Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blænker ... - Ordbøgerne: C - commodité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
armenes antal adskilles otte- og ti-armede b. (octopoda,
decapoda). Af otte-armede b. kan nævnes
papirsnekken (argonauta) (s. d.). Til de ti-armede b.,
som har en mere langstrakt form og er dygtigere
svømmere end de ottearmede, hører bl. a. sjømunkene
(slegten architeuthis), hvis krop bliver 6 m. og armene
optil 11 m. lange. Videre hører herhen den i europæiske
have alm. sepia officinalis, kjendt for sit tykke kalkskal
(os sepiæ), samt akkern (ommaiostrephes todarus),
alm. ved vore kyster og hyppig anvendt til agn.
Blænker, d. betegnelse for soldater i for-(efter-)patrulje
og sidepatrulje, der af en marscherende troppeafdeling
udsendes nærmest mod fienden (se Avantgarde).
Blære.
1. (Med.). Anatomisk betegnelse for sækformede organer
i legemet, som urin-b., galde-b., sæd-b,, fiskenes
svømme-b. (s. d.).
2. (TeknoL). Ved støbning af forskjellige metaller
danner der sig b. i massen, enten som ved staal, fordi
indeholdte urenheder i varmen udvikler gasarter, eller
som ved kobber, fordi det smeltede metal formaar at
opsuge luftarter, der ved størkningen atter udskilles.
Blærebetændelse (cystitis), betændelse i urinblærens
slimhinde. Aarsagen er infektion med betændelsesvækkende
bakterier, enten udenfra gjennem urinrøret ved
betændelse i dette eller ved indførelse af urene
instrumenter i blæren, eller indenfra, fra blodet eller nyrerne,
i tilslutning til infektiøse processer i andre organer,
oftest i svelget, hvorfra bakterierne kan være trængt
ind i blodkarrene. Ofte foranlediges b.s udbrud ved
fugtighed og kulde, «forkjølelse». En særlig ondartet b.
foraarsages af tuberkelbaciller. — Hovedsymptomet ved
b. er hyppig og smertefuld vandladning. Urinen bliver
uklar ved tilblanding af materie (se Betændelse),
faar ofte alkalisk reaktion og stinkende lugt, især hvis
der er nogen hindring for fuldstændig tømning af
urinblæren (se Prostatahypertrofi). Behandlingen gaar
ud paa at skaane den Syge slimhinde ved at fortynde
urinen (melkediæt, vanddrikning) samt at hemme
bakteriernes udvikling ved udskylling af blæren og ved
antiseptiske midler, der dels tages indvendig og udskilles
gjennem nyrerne med urinen (balsamica, salicylpræparater
o. s. v.), dels indsprøites i urinblæren (sølvnitrat,
borsyre).
Blærefistel er en abnorm fistelagtig forbindelse
mellem urinblæren og legemets overtlade eller underlivets
hulrum. Aarsagen kan være en læsion, f. eks. et
operationssaar efter blæreoperation, der ikke lukker sig
fuldstændig. Hos kvinden kan læsionen opstaa under
fødselen ved fosterhovedets tryk paa blæren; fistelen kommer
da til at gaa mellem blæren og moderskeden eller
livmoderen. Aarsagen kan ogsaa være betændelser omkring
blærevæggen, som derved bliver gjennembrudt, f. eks.
ved blindtarmbetændelse, eller kræftagtige lidelser, som
æder sig gjennem blærevæggen enten inde fra blæren
eller fra en tarm. Der kommer da fistelgang mellem
disse to organer, hvilket har til følge, at der udtømmes
ekskrementer med urinen. B. kan ogsaa forekomme
som medfødt misdannelse.
Blærefødder (thrips), bitte smaa insekter med smal
krop, sugende munddele og fødderne endende i en liden
blære. Ufuldstændig forvandling: i fuldkommen tilstand
oftest fire klare, fryndsede vinger. Flere skadelige arter
baade paa korn og græs (hvor de frembringer « hvidaks »),
belgplanter etc., samt paa potteplanter i drivhuse. Under
masseoptræden kan de blive generende ved at slaa sig
ned i mængde paa ansigt og hænder, hvor de bevirker
ubehagelig kløe. Da dette leilighedsvis har indtruffet
under en koleraepidemi, har man med urette sat dem
i forbindelse dermed og kaldt dem «kolerafluer».
Blærehalskjertlen (prostata) har omtrent form og
størrelse som en moden kastanje. Den ligger lige foran
urinblærens udmundingsaabning, idet urinrøret gaar
gjennem b. Desuden gjennembores den af de to
sædkanaler (se Menneskets anatomi). Den er bygget som
en kjertel og har sin udførselsgang til urinrøret. Den
afsondrer et tyndt, melkeagtigt sekret, som har en
karakteristisk lugt og er en ganske uundværlig del af
sædvædsken, idet det er en betingelse for sædkimernes liv og
bevægelighed. B. er derfor ligesaa uundværlig for
forplantningen som testiklerne. B. er ofte sædet for
sygdomme, dels for betændelsesagtige, især gonorrhoiske,
og dels en slags nydannelse, den hos ældre folk meget
udbredte prostatahypertrofi. Denne bestaar i en
ofte meget betydelig forstørrelse af kjertlen, som
foranlediger vanskelighed ved fuldstændig tømning af blæren
og dermed følgende blærelidelser og fordrer indgribende
eller meget besværlig behandling (kateterisation).
Blærekatarrh, se Blærebetændelse.
Blæremanæter (siphonophora), orden tilhørende
coelenteraternes dyrerække. Pragtfulde dyrekolonier,
som minder om blomsterguirlandere og svømmer frit
om i havet.
 |
| Blæremanætkoloni (nectalia loligo). l luftsæk; s svømmeklokke; t føler; f fangtraade med nesleceller; n ernæringspolyp; d dækskjæl. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
