troede at kunne overføre paa sig et vildt dyrs
mod ved at drikke b. af det. I folkemedicinen er b.
blevet anvendt som middel mod mange sygdomme
(f. eks. epilepsi). For særlig virksomt ansaa man b. af
henrettede og menstrual-b. Det omskabte menneske
faar sin skikkelse igjen ved at nyde menneske-b.; paa
samme maade kan elskov opvækkes. Svartebøger, som
skrives, og kontrakter med den onde bør undertegnes
med b. Fostbroderskab sluttedes ved at blande b. Som
retslig bevismiddel blev b. brugt, idet man antog, at den
dræbtes saar begyndte at bløde, naar morderen kom
ham nær.

Blodaarer, vener, de aarer, som fører blodet fra
legemet til hjertet. Se forøvrigt Aare og Menneskets
anatomi.

Blodafføring fremkommer, naar der fra et sted i
mave-tarmkanalen optræder en blødning. Findes denne i
mavesækken eller i den øverste del af tarmkanalen, vil
blodet dekomponeres og blandes med ekskrementerne, som
bliver sorte, tjæreagtige. Ved blødning i den nederste
del af tarmkanalen findes blodet som blodklumper i
afføringen eller som blodstriber udenpaa denne, saaledes
som det sees ved hæmorrhoider. — Se ogsaa Blodgang.

Blodaker (aram.-græ. akeldamach), en aker nær
Jerusalem, som presterne kjøbte for Judas’ forræderløn til
begravelsesplads for fremmede (Matt. 27, 7). S. f. Hinnoms
dal ved «det onde raads bjerg» vises endnu en mark,
som skal være denne b.

Blodarmod, se Anæmi.

Blod, blaat, se Blaat blod.

Blodbrækning (hæmatemesis), opkastning af blod,
enten som en mørk, flydende eller klumpet masse (i
modsætning til blodet ved blodspytning) eller som en mere
grumset («kaffegrud»), er et symptom paa en alvorlig
lidelse i mavesækken (mavesaar eller mavekræft). Den
foreløbige behandling er ro og smaa isstykker, som
nedsvelges, samt absolut diæt.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>