Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodbyld ... - Ordbøgerne: C - cochère ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er blodets røde farvestof (hæmoglobin). Dette
indeholder jern i en form, som let kommer organismen
tilgode. Blod har omtrent samme eggehvidemængde som
kjød (18 pct.), men ikke fedt og kulhydrater. Disse
tilsættes derfor under tillavningen (nyretalg, mel, gryn og
sukker). Svineblod ansees for bedst. De tider er forbi,
da der herskede fordom mod b. Hos os spises den mest
som klub, pølse og pudding.
Blodmel, fint pulveriseret blodgjødning (s. d.).
Blodomløb, se Blod.
Blodpenge.
1. Penge, der modtages som løn for at udføre et mord.
2. Den belønning, som (især i England) i 17—18 og
begyndelsen af 19 aarh. angiver og vidner fik i
forskjellige kriminalsager.
3. I Matt. 27, 6 kaldes Judas’ forræderløn b.
Blodpis.
1. (Med.) (hæmaturi). Udtømmelse af blod
sammen med urinen. Aarsagen er en blødning fra nyrerne,
blæren eller urinrøret, i regelen begrundet i betændelse,
sten- eller svulstdannelse paa disse steder, eller i en
traumatisk læsion af disse organer. I andre tilfælde
indeholder urinen ikke blod som saadant, men kun
opløst blodfarvestof (hæmoglohinuri), særlig under
indflydelse af visse gifte (klorsur kali, arsenik o. fl.).
I troperne, specielt Ægypten, forekommer endemisk en
b.-sygdom, der beror paa irritation af urinveiene ved en
parasit (distomum hæmotobium). —
2. (Vetr.). Rød-syge, rausot, hæmoglobinuri. En ofte
dødelig sygdom hos kvæget med udskillelse af opløst
blodfarvestof i urinen. Hyppig i Norge. Skyldes en
blodlegemesnylter, protozo (s. d.), piroplasma bigeminum, først
paavist af Babes 1888. Overførelse af smittestoffet sker ved
forskjellige arter af midden ixodes, hos os sandsynligvis
ved i. hexagonus («flaat»). I vort land er der ydet bidrag
til sygdommens belysning af dyrlæge A. Kragerud.
Blodplader, se Blod.
Blodplasma, se Blod.
Blodprop (thrombe). Koagulation af blodet i levende
live inde i hjertet eller i et blodkar (hyppigst en
blodaare, sjelden i pulsaarer) kan indtræde, hvis der er
betændelse i aarevæggen (aarebetændelse), eller hvis
blodcirkulationen er meget langsom paa grund af
svækket hjertevirksomhed. Der afleirer sig da en paa aarens
væg fasthængende fast masse af fibrin og blodlegemer,
som kan fylde karret helt og fuldstændig hindre
blodcirkulationen gjennem det. — Den samme proces er det,
som foregaar, naar blødningen fra et snitsaar stanser af
sig selv; de overskaarne blodkar lukker sig ved hjælp
af en b. — Af en saadan b. kan der f. eks. ved en rask
bevægelse løsne et stykke, som da vil svømme videre
med veneblodet til hjertet og derfra til lungerne; er
stykket stort, kan det tilstoppe en hel lungepulsaare, og
døden indtræder da pludselig, medens en liden b. kun
giver anledning til en begrænset lidelse (infarkt). —
Fra venstre hjertehalvdel kan en b. gaa ud i pulsaarerne og
stanse blodtilførselen til vedkommende legemsdel, f. eks.
til en del af hjernen. Denne del kan dø hen.
Blodpølse, se Blodmad.
Blodregn og blodsne. Med regn eller sne falder
undertiden et støv, hvis farve er rød, brun eller rødbrun.
Det kommer ofte fra fjerne egne, baaret af de øvre
luftstrømme, som fra Nord-Afrika til Italien og Alperne,
til Madeira og Kanarierne. Ansaaes tidligere tildels som
et ondt varsel.
Blodrensende midler, i regelen afførende stoffe, som
ved sin virkning skulde «fortynde og rense» blodet. De
anvendtes tidligere meget, navnlig ved bylder og andet
udslet; nu kun sjelden. Blodrensende te er en
blanding af knuste enebær, blade af bukkeblad og sennesblade.
Blodribs (ribes sanguineum), en til ribsfamilien
hørende prydbusk, som stammer fra Nordamerika.
Blodrod, tepperod, se Mure.
Blodserum («blodvand»), se Serum.
Blodskam, utugt mellem slegtninge i op- og
nedstigende linje eller mellem søskende, straffes efter n.
straffelovs § 207. — B.s-børn kan ikke vinde arveret efter
fader eller fædrene frænder ved at lyses i kuld og
kjøn (se Arvefølge).
Blodsne, se Blodregn.
Blodspor. Ved efterforskning i anledning af mord og
drab kan undersøgelsen af blodsporene, deres form,
udbredelse og beliggenhed paa det sted, hvor forbrydelsen
er begaaet, eller paa de gjenstande, hvormed gjerningsmanden
eller offeret har været i berøring, ofte være af
stor betydning, og det er derfor af megen vigtighed, at
saadanne merker bevares uforandret, indtil den
sagkyndige undersøgelse er foretaget. Til paavisning af blod
har man et fuldstændig sikkert middel i den
kemiskmikroskopiske hæminreaktion. Som et foreløbigt,
orienterende prøvemiddel er vandstofhyperoksydopløsning
meget anvendelig. En saadan opløsning giver i berøring
med blod en meget karakteristisk skumdannelse. For
at skille menneskeblod fra dyreblod benytter man en
af Uhlenhut og andre udarbeidet metode, der beror
derpaa, at man af kaniner, som i løbet af et vist
tidsrum har været indsprøitet med blod af en dyreart,
erholder et serum, som giver et bundfald ved at blandes
med blod af samme dyreart. Efter indsprøitning af
kaniner med menneskeblod giver altsaa deres serum
reaktion med menneskeblod, efter indsprøitning af
hundeblod reaktion med hundeblod o. s. v.
Blodspytning, se Blodhoste.
Blodstansning. Naar et saar bløder, sker b. i
regelen bedst ved at trykke saaret fast til med ren gaze
eller vat og anlægge en fast forbinding paa det
(kompression). Dette er altid nok, hvis blødningen kommer
fra en blodaare, men ikke altid, hvis den kommer fra
en pulsaare. Man kan da tillige snøre et (helst elastisk)
bind omkring det saarede lem ovenfor saaret,
nærmere hjertet, saa at blodtilførselen til det saarede
blodkar hindres; en saadan sammensnøring maa dog høist
ligge et par timer. — Undertiden kan man stanse
blødning paa hænder eller fødder bare ved at løfte
vedkommende legemsdel høit i veiret, hvorved blodtrykket
formindskes. — I kirurgien foregaar b. ved at gribe
blodkarrene med tænger og ombinde («underbinde») dem
med traad. — Endelig anvendes ogsaa blodstillende
midler (styptica, hæmostatica), saadanne, som enten
bevirker koagulation af blodet og thrombedannelse i de
blødende kar (klorjern), eller som ved indvirkning paa
karvæggens muskulatur bringer karret til at trække sig
sammen (adrenalin). Meget varmt (50° C.) eller iskoldt
vand har en lignende virkning. Andre stoffe (ergotin,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
