Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boïna ... - Ordbøgerne: C - construct ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hverdagslivet under revolutionstiden og keiserdømmet
har større kulturhistorisk end kunstnerisk værd. Hans
portræter af Robespierre og Camille Desmoulins findes
i «Musée Carnavalet» i Paris.
Boïna (sp.), baskisk hue, de karlistiske troppers
kjendemerke.
Boiotien (Bøotien), landskab i oldtidens Grækenland
(omtr. 2600 km.2), begrænset mod n. af det opuntiske
Lokris og Euboiasundet (Euripos), mod s.ø. af Attika,
mod s. af Megaris og den Korintiske bugt, mod v. af
Fokis. Landet er væsentlig et lavland, omgivet af
randbjerge (mod s.v. Helikon, mod s.ø. Kithairon). Talrige
elve gjennemstrømmer B., navnlig Kefisos og Asopos;
den første af disse danner sjøen Kopais (s. d.), som man
allerede i forhistorisk tid skaffede afløb til Euboiasundet.
B.s klima er barskt om vinteren, usundt og
feberbringende om sommeren. Jorden var (og er) frugtbar
og gav i oldtiden frugt, grønsager, vin og hvede; andre
produkter: marmor, salt, bygningstømmer, udmerket
kvæg, fortræffelige heste. Vigtigste byer: Theben, Thespiai,
Plataiai (Platææ) og Tanagra. — Som urbefolkning nævnes
minyerne (s. d.); Theben siges at være grundet af
fønikiske nybyggere (se Kadmos). Omtr. 1100 f. Kr.
indvandrede fra Thessalien de æoliske boioter, der
underkastede sig landet og gav det navn. Stæderne i B.
dannede et forbund, hvis enkelte byer var meget
selvstændige; forfatningen i de fleste byer var aristokratisk.
I perserkrigene sluttede B. sig til perserne (se dog
Plataiai), i den peloponesiske krig kjæmpede B. mod Athen.
Sin glansperiode havde B. under Epaminondas og
Pelopidas (s. d.). 171 f. Kr. blev forbundet opløst af romerne.
Boioterne regnedes i oldtiden for plumpe og uciviliserede
(«molboer»). Født i B. var Hesiodos, Pindar og Plutarch,
men ingen betydelig kunster (om boiotisk kunstindustri
se Tanagra).
Bois-Brulés [bwa-brylé] (Half-Breeds), efterkommere
af fr. kanadiere og indianske kvinder, navnlig i Dominion
of Canada og i de nordv. egne af de Forenede stater.
Bois de Boulogne [bwa-də-bulå’ñ], Boulogne-skogen,
fr., stor vakker park umiddelbart v. f. Paris, n. f. byen
Boulogne-sur-Seine. Den indeslutter en botanisk-zoologisk
have (Jardin d’acclimatation) og to veddeløbsbaner
(hippodrome de Longchamp og h. d’Auteuil).
Boisdeffre [bwadæ’fr], Raoul François Ch. le
Mouton de (1839—), fr. officer. Blev 1894 chef for
den store generalstab og var i denne stilling Dreyfus’
og Dreyfusardernes hensynsløse modstander. Modsatte
sig Dreyfus-processens revision først underhaanden (1896)
og senere officielt under Esterhazy- og Zola-processen
(1897—98); da oberst Henrys falsknerier kom for dagen
i aug. 1898, blev hans stilling uholdbar. Han fik sin
afsked 1 sep. 1898.
Boise [båiz], by i de Forenede stater, hovedstad i staten
Idaho, ved B.-elven, en bielv til Snake River; 5957 indb.
(1900). Militærstat. I nærheden rige guldgruber. Husene
opvarmes med varmt vand, som faaes fra varme kilder.
Boisguillebert [bwagilbær], Pierre le Pesant de
(1646—1714), fr. økonomisk forfatter, var embedsmand i
sin fødeby Rouen. Anonymt skrev han bl. a. de to for
hans fædrelands økonomiske historie overordentlig
vigtige verker «Detail de la France» (1695) og «Factum de
la France» (1707), lidenskabelige anklageskrifter mod det
herskende finanssystem og navnlig mod de for statens
økonomi saa ruinerende skatteforpagtere. B.s maal var
en retfærdigere skattefordeliiig; alvorlig advarede han
mod at udsuge bondestanden. Han skrev ogsaa teoretiske
afhandlinger om nationalvelstandens kilder og viser
sig heri ved sin betoning af jordbrugets betydning som en
forløber for fysiokraterne. B.s lære betegner en kraftig
reaktion mod merkantilismens ensidige handelspolitik.
Boisot, Lodewyk van (—1576), holl. admiral, en
af Nederlandenes mest berømte mænd fra frihedskrigen
mod Spanien. Han vandt en afgjørende seier over den
spanske flaade (75 skibe) ved Reimerswaal i nærheden
af Bergen op Zoom (jan. 1574). I okt. samme aar
undsatte han Leiden. Dæmningerne mod havet var da aabnet,
og B. seilede med sine galeier og pramme over aker og
eng. B. omkom under et forsøg paa at undsætte Zierikzee.
Boisrobert [bwaråbær], François Le Metel de
(1592—1662), fr. professor, var først advokat, men traadte
under pave Urban VIII’s beskyttelse over i kirkens
tjeneste. Om kort tid kom B. i forbindelse med Richelieu
og fremsatte for denne tanken om at oprette det franske
akademi. Udarb. anonymt Richelieus dramatiske udkast.
Boisserée [bwasré], Sulpice (1783—1854), og hans
broder Melchior B. (1756—1851), to tyske
kunstforskere fra Köln, som har indlagt sig stor fortjeneste ved
sine bestræbelser for at samle og bevare især arbeider
af den ældre tyske malerskole. Kong Ludvig I af Bayern
kjøbte deres værdifulde samling og indlemmede den i
Münchens pinakotek. S. B. udgav 1822—31 et
pragtverk over domkirken i Köln.
Boissier [bwasjé], Marie Louis Gaston (1823—),
fr. historiker; f. i Nîmes, studerede i Paris; professor i
retorik og klassisk litteratur ved École normale;
1876 medlem af akademiet. Forfatter til smagfulde
lærde skrifter om emner fra den klassiske oldtid, f. eks.
«Cicéron et ses amis», «La religion d’Auguste aux
Antonius», «Promenades archéologiques», «Rome, Pompéi»,
«Virgile, Horace», «La fin du paganisme», «Tacite».
Boissy d’Anglas [bwasi danglá], François
Antoine, greve af (1756—1826), fr. politiker og forfatter.
Medlem af rigsstænderne 1789 og tilhørte der de
konstitutionelles gruppe. I konventet var han talsmand for
maadehold. Som medlem af de yngres raad beskyldtes
han for monarkiske meninger og blev landsforvist 1797.
Flygtede til England. Kaldt hjem af Napoleon. 1814 i
Ludvig XVIII’s tjeneste. Sluttede sig i de 100 dage til
Napoleon. Derefter paany til Ludvig XVIII.
Boito, Arrigo (1842—), ital. komponist og
forfatter, er som operakomponist et mellemled mellem
Verdi og de senere ital. «Verister». Hans berømte opera
«Mefistofeles» til egen tekst efter Goethes «Faust» faldt
i 1868 fuldstændig igjennem i Milano, men vandt efter
en omarbeidelse 1875 verdensry ved sin egenartede
melodiske og harmoniske rigdom (Kra. 1883 og 93). Andre
verker er «Orestiade» og «Nero». B. er i sit hjemland
ogsaa meget anseet som novellist, kritiker og forfatter
af operatekster, f. eks. til «Gioconda» og til Verdis
«Othello» og «Falstaff».
Boito, Camillo (1836—), ital. kunstforfatter og
arkitekt. Blev 1860 professor i arkitektur ved Brera i
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
