Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boeck ... - Ordbøgerne: C - conclusion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bodø. Da øvrigheden paa det sidstnævnte sted skred
ind, gjorde Everth væbnet modstand. Han blev da
grebet og arresteret, men snart igjen løsladt mod kaution.
Siden lokkede han nogle af vagtmandskabet ombord paa
sit skib, sperrede dem inde, opbrød pakhusene,
bemægtigede sig endel af de beslaglagte varer og seilede til
England. Vagtfolkene satte han ombord i en elendig
baad, saa de saavidt reddede sig iland. — I England
havde hans venner allerede skaffet ham en forslagen
advokat i F. G. Denowan. Denne henvendte sig til den
britiske gesandt i Stockholm, lord Strangford, som straks
i en note til den svensk-norske udenrigsminister, grev
Engeström, krævede forklaringer angaaende den engelske
kjøbmands arrestation. Engeström henvendte sig til
den norske statsraadsafdeling, men fik først et halvt aar
senere de nødvendige oplysninger, som han da straks
lod forelægge for den engelske regjering med paastand
paa, at Everth skulde blive straffet og tilforpligtes at
give fuld erstatning for sine meriter i Norge. Nu krævede
man imidlertid fra eng. side beskyttelse for de af Everth
i Norge efterladte varer under paaskud af, at de ikke
tilhørte ham, men forskjellige andre eiere, særlig en
londonsk kjøbmand Stead, som i den anledning kom til
Bodø. Samtidig indfandt Denowan sig i Kra. for at
kræve varerne udleveret. Her lykkedes det ham at faa
en departementsembedsmand til at bringe ham alle i
departementet værende papirer til sagens oplysning,
hvilke han ekscerperede og benyttede til omfattende
dokumentforfalskninger. Imidlertid støttede den engelske
regjering kravet om varernes udlevering med den
paastand, at deres beslaglæggelse var aldeles «stridende mod
folkerettens principer», og fremkom med voldsomme
beskyldninger mod norske embedsmænd i Nordland. Man
troede nu at burde komme modparten imøde, og i
kombineret statsraad i Stockholm 25 okt. 1819 resolveredes,
at varerne skulde udleveres mod garanti. Men neppe
var denne indrømmelse givet, før der fra engelsk side
fremsattes vidtgaaende krav paa skadeserstatning ikke
alene for Stead, men ogsaa for Everth & søn, og disse
krav gjordes med den største skarphed gjældende af to
nye gesandter i Stockholm, St. George og Fitzgerald.
Bag det hele stod Denowan, som med sine falske
dokumenter vildledte baade gesandterne og den engelske
regjering. Denne, som frygtede et angreb i parlamentet
for forsømmelighed med hensyn til varetagelsen af eng.
undersaatters interesser, truede tilsidst baade Norge og
Sverige med repressalier, hvis man ikke straks gik ind
paa de fremsatte fordringer. Den vilde i tilfælde af
fortsat vægring udestænge begge rigers trælasthandel fra
det Britiske rige ved høie toldsatser. Herfor fandt
udenrigsministeren at maatte bøie sig, og paa hans
indstilling resolverede kongen, at der skulde aabnes
underhandlinger for at faa sagen bilagt med det gode.
Det paalagdes derpaa den norske statssekretær Holst at
forhandle med Denowan. Holst kjæmpede kraftig mod de
engelske krav; men det var allerede forsent, og skjønt
han ikke kunde bevæges til at indrømme englændernes
ret, maatte han paa regjeringens befaling indgaa paa
følgende overenskomst med Denowan: at tiltale mod de
skyldige skulde bortfalde, beslaglæggelsen af varerne
ophæves, et kontant beløb af 2500 £ straks udbetales og
toldfrihed tilstaaes i 4 aar indtil et beløb af 15500 £.
Til den retslige undersøgelse af vedkommende embedsmænds
forhold (hvilke alle frifandtes) medgik desuden
mindst kr. 120000. — Sagens uheldige udfald vakte med
rette stor opsigt og harme rundt om i Norge, og uviljen
vendte sig især mod udenrigsministeren, grev Engeström,
hvis forhold til B. sikkert er blevet for strengt bedømt.
Dog er der begaaet feil baade fra svensk og norsk side,
og hovedfeilen var, at sagen i det hele toges op til
diplomatisk behandling istedetfor straks at henvises til
domstolene. — Den nævnte kjøbmand Stead søgte senere at
bevise sin udelagtighed i Everths og Denowans forbrydelser,
og da en del af disse herrers brevveksling faldt i
hans haand, reiste han til Kra. dermed for at godtgjøre
sin uskyldighed, uden at man her vilde befatte sig
nærmere med ham. Der blev dog indledet underhandlinger
med den engelske regjering om en fornyet undersøgelse;
men skjønt den syntes at erkjende, at der var begaaet
uredeligheder, afslog den dog tilsidst sagens gjenoptagelse,
vel af hensyn til de anseede mænd inden det engelske
diplomati, som var indviklet i den. [Litt.: «Bodøsagen»,
udg. efter stortingets beslutning af P. Holst (Kra. 1827),
Yngvar Nielsen, «Bodøsagen» (Kra. 1897), «Aktstykker om
Bodøsagen», udg. af Y. Nielsen («Hist. saml. », 1-11,1900-07).]
Boeck, Carl Wilhelm (1808—75), n. læge, blev 1851
professor i medicin i Kra. Hans studier om spedalskheden
sammen med Danielssen (s.d.) (1847 norsk og 1848 fr. udg.)
danner det klassiske grundlag for ethvert senere studium af
denne sygdom og har opnaaet verdensberømmelse.
 |
| Carl Wilhelm Boeck. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
