Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1119-1120 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodio ... - Ordbøgerne: C - comrade ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bodø (Fot. af Louise Engen. )

huse og et af kjøbmænd i Trondhjem oprettet fîskeri-
og handelsetablissement («Trondhjemske faktori»). I 1816
fik stedet handelsrettigheder som kjøbstad: men det er
dog først i de sidste aartider, at byen har taget et større
opsving, særlig foranlediget ved de rige sommersildfiskerier,
som har fundet sted udenfor B. Endnu saa sent som i 1865
havde saaledes B. blot 519 indb. Til beskyttelse af
havnen er i de sidste aar opført en stor molo i forbindelse
med kaianlæg. I B. findes foruden folkeskolen en høiere
offentlig almenskole med realgymnasium, flere banker
(en afdeling af Norges bank, oprettet 1875; Bodø
sparebank, oprettet 1859, og Nordlands privatbank, oprettet
1893), amtssygehus, fiskerimuseum m. v. Byen, der er
sæde for Saltens dampskibsselskab, staar i livlig
dampskibsforbindelse saavel med de nærliggende fjorde som
med de fjernere egne af landet. — 1 1904 beløb laste-
og fyrafgifterne sig til 27000 kr. og toldindtægterne til
255467 kr. (i 1905 var toldindtægterne 278920 kr.).
B. havde pr. 1 jan. 1905 12 dampskibe paa tilsammen 1892
tons og 14 seilskibe paa 527 tons. Udførselen bestaar
væsentlig af fisk og fiskeprodukter.

Bodø omegn.

I 1904 udførtes 87990 kg. tørfisk, 89280 kg. saltet fisk
og 2082 hl. saltet sild. I B. findes et skibsverft med
mekanisk verksted og en del fabriker, hvoriblandt Nordlands
preserving co., nogle mineralvandfabriker og en oljeklædefabrik.
Assurancesummen for bygninger var i 1906 6601140 kr.
Antagen indtægt 1906 1398800 kr., formue 3252000 kr.
B. har et folkebibliotek, og der udkommer flere aviser.
Den er den sydligste af de nord for polarcirkelen liggende
norske byer; midnatsolen sees i over en maaned (juni—juli),
og mørketiden varer i ca. 14 dage (dec.). B., der er
sæde for amtmanden i Nordlands amt, er eget prestegjeld;
den vælger stortingsmand sammen med Narvik.

Bodø byvaaben. Solen, fjeldene, bølgelinjerne og kronen : guld; baaden, seilet og øverste halvpart af baggrunden : rød; nederste halvpart af baggrunden : blaa.

Bodøgaard, en stor gaard, et par km. ø. f. Bodø, der
fra det 17 aarh. af var bopæl for lensherren i Nordland.
Paa gaarden, der nu er i Bernhoft-slegtens eie, findes
mange oldtidslevninger.

Bodømyren (Hernesmyren), en stor dyrkbar
myrstrækning straks s.ø. f. Bodø, der i de senere aar er
taget under opdyrkning, specielt af Tromsø stifts
landbrugsskole og Rønvik asyl, der begge ligger tæt ved.

Bodøsagen indlededes med, at en finlænder, I. C.
Gerss, angivelig repræsentant for et londonsk firma,
Everth & søn, i 1815 med regjeringens tilladelse nedsatte
sig paa Hundholmen og Nyholmen ved Bodø for at drive
handel paa Nordland. Forretningen syntes til en
begyndelse lovende; men hans konkurrent, det trondhjemske
handelsetablissement, eieren af Hundholmen, forstod at
lægge ham hindringer iveien og medvirkede til, at han
i 1818 blev udkastet af statens huse paa Nyholmen.
Gerss forenede sig derefter med John Everth, medlem
af det førnævnte handelshus, og gav sig sammen med
ham til at drive smugleri i stor stil i Lofoten og ved

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>