Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boghvede ... - Ordbøgerne: C - conifer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt forretningens rene (netto-) fortjeneste eller tab,
som i det dobbelte b. fremkommer som forskjel mellem
gevinst- og tabskontos debet- og kreditside. —
Dette er
b.s to hovedarter. Alle andre saakaldte nye b.-systemer
er kun afarter eller kombinationer af disse hovedsystemer,
tildels med en anden anordning af konti, bøger
eller poster. Saaledes er det saakaldte amerikanske
b.- eller rubriksystem et tabellarisk arrangement af det
dobbelte b.s journal, hvorved hovedbogen bliver
overflødig, og som naarsomhelst viser hovedbogens raabalance.
Det franske og engelske b. fører posterne fra den hos
os benyttede memorial, som ogsaa indholder kassaposterne,
hver dag lige ind i hovedbogen. Bogen kaldes i
England «journal», medens man i Frankrige ofte benytter
særskilte journaler (kassa-, kjøbs-, salgs-, vekseljournal
o. s. v.). —
Ved de forskjellige næringsgrene har b. for
disse særlig nødvendige og vigtige konti og bibøger, og
der skjelnes derfor mellem f. eks. b. i bank-, vare-,
trælast-, assuranceforetninger o. l., b. for fabrik,
landbrug, haandverk, bergverk, skibsrederi o. l. —
I den nyere tid har man forsøgt at afpasse det dobbelte b.
paa statsregnskabsvæsenet ved det saakaldte kameralistiske
el. kameral- og det konstante b., hvorved
statsbudgettet, statens indtægter, udgifter og formuen
bogføres efter doppikens (det dobbelte b.s) regler. —
Bestemmelserne om b. indeholdes i 1. af 3 juni 1874 § 5:
Handelsmænd eller de, som driver fabrik, bergverk el.
skibsrederi (som hovednæring), er pligtige til saadan
bogførsel, at forretningens gang og midlernes anvendelse kan
erfares. I det mindste skal der føres dagbog (memorial)
og kassabog samt hovedbog. Status skal aarlig opgjøres.
Er virksomheden ubetydelig, er det tilstrækkeligt, at der
føres kassabog og en bog over gjæld og tilgodehavende,
og at status opgjøres. —
Udviklingen gaar i retning af
udvidet bogførselspligt og fuldstændigere bogførsel. —
[Litt. : Udlandets litt, er særdeles righoldig.
Blandt norske verker om b. kan nævnes: Polaczek, «Det norske b.», 2 opl. (1905) og «B.-opgaver», 4 opl. (1902),
Hørven, «Praktisk rubriksystem» (1897 og 1904),
Bjercke, «Bogholderiet» (1893),
Madsen og Lea, «Lærebog i bogholderi», Bergen 1898.]
Boghvede (fagopyrum), slegt af skedeknæfamilien,
étaarige urter med opret, ofte rødlig stængel, hjerte-
eller pil-formede blade og klaselignende blomsterstand.
Blomsterdækket er fem-bladet, der er otte støvdragere,
og frugten er en trekantet nød. Frøhviden er stor og
melrig. Flere arter, alle hjemmehørende i Asien, hvor
der fra gammel tid af har været drevet b.-kultur. To
arter af b. er især gjenstand for dyrkning, almindelig b.
(f. esculentum) og tartarisk b. (f. tartaricum). Japansk
kjæmpe-b. (f. elatum) er især dyrket som grønfoder.
Dyrkningsbetingelserne er ens for alle arter, alle kræver
varm, let, sandblandet jord, alle er nøisomme med
hensyn til gjødsling, ømtaalige overfor frost. B. er vistnok
prøvet i Norge som kulturplante, men har som saadan
ingen betydning.
Boghvedeudslet (fagopyrismus), hududslet i form af
erytem (hyperæmi i huden), ofte med erytematøs
betændelse samt blæreudslet paa de angrebne partier.
B. skyldes optagelse af boghvede (polygonum fagopyrum)
og andre polygonum-arter ; angriber de ufarvede hudpartier,
dog kun under solens paavirkning. Aarsagen er
formodentlig snyltesoppe paa boghveden, hvilke overføres
paa huden. Angriber hyppigst faar og svin. B. ytrer
sig ved kløe, hævelse i huden, undertiden nervetilfælde.
Bogie [båggi] kaldes en understilling, hvori aksler paa
jernbanevogne og lokomotiver fæstes, og som kan dreie
sig om en tap i forhold til vognens øvrige understilling,
saaledes at hjulene gjør mindre modstand i kurverne;
man opnaar herved, at der gaar mindre slid baade af
hjul og skinner. Medens de alm. jernbanevogne med 4
el. 6 hjul kun kan have en begrænset længde, idet
afstanden mellem akslerne ikke maa være for stor, forat
ikke modstanden i kurverne skal blive for stor, kan
man i b.-vogne naa en betydelig større længde. Hjulene
samles i grupper paa 2 el. 3 par ved hver ende af
vognen. Akslerne er stift forbundet med bogien, der atter
er forbundet med den faste understilling ved en tap;
ved en kurve kan hver akselgruppe saaledes indstille sig
for sig. B. anvendes især til salon-, spise- og sovevogne,
men vinder forøvrigt stadig større indgang, fordi vognen
løber langt behageligere og især støder mindre end de
alm. vogne. — B.-lokomotiverne har i regelen kun en
b. foran, medens de bagerste hjul har sine akselleier i
den faste ramme.
Bogislav (Bugislav), hertuger af Pommern af slavisk æt.
1. B. I fik hertugværdigheden af Fredrik Barbarossa,
der siden eggede ham til at angribe Knut VI af Danmark.
Absalon overraskede hans flaade ved Rügen og tilføiede ham
et nederlag (2 pinsedag 1184), og B. maatte derefter hylde
Knut som sin lensherre. —
2. B. IX var fætter til Erik af Pommern, som forgjæves
søgte at sikre ham tronfølgen i de tre nordiske riger. —
3. B. X (hertug 1474—1523) var en dygtig regent, der gjorde
ende paa adelens selvraadighed. —
4. B. XIV var Pommerns sidste hertug.
Wallenstein herjede hans land og tvang ham til at
deltage i Stralsunds beleiring 1628. Senere maatte B. slutte
forbund med Gustaf Adolf, der tvang ham til at give
Sverige arveret til Pommern, skjønt Brandenburg ifølge
ældre aftaler havde arveret til landet, naar B.s slegt
uddøde. B. døde 1637.
Bogkunst. Boghaandverket kan som det meste haandverk
hæves til kunst. Boghaandverkeren kan enten selv
være kunstner eller til sit arbeide benytte kunstneres
medvirken, dels til arbeidstegninger for bogtryk (typer,
initialer og andre bogforsiringer) og bogbind med dertil
hørende udstyr, dels til tegninger, der direkte reproduceres
(illustrationer, vignetter, bogomslag o. s. v.).
Til reproduktionen benyttes nu mest fotografisk-mekanisk
fremgangsmaade, medens man tidligere anvendte
træsnit, kobberstik, raderinger, litografier o. s. v.
De gamle venetianske træsnit, der næsten helt er udført i
konturtegning, udmerker sig ved dekorativ enkelhed og kraft,
det 18 aarh.s franske stukne og raderede illustrationer og
vignetter af Eisen, Moreau le jeune. ochin, Gravelot,
Saint-Aubin, Gillot o. a. ved sin finhed og ynde. Før
bogtrykkerkunstens opfindelse anvendtes megen kunst
paa de haandskrevne bøgers udstyr. Bogstaverne
tegnedes sirlig paa pergament, initialerne udførtes i farve
og guld med rige ornamenter. Hertil kom ofte fint
malede illustrationer (se Miniaturer), der dreves til
en høit udviklet kunst, hvoraf senere staffeli-maleriet
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
