Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1113-1114 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bod ... - Ordbøgerne: C - composées ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den mundtlige bekjendelse af synden, d. e. skriftemaalet
(s. d.). og absolutionen (s. d.), som bestod i. at presten i
kraft af sin embedsmyndighed tilgav syndens skyld og
evige straf. Derimod maatte den enkelte selv gjøre
fyldest for syndens timelige straffe ved at udføre de
forskjellige bodsgjerninger, f. eks. bøn. faste og almisser,
som paalagdes af presten. Luther forkastede denne
lære og hævdede, at det afgjørende i b. er troen, som
griber Guds forjættelse om naade. Det er ikke den
menneskelige sønderknuselse over synden, men hjertets
tillid til Guds naade, som skjænker mennesket fred.
Den lutherske lære om b. er nærmere udviklet i «Confes.
Aug.», art. XII, i «Apologien for den augsb. konfes.»,
art. V, og i de «Schmalkaldiske artikler», III, art. III.
De saakaldte bods- og bededage er visse af kirken
fastsatte dage, paa hvilke kristne særlig skal betænke og sørge
over sine synder, f. eks. ved faste (s. d.). Disse var enten
aarlig tilbagevendende eller udskreves paa grund af store
folkeulykker, f. eks. pest. Bodssalmer er navnet paa syv
af de gammeltestamentlige salmer: 6, 32, 38, 51, 102, 130, 143.

Bod, se Bøder.

Bodden, navn paa strandsjøer og bugter i den
vestlige del af Østersjøen, f. eks. Greifswalder B.,
Jasmunder B. De har for det meste en rundagtig form
og er fremkommet ved overskylling af havet.

Boddike el. buddike, liden daase med laag, et
nedertysk ord svarende til sv. burk (sml. maddike,
mark, læddik, (lomme)lerke).

Bodding, Paul Olaf (1865—), n. missionsprest,
cand. teol. 1889, reiste samme aars høst til Santalistan,
hvor han nu bestyrer Mohulpahari station. B. har
nedlagt et stort arbeide i bibelens oversættelse til santali
og udarbeider for tiden en ordbog i dette sprog. Har
tilstillet det etnografiske museum i Kra. værdifulde
samlinger fra Santalistan. Medlem af videnskabsselsk. i Kra.
Udg. 1904 «Missionens nødvendighed og velsignelse».

Bode, Johann Elert (1747—1826), t. astronom, var
direktør for observatoriet i Berlin og stod ved sin enorme
forfattervirksomhed som sit lands hovedrepræsentant for
astronomien. Hans stjernekarter er nu forældet, men
hans «Anleitung zur Kenntniss des gestirnten Himmels»
opnaaede megen udbredelse i talrige nye oplag.
B. grundede og udgav vedblivende den høit anseede
astronomiske «Jahrbuch». Om den af Titius i Wittenberg
fundne regel for planetafstandene skrev B. saa meget,
at regelen sedvanlig kaldes «Bodes lov». Denne
talstige ser saaledes ud :

4	4	4	4	4	4	4	4	4
	3	6	12	24	48	96	192	384
4	7	10	16	(28)	52	100	(196)	(388)
☿	♀	♁	♂	⚳	♃	♄	⛢	♆

Ved at dividere de udkomne summer med 10 faaes
temmelig nær planeternes middelafstande fra solen, men
regelen brister ved Neptun. Formelen for det nte led
(4 + 3 × 2^n-2) gjælder ikke for det første led.

Bode, Wilhelm (1845—), fremragende t.
kunsthistoriker, «nutidens første empiriske kunstforsker».
Oprindelig jurist staar han som kunsthistoriker i første række
blandt de nyere forskere, der ved billedkritik har kastet
nvt lys over den hollandske malerkunsts historie. Især
har han store fortjenester som Rembrandt-forsker.
Rembrandts kunstneriske udvikling har han paa
grundlæggende maade skildret i «Studien zur Geschichte der
holländischen Malerei» (1883). Rembrandts kjendte
malerier har han sammen med Hofstede de Groot udgivet i
fotogravurer og med noter i kjæmpeverket «Rembrandt.
Beschreibendes Verzeichnis seiner Gemälde» (Paris
1897—1905, 8 bd.). Mere populær er hans smukke bog
«Rembrandt und seine Zeitgenossen) (1906). Ogsaa
inden den italienske kunst har B. ydet fremragende
arbeide, især for den italienske renaissanceplastiks
vedkommende («Italienische Bildhauer der Renaissance»,
1887, «Florentiner Bildhauer der Renaissance», 1902,
«Denkmäler der Renaissanceskulptur Toscanas>,
1892—1905, 557 plancher med tekst). Han har omarbeidet
Burchardts bekjendte «Cicerone». Paa det italienske
maleris omraade er dog hans anskuelser blevet kraftig
angrebet bl. a. af den banebrydende italienske
billedkritiker Morelli (Lermolieff). Han har ogsaa behandlet
andre forskelligartede emner som tysk plastik, asiatiske
tepper o, s. v. B.s kunsthistoriske skrifter udmerker
sig ved stor lærdom og sagkundskab, skarp kritisk sans
og alsidig og objektiv betragtningsmaade; hans stil er
tør, men rammende. B. er ogsaa en af sin tids første
samlere og museumsledere. Som direktør for Berlins
galleri af gamle mestere og derpaa for det i 1904
aabnede Kaiser Friedrich-Museum har han fortjenesten af
i kort tid at have skaffet den tyske rigshovedstad en
kunstsamling, der kan maale sig med de største byers
langt ældre samlinger. Berlinersamlingen udmerker sig
særlig ved sin alsidighed, idet de forskjelligste skoler
og mestere findes repræsenteret. Ved stadige
nyerhvervelser og udskilning af mindre gode sager gaar den
altid fremad i kvalitet. Museumsteknisk og ved sin
smagfulde ordning er den mønstergyldig. Det ledende
princip ved ordningen er æstetisk og ikke
historisk-antikvarisk. Fra 1906 er B. desuden generaldirektør for
de kgl. kunstsamlinger i Berlin.

Bodega (sp.), kjælder, vinhus; vinhøst; varemagasin
(i sjøhavne).

Bodelschwingh, Friedrich von (1831—), t. social
organisator og praktisk filantrop. I sin ungdom var B.,
der tilhører en politisk høitstaaende familie, prest i
Paris, virkede 1864—72 i Westfalen og deltog i krigene
1864, 1866 og 1870 som feltprest. Dette bevægede liv
blev ført ind i et nyt spor, idet han fra 1873 søgte at
gjennemføre et stort anlagt redningsverk. Han vilde
gjengive samfundet de talrige forkomne og mislykkede
individer, der hjemløse streifer om som landstrygere og
altid er nær ved at bukke under i tilværelseskampen,
ved at lære dem arbeide, pligtfølelse, disciplin,
selvagtelse. Han blev saaledes skaberen af Tysklands
arbeidskolonier, som har faaet forbilledlig betydning.
Den første, kaldt Wilhelmsdorf, blev anlagt ved Bielefeld
1882. Indtil 1906 var der oprettet ialt 33 med plads
for omkr. 4200 personer.

Boden, sterk fortfæstning i det nordlige Sverige
omkring det sted, hvor Norra stambanan passerer Lule elf,
vel 30 km. fra dennes udløb i den Botniske bugt ved
Luleå og ca. 110 km. (i ret linje) fra den finske grænse.
Eftersom den finske jernbane nærmede sig Sveriges

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>