Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogstav ... - Ordbøgerne: C - conoid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Martzan trykkeriet til Valentin Kuhn, som fortsatte
arbeidet med postillen til sin død 1654. Paa biskop
Stockfleths initiativ kom i 1656 en ny bogtrykker, Michel
Thomesen, fra Kjøbenhavn til Kristiania. Han afsluttede
trykningen af Bangs verk 1665. Det udgjør ca. 9000 sider
og er et af de største trykverker, som er udført i Norge. —
Indtil 1809 havde Kristiania kun et eneste bogtrykkeri,
hvis forskjellige eiere, foruden de før nævnte, optræder i
følgende orden: Wilh. Wedemann, 1688—1718, W.s enke
til 1745 (trykkeriet laa i Raadhusgaden 20, nuv. 22),
Jens Andersen Berg, 1751—58, Samuel Conrad Schwach
(kom fra Pommern, blev gift med Bergs enke og erholdt
privilegium 8 sept. 1758), til 1781, Jens Ørbek Berg, til 1802,
Bergs enke, til 1806, og N. J. Berg, som i 1815 solgte
trykkeriet til Waisenhuset. I Bergen erholdt Peter
Poulsen Nørvig privilegium 21 febr. 1721. Han begyndte at
trykke en ugentlig avis «Ridende Mercurius», som blev
stanset af myndighederne, da den ord til andet var en
gjengivelse af Wielandts «Relationer» i Kbh. I Trondhjem
erholdt J. Chr. Winding privilegium 13 febr. 1739.
I Kristiansand fik Andr. Swane privilegium 2 juni 1779.
Bogtrykkerne paa den tid havde meget vanskelig for at slaa
sig igjennem. Det var derfor intet under, at bogtrykker
S. C. Schwach i Kristiania forsøgte at konkurrere med de
danske forlæggere, der drev god forretning med aviser
i Norge. I 1763 begyndte han udgivelsen af «Norske
intelligenz-seddeler». Snart fulgte de andre byer efter
(jfr. Adresseavisen). — Trykningen udførtes med
træhaandpresser og var meget primitiv, da der kun kunde
trykkes én side ad gangen. «Cristianssandske ugebladets
første nummer blev, efter sigende, trykt paa en
tobakspresse. Sværten paasmurtes trykformen ved hjælp af
baller (tamponer). Haandvalsen kom ikke i brug i
Kra. før ca. 1825. Bogtrykkerne forskrev da en tysker
for at lære dem valsestøbning. En bogtrykker maatte
ogsaa kunne lave sværte. Mange af vore ældre bøger
vidner om, at dette ofte mislykkedes, idet overflødig
linolje ved daarlig sammenblanding flød ud over papiret
og gjorde skriften ulæselig. Fra det 18 aarh.s begyndelse
benyttedes delvis norsk papir fra fabriker ved Akerselven. —
Den første jernhaandpresse kom hid i 1830
fra Hoffmann i Hamburg. I 1840 kom den første
hurtigpresse fra Hüttemeier i Kbh. I smaabyerne brugtes
haandpresser langt op i 1880-aarene. En snedker Hansen
i Kra., «Bogtrykkersnedkeren», byggede i 1830—40 en
hel del træhaandpresser, der spredtes ud over landet.
De første aargange af «Skillingsmagazinet» blev trykt paa
en saadan presse. Kun én side kunde trykkes ad gangen,
og da oplaget var over 2000, blev der saaledes 16000
tryk. Hurtigpressen blev væsentlig drevet med
haandkraft; enkelte steder med vandkraft, saaledes
«Adresseavisen» i Trondhjem og Monsens trykkeri i Kragerø. —
I 1906 indførtes til Norge skriftmateriel for 156700 kr.
(1905: 109500 kr.), klichéer etc.: 34338 kr.(1905: 18300 kr.),
trykfarver: 96000 kr. (1905: 91800 kr.): hertil kommer
told etc. 11 okt. 1906 vedtpges (ifølge lov af 29 juni 1894)
svendeprøver for bogtrykkerfaget. Af den i Norge udg.
typogr. litteratur merkes Devold, «Haandbog i
bogtrykkerkunsten» (Bergen 1863), H. Scheibler, «Om bogtryk
og korrekturlæsning» (1888), «Lære- og mønsterbog for
typografer» (1886), «Haandbog i det moderne reklamevæsen»
(1898) og F.P.Schulze, «Hjælpebog for verks- og
avissættere» (1906). 1892 udg. Chr. Thorvaldsen det første
grafiske fagblad i Norge: «Nordisk trykkeritidende», der
nu udgives af den «Norske bogtrykkerforening» i Kra.
Den første foreningsdannelse af typografer i Kra. fandt
sted 19 sept. 1819, da «Bogtrykkernes sygekasse»
stiftedes. Den gik i nov. 1893 over til den «Typografiske
forening», der stiftedes 23 juli 1872. 22 april 1876
udkom det første nummer af foreningens organ, «Typografiske
meddelelser». 1 april 1885 stiftedes landssvendeforeningen
«Norsk centralforening for bogtrykkere». 6 jan. 1884
traadte principalerne i Kra. sammen og stiftede den
«Norske bogtrykkerforening», og den 17 sept. 1906
dannedes landsforeningen af samme navn, bestaaende af 7
distriktsforeninger. 1862 begyndte uddannelsen af de
første kvindelige sættere i Kra. 1830 havde Kra. 15
bogtrykkerier, 35 haandpresser og 95 arbeidere. Oktober
1906 havde Norge 270 trykkerier (Kra. 81), 316
hurtigpresser, 426 digeltrykpresser, 19 rotationspresser, 38
sættemaskiner og 2250 (Kra. 1182) arbeidere.
Bogtrykkets teknik. Bogtrykkerens første
arbeide ved fremstillingen af en bog er satsen, der
enten kan udføres som haandarbeide eller ved hjælp
af sættemaskine. Ved haandsats er typerne anbragt
i en kasse med mange smaa rum (fag), et til hvert
forekommende bogstav eller tegn.
| A | B | C | D | E | F | G | H | I | K | L | M | N | O | P | Q |
| R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Ä | Ö | Ü | É | È |
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 0 | * | † | ) | ] | § | Ê |
| á | é | í | ó | ú | à | è | ì | ò | ù | â | ê | î | ô | û | ’ |
| ä | ë | ï | ö | ü | — | Å | å | æ | ø | w | J | : | ; | ! | ? |
| Œ | œ | s | t | u | r | k | x | , | . | – | |||||
| z | » | s | v | j | y | Udslut- ninger | |||||||||
| q | Udsl | l | m | i | n | o | p | Udslut- ninger | |||||||
| & | ç Ç | h | fi | fl | Gefirter | ||||||||||
| Skyde- linjer. | c | a | Udslut- ninger | e | d | f | ff | Kvadra- ter | |||||||
| b | Halv- gefirter | g | |||||||||||||
 |
| Sættekassens inddeling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
