Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bokelsohn ... - Ordbøgerne: C - contemporanéité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
finanslov siden 1884. Har leveret flere bidrag
til Møens historie.
Bokelsohn, Johann, se Johan af Leyden.
Boker [bokə], George Henry (1823—90), nordamer.
digter, diplomat, en tid bosat i Konstantinopel og
St. Petersburg. Han vandt anerkjendelse og gjorde
tildels lykke med sine tragedier «Calaynos» (1848) og
«Francesca da Rimini»; videre kan nævnes dramaerne
«Anne Boleyn» og « Leonor de Guzman». Han havde ogsaa
talent som lyriker, men blev her lidet paaagtet; hans
bedste vers er hans sonetter.
Bokhara, se Buchara.
Bókmentafélag, Hið islenzka, se Islenzka bókmentafélag, Hið.
Bokn, herred i Stavanger amt, 47 km.2 med 789
indb.; 17.5 pr. km.2 Herredet, der svarer til B. sogn
af Tysvær prestegjeld, ligger paa nordsiden af B.-fjorden
i dennes ytre del og bestaar udelukkende af øer,
hvoriblandt Store og Lille B. Øerne er træbare og bestaar
væsentlig af snaufjeld med smaa dyrkede aker- og
myrflekker indimellem. Store B. er 39 km.2 stor og paa
den bor 590 af herredets indb.; dens høieste top er det
kjendte sjømerke B. (Boch van See), 279 m. o. h., der
sees viden om. Paa denne ø ved sundet mellem Store
og Lille B. (Boknesundet) ligger det gamle handelssted
Føresvik, dampskibsanløbssted og postaabneri; her er
ogsaa sognets kirke og et fyr. Befolkningen lever af
jordbrug (faareavl) og fiskeri. Udbyttet af fedsildfiskerierne
var for B. og Tysvær tilsammen i 1903 15000
kr., det samlede udbytte af fiskerierne 20000 kr.
Herredets antagne indtægt i aaret 1906 var 88660 kr..
formuen 506090 kr.
Boknfjorden, den sydligste af Norges store
vestlandske fjorde, gaar som en bred og dyb havarm ind
mellem Karmøen og Tungenes (nordvest for Stavanger).
I sit ytre parti er den opfyldt af store øer, hvoraf i
den sydlige del kan nævnes Mosterø, Bennesø, Finnø og
Ombo m. fl., og i den nordlige Store og Lille Bokn.
Fjorden har forskjellige navne i de forskjellige strøg;
den egentlige B. er saaledes fjordstykket mellem øerne
Rennesø og Bokn. Længer inde forgrener fjorden sig
sterkt og sender arme i flere retninger tildels meget
langt ind i landet, særlig kan nævnes Sandsfjorden med
Sande- og Hylsfjorden i n., og Høgs- og Lysefjorden i s.
Boks, d. s. s. binge (s. d.).
Boksning, nævekamp, stammer fra England, hvor
«selvforsvarets ædle kunst» (the noble art of selfdefence)
er blevet øvet i adskillige hundrede aar. En engelsk
adelsmand, markien af Queensbury, der levede omkr.
1800, fik fastslaaet bestemte regler for b., og hans
lovudkast danner grundlaget for de regler, som gjælder
den dag idag (1907). Der kjæmpes i omgange paa 2
el. 3 minutter med mellemrum paa 1/2 el. 1 minut.
Beseiret er den, der selv erklærer sig overvundet eller,
efter at være slaaet i gulvet, ikke formaar at
reise sig efter 10 sekunders forløb. Er der ikke naaet
noget afgjørende resultat efter et i forveien aftalt
bestemt antal omgange (10, 15, 20 el. 25), afgjør
dommerne, hvem seieren skal tilkjendes. I engelsk b. er det
kun tilladt at støde eller slaa med knyttet haand; spark
eller slag med hovedet er forbudt. Paa hænderne bæres
udstoppede hansker, der skal have en bestemt vegt.
Ved professionelle kampe er hanskerne lettere end ved
amatørkampene. Slagene eller stødene rettes fortrinsvis
mod siden af underkjæven eller hjertekulen, da man
derved har mest udsigt til at slaa modstanderen
bevidstløs. Alle slag under beltestedet er forbudt. Det
hænder sjelden, at boksere, der er slaaet bevidstløse
ved slag ovenfor beltet, har mén deraf udover nogle
faa minutter. I b. spiller styrken ikke saa stor rolle
som udholdenheden og hurtigheden; navnlig gjælder det
at være let til bens for at undvige modstanderens slag.
«Den bedste danser er den bedste bokser», siger et
gammelt engelsk ord. B. har fra England bredt sig til
alle lande, hvor de øvrige engelske idrætter, navnlig
boldspillene, har vundet indpas. I Frankrige øves fransk
b. (la savate), i hvilken spark er tilladt. Da den franske
b. ifølge sagens natur er langt farligere end den engelske,
har den kun ringe udbredelse og øves mere som en
slags gymnastik, under hvilken angrebene kun markeres,
men ikke føres helt ud.
Bol, Ferdinand (1616—80), holl. maler og raderer.
En af Rembrandts betydeligste elever og efterlignere,
særlig i sine portræter paavirket af Rembrandts
ungdomsarbeider. Hans historiske billeder viser undertiden
en lignende paavirkning, men nærmer sig ofte mere den
herskende akademisk-italieniserende retning. Ogsaa hans
raderinger er paavirket af Rembrandt.
Bol el. bøle (n.), bolig, gaard paa landet; men ogsaa
rede, f. eks. hvepse-b., humle-b., muse-b.
Bola, 2—4 kastekugler, ophængt i enden af ligesaa
mange omtr. meterlange, sammenbundne remme. Finder
anvendelse som jagtvaaben hos pampasindianere og
patagoniere, i nyere tid ogsaa hos gauchoer.
Bolag (sv.), enhver paa aftale grundet sammenslutning
for at drive økonomisk virksomhed. Aktie-b.,
aktieselskab; i handels-b. er alle deltagerne personlig
ansvarlige.
Bolama, se Bissagosøerne.
Bolan, fjeldpas i det nordlige Belutsjistan, i
Halafjeldene, fører fra Dadar til Quetta (1710 m.). Gjennem
passet gaar en jernbane, som kommer fra Indien, og en
vei, som ved Quetta deler sig i to, en til Kandahar og
en til Kelat.
Bolbec [bålbæ’k], Frankrige, by i depart. Seine
inférieure, n. f. mundingen af Seine, 11000 indb.
Bomuldsindustri.
Bolbjerg, forbjerg paa nordvestkysten af Jylland,
ved Vesterhavet B. er bygget op af den saakaldte
limsten; en 120 m. ude i havet kneisende kalktop (Skareklit)
viser, hvor langt ud kysten har gaaet.
Bolchov, Rusland, by i guv. Orel, ved Nugr, bielv
(v.) til Oka, 21000 indb. Hampavl og industri.
Bolder-aa, rus. landsby med havn i guv. Lifland ved
Dünas udløb i Rigabugten.
Boldhus, se Boldspil.
Boldini, Giovanni (1845—), ital. maler, studerede
i Florens og London og bosatte sig 1872 i Paris. Hans
psykologiske skarpsyn, hans raffinement og elegante,
virtuosmæssige malemaade har gjort ham til en
blændende fremstiller af den aristokratiske verden, særlig
portræter af damer og børn.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
