Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodstensmalm ... - Ordbøgerne: C - cœur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hydrastis o. s. v.) tages ind og frembringer gjennem
karnerverne en lignende, men usikker virkning. Den
blødende legemsdel skal holdes i absolut ro, hvorved
thrombedannelsen i blodkarrene begunstiges.
Blodstensmalm bruges tildels ved jernverkerne som
benævnelse af jernglansmalm (s. d.).
Blodstigning, se Blodkongestion.
Blodstillende midler, se Blodstansning.
Blodstyrtning, sterk, pludselig optrædende blødning
fra lungerne (se Blodhoste) eller mavesækken (se
Blodbrækning). Aarsagen er i regelen tuberkulose
for lungernes, mavesaar for mavesækkens vedkommende.
Blodsved.
1. (Med.). Hos hysteriske personer kan der paa grund af
forstyrrelser i nervesystemet og deraf følgende abnorm
indvirkning paa blodkarrene sees blodfarvet sved.
2. (Vetr.). B. er en, navnlig hos ædle heste af og til
forekommende eiendommelig form af draabeformige
smaablødninger paa huden. Betegnelsen b. er uheldig,
da lidelsen, der iøvrigt er ret gaadefuld, intet har
med sved at gjøre.
Blodtransfusion, indsprøitning af blod fra et
menneske i et andet menneskes blodaarer, anvendtes tidligere
af og til for at erstatte store blodtab eller for at
indføre friske blodlegemer ved visse forgiftninger
(kuloksydforgiftning). B. er nu fuldstændig forladt, dels fordi den
var besværlig at udføre og medførte stor fare, særlig fare
for hæmolyse (s. d.) og udbredt thrombedannelse (s. d.), og
dels fordi nytten derved i mange tilfælde var
problematisk og den samme effekt i hvert fald efter blodtab
kan opnaaes ved intravenøs eller subkutan indsprøitning
af en saakaldt «fysiologisk» kogsaltopløsning, d. e. en
kogsaltopløsning paa 0.8 pct., svarende til blodets
salt-gehalt. — Transfusion af dyreblod i saa stor mængde,
at det skulde kunne gjøre nogen nytte, medfører
livsfare og har aldrig været praktisk anvendt.
Blodtrykket i de store arterier hos mennesket
antages at svare til omtrent 140—160 mm. kviksølv og
aftager mod periferien for i venerne at nærme sig til og
tilsidst gaa ned under 0. B. kan maales ved hjælp af
et manometer, der sættes ind i en større arterie (kymograf),
eller ved forskjellige sindrig konstruerede «tonometere»,
der anbringes udenpaa huden over en arterie.
Blodudtrædning, se Blødning.
Blodvand («blodserum»), se Serum.
Blodvidne, martyr.
Blodøre, hos hunden, en blodudtrædning (hæmatom)
i det løse bindevæv mellem ørebrusken og huden.
Blodørn. I vikingetiden brugte man som en for
en fiende særlig vanærende dødsmaade at «riste b.»,
d, e. skjære ribbenene løse fra ryggen og trække lungerne
ud gjennem aabningen.
Bloemart [blumart], Abraham (1564—1651), holl.
maler og raderer, en af de betydeligste italieniserende
hollandske malere. Malte bibelske og mytologiske
billeder, landskaber med staffage og portræter. Af hans
mange elever er de bekjendteste: Jan Both, Poelenburg
og Honthorst. Af hans fire sønner, som alle var
kunstnere, var Cornelius B. (1603—80) den betydeligste.
Bloemfontein, brit. Syd-Afrika, hovedstad i
Oranje-kolonien. før i boer-republiken Oranje Vrystaat, 30 km.
s. f. Modder River, 1377 m. o. h., med ca. 12000 indb.
Ligger ved jernbanen Port Elizabeth—Pretoria, som fra
B. sender en sidelinje mod øst til Ladybrand. Bekjendt
for sit varme, tørre, særdeles sunde indlandsklima, som
har vist sig særlig gunstigt for brystsvage.
Blois [blwa], Frankrige, hovedstad i depart.
Loir-et-Cher, Orleannais, ved Loire, mellem Orleans og Tours,
76 m. o. h., 22000 indb. Slottet hører til Frankriges
vakreste historiske mindesmerker. Eddik- og hanskefabrikation.
B. (Blesae), hovedstad i grevskabet Blaisois
tilfaldt 1498 kronen.
Blok, Petrus Johannes (1855—), holl. historiker,
studerede i Leyden, professor 1884 i Groningen, 1894 i
Leyden. Blandt hans verker bør nævnes: «Eene
hollandsche stad in de middeleeurven» (1883) og
«Geschiedenis van het nederlandsche volk> (5 bd. 1892—1901).
Blok, af træ eller jern, med én, to, tre eller fire
runde skiver af pokkenholt eller jern, som et taug
(løberen) løber over. Skiven dreier sig om en nagle,
alm. af jern; aabningen, som skiven sidder i, kaldes gat,
skivgat, og det ydre af b., som omslutter skiven, kaldes
huset. Omkring en træ-b. ligger ofte en strop af taug;
denne hviler i en hulrand, grøpingen. Jern-b. er noget
anderledes indrettet. En patent-b. har ruller om naglen,
som formindsker friktionen. En kløttre (klode) er en
ganske enkel b., som bare bestaar af en rund træklods
med et hul gjennem, uden skive. —
 |
| Blok: 1 og 2 enkelt og dobbelt blok med taugstrop; 3 og 4 samme med jernstrop; 5 metalblok; 6 kasteblok; 7 patentblok; 8 skjødblok; 9 stjerteblok; 10 fiolinblok. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
