Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1163-1164 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boliglaan ... - Ordbøgerne: C - contraband ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

styrede B. med stor kraft og uegennytte, men
beskyldtes for monarkiske planer; Peru og Bolivia afsatte
ham 1827, og general Paez gjorde sig uafhængig i
Venezuela. April 1830 nedlagde han derfor magten og døde
kort efter.

Bolivar, Sydamerika.

1. Depart, i republiken Columbia, mellem det Karibiske hav
og Magdalenaelven, 63810 km.² med 227000 indb.,
3 pr. km.² Kakao- og maisavl. De vigtigste byer
er havnene Cartagena (hovedstad) og Barranquilla.

2. Stat i republiken Venezuela, den midtre del af Venezuela,
fra v. til ø., søndenfor Orinoco og dens tilløb Caparro og
Apure, 230493 km.² med 55000 indb., 0.25 pr. km.²
Staten hed før Sucre. Hovedstad Ciudad B. ved Orinoco.

3. Provins i republiken Ecuador, paa Andesbjergenes
vestskraaning (en af de saakaldte «høilandsprovinser»),
med 43000 indb., hovedstaden Guaranda v. f. Chimborazo.

Bolivar, myntenhed i republiken Venezuela, af
nominel værdi 1 frc. (72 øre) og delt i 100 centimos.
Der præges ikke mindre kurantmynt end stykker paa 5
bolivares (ogsaa kaldt en venezolano).

Bolivia (República Boliviana), Sydamerika, stat, 1226600 km.²,
1734000 indb., 1.4 pr. km.² B. er som nabostaten
Paraguay uden kyst. —

Natur. B. bestaar af to meget
forskjellige dele, høilandet i Andesbjergene i v. og
lavlandet i ø. Høilandet er den mindste, men vigtigste af
de to dele, lavlandet, som er den største del, er endnu
lidet udnyttet og lidet befolket. I B. ligger
Andesbjergenes centrale og bredeste del. Hovedfjeldet danner her
høisletter paa 4—5000 m.s høide. De begrænses i v. af
Vestkordiljerne, af hvilke en rad store vulkaner ligger
indenfor B.s grænse, deriblandt Vestkordiljernes høieste bjerge
og vulkaner: Sajama, 6415 m., Isluga, 5200 m., Lirima, 5830 m.,
Oyagua, 5860 m., Licancaur (i sydvesthjørnet), 6000 m.
Huallatiri, 6000 m., mellem Sajama og Isluga,
er ikke vulkansk. Forbi Isluga gaar veien fra høisletten
ned til Stillehavet (ved Pisagua) gjennem Pichuta-passet,
og nordenom Oyagua jernbanelinjen Oruro—Ascotan—Antofagasta.
Den ene høislette er det store bolivianske
plateau, Puna de B. el. P. de Oruro, mellem Vest- og
Østkordiljerne, et bølgeformet land med høidedrag fra n.
til s. Det begynder i n. ved Titicaca-sjøen og fortsætter
i s. over i det nordvestlige Argentina. Det er 3—5000 m.
høit, har talrige sjøer, saltleier og sumpe, men intet
vasdrag af betydning. Titicaca-sjøen (200 km. lang, 60
km. bred, 8 331 km.², 3854 m. o. h.), hvis østre del
falder indenfor B., har gjennem Desaguadero-elven afløb
til Aullagas (Laguna Pampa A., s. d.) el. Poopö (L. P. de
P.). Østkordiljerne kaldes i n. Cordillera Real og bærer
de vældige toppe Sorata el. Illampu, 6617 m. (ø. f.
Titicaca-sjøen), og Illimani, 6405 m. I disse bolivianske
Østkordiljer ligger en anden høislette, mellem 18 og 22°
s. br., 200—350 km. bred, sænkende sig fra v. (3000 m.)
mod ø. (2000 m.), begrænset i n. af Sierra de Cochabamba,
i s. af Sierra de Victoria og andre høidedrag. Denne østlige
høislette, yungaen, gjennemskaaret af frugtbare dale,
udgjør statens kjerne og samler størstedelen af dens
befolkning (Potosi, Sucre). Her udspringer en mængde
elve, som enten løber til Pilcomayo mod s.ø. eller til
Madeiraelvens kildeelve Rio Grande, Mamoré og Beni i n.

Klimaet er paa punaen koldt og raat, temperaturen
naar om sommeren ikke over 20° og synker om
vinteren til -10°, selv i de lavere dele vokser intet
træ. Men de store malmrigdomme har trukket en forholdsvis
talrig befolkning hidop. Allerede i de høiere
dalfører træffes et mildere klima og et rigere planteliv,
i de lavere dalfører vokser alle den tempererede zones
kulturplanter; her findes store skoge, rige paa cinchona-arter.
Paa yungaen er klima, plante- og dyreliv som i
det indre af Brasilien.

Af befolkningen er 50 pct.
indianere, 12 pct. hvide, 27 pct. mestiser, 0.3 pct. negere.
De hvide, kreolerne, stammer fra de spanske erobrere;
de udgjør bybefolkningen. Indianerne er dels
civiliserede, for en stor del kristne, fastboende smaabønder,
hovedsagelig hørende til de gamle inkafolk kitsjuaerne
og aimaraerne, dels lever de som jægere og fiskere,
chiquitoerne o. a. i n., tupi-guaranierne i s. De talrige
mestiser (tildels choloser, eg. blanding af mestis og neger)
er særlig det politisk urolige element i dette af
borgerkrige hjemsøgte land. Oplysningen staar meget lavt, om
der end i den senere tid er paaviselige fremskridt.
Af den optalte befolkning i 1900 (1633610) havde 1086559
personer i alderen over syv aar ikke modtaget nogen
undervisning. Der findes flere (syv) universiteter, men
de har liden betydning. Ingen nævneværdig litteratur.
Dagspressen er under det middelmaadige. Befolkningen
er væsentlig katolsk, 100000 hedninger.

Boliviansk indianer.

Næringsveie. Landet har mange naturlige hjælpekilder, men
driftsmaade og udnyttelse lader meget tilbage at ønske.
Punaen frembringer byg, poteter og quinoa (af hvis frø
bages brød), lavere nede modnes hvede, mais og europæiske
havevekster. Den boliv. kautschuk, hvis udvinding nu er
landets vigtigste indtægtskilde, regnes til den fineste, som
frembringes; den udskibes fra den brasilianske by Para.
Kvægholdet er utilstrækkeligt, kvæg indføres fra
Argentina. Landets rigdomskilde er bergverksdriften.
Udenfor Nordamerika og Australien er B. jordens største
sølvproducerende omraade (1904: 190000 kg.). Minerne
ved Potosi, som opdagedes 1545 og gjorde Peru til en
saa værdifuld besiddelse for spanierne, hører til B. Men
hverken sølv- eller (endnu mindre) guldproduktionen kan
maale sig med, hvad den har været. En væsentlig del af
sølvet kommer nu fra minerne ved Huanchaca (s.v. f.
Potosi, i Østkordiljernes rand). Andre forekomster er
kobber, tin, vismut, bly, kviksølv. B.s handelsomsætning
(ind- og udførsel) opgives til omtr. 60 mill. kr. (1904).

Færdselsvæsenet er lidet udviklet. Ovenfor er
nævnt jernbanelinjen Oruro—Ascotan. Andre linjer
er dels under bygning, dels projekteret. Udførselen
gaar væsentlig denne vei, altsaa til den chilenske havn
Antofagasta, tildels ogsaa over havnene Arica (Chile) og
Mollendo (Peru), i den senere tid dog ogsaa elveveien
østover (Amasonelven, Parana). De vigtigste byer er

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>