Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1165-1166 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boliviano ... - Ordbøgerne: C - contre-coup ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

La Paz, Cochachamba, Potosi, Sucre, Oruro, Tarija, Santa
Cruz, Trinidad, elvehavnene Puerto Suarez og Villa Bella.
I 1899 aabnedes en ny havn, Puerto Alonso, nu kaldt
Acré, ved elven Acre, tilløb til Purus (Amasonelven).

Forfatningen er dateret 28 okt. 1880.
Præsidenten vælges for fire aar ved direkte folkevalg. Den
lovgivende myndighed indehaves af en kongres i to kamre,
senatet og deputeretkammeret. De 16 senatorer vælges
for seks aar, de 72 deputerede for fire aar. Diæt 300
bolivianos maanedlig, session høist 3 maaneder,
overordentlige sessioner for særlige anliggender. For
stemmeret kræves, at man kan læse og skrive. Republiken er
delt i 9 departementer, 57 provinser og 595 kantoner.
Hovedstaden, som skifter med de politiske partiers magt,
er nu Sucre. —

Historie. Indtil 1776 hørte dette land
under navnet Øvreperu til vicekongedømmet Peru, senere
til vicekongedømmet Argentina. I 1809 begyndte oprøret
mod Spanien, men først i 1825, efter general Sucres
seier ved Ayacucho 1824, kunde landets uafhængighed
proklameres, idet det til ære for frihedshelten Simon
Bolivar antog navnet B. Efter den uheldige krig mod
Chile 1879—80 tabte B. sin kyst, saaledes bl. a. havnen
Antofagasta. I april 1905 er den endelige grænseordning
vedtaget, hvorefter Chile har forpligtet sig til at bygge
en jernbane fra Arica til La Paz. Grænsestridigheder
med Peru og Brasilien (om Acré-distriktet) har i
hovedsagen fundet sin afgjørelse i 1903—04. I det sidste
fjerdedels aarh. har B. omsider nydt fordelen af længere
perioder af indre fred.

Boliviano (eg. peso b.), siden 1863 myntenhed i
Bolivia. B., der udpræges i sølv, svarede oprindelig til
en værdi af 5 frcs. (kr. 3.60), men dens kurs har været
vaklende, undertiden under det halve af den paalydende
værdi. En b. deles i 10 reales eller 100 centimos.

Bolk (balk), i ældre nordisk retssprog betegnelse for
lovafsnit, hvor indbyrdes sammenhængende emner er
behandlet. Balk bruges i Sverige endnu som betegnelse
for landslovens forskjellige hovedafsnit.

Bolk, plankevæg mellem to ko-baaser (baas-b.).

Bolkesjø, sanatorium ved et lidet vand af samme
navn paa veien mellem Kongsberg og Tinnoset (Tinnsjøen),
Gransherred, Bratsberg amt. Fra sanatoriet vid udsigt,
bl. a. sees Gausta, Lifjeld og Blefjeld.

Boll, Franz (1867—), t. filolog, 1903 professor i
Würzburg, har bl. a. udgivet «Sphära, neue griechische
Texte und Untersuchungen zur Geschichte der
griechischen Sternbilder» (Leipzig 1903) og er medudg. af
«Catalogus codicum astrologum Græcorum» (Brüssel 1898 ff.).

Boll, Franz Christian (1849—79), t. fysiolog, f. i
Neubrandenburg, 1873 prof. i fysiologi i Rom. Bekjendt
for sine histologiske arbeider, særlig over synspurpuret.

Boll, Reinholdt Fredrik (1825—97), n.
marinemaler, uddannet ved Kjøbenhavns kunstakademi og fra
1850 under veiledning af Vilhelm Melby. Hans besøg i
Düsseldorf i 1855 har ikke havt nogen indflydelse paa
hans kunst. Han har med forkjærlighed skildret havet
og den norske kyst.

Bollandister er et efter Joh. Bolland (1596—1665)
opkaldt jesuitisk selskab, som udgiver «Acta sanctorum»,
d. e. biografier af helgenerne. I aarene 1643—1794
udkom 53 bind. En ny serie begyndte 1837.

Bolle, se Ølbolle.

Bowlinger, Otto (1843—80), t. læge, prof. i alm.
patologi og patologisk anatomi i München. Forfatter til en
del videnskabelige afhandlinger, særlig «Atlas und
Grundriss der pathol. Anatomie», 1896. Stifter af «Deutsche
Zeitschrift für Thiermedizin und vergleich. Pathologie».

Bolmen, Sverige, største indsjø i Småland, i sydvest,
183 1/2 km.² afløb Bolmån (tilløb til Lagan). I B. ligger
en af Sveriges største indsjø-øer, den vakre Bolmsön,
15 km. lang og 4 km. bred, med mange oldfund.

Bologna [bålå’nja], Giovanni da, eg. Jean Boulogne
fra Douai i Flandern (1529—1608), flamsk-ital.
billedhugger. Uddannet som saadan i Flandern kom han
25 aar gammel til Italien og bosatte sig 1553 i Florens.
Han er paavirket af Michelangelo, men er dog den af hans
efterfølgere, som holdt sig mest fri for manér. Hans
broncefigurer udmerker sig ved sin dekorative
silhouettevirkning, der navnlig lader dem tage sig smukt
ud i friluft. Hovedverker af ham er «Sabbinerindernes rov»
(1583) i Loggia de’ Lanzi i Florens og «Merkur» i Museo
Nazionale sammesteds (1564). Bedst er hans fontæner:
«Neptunfontænen» i Bologna (1563—67), de to fontæner
i Bobolihaven i Florens (1576 og 1585) og den «Badende
Venus» i Villa Petraja.

Bologna [bålå’nja], Italien.

1. Provins i landskabet Emilia i (den tidligere
provins) Romagna, 3752 km.² med 542 000 indb., 144 pr. km.²,
i nord slette, gjennemstrømmet af tilløb til Po, i syd fjeld
(Apenninerne). Silke- og kvægavl, hamp af fineste kvalitet.

Bologna: Portico dei servi.

2. Provinsens hovedstad (det ældgamle Felsina, efter
erobringen af de keltiske boj er kaldt Bononia), ved foden af
Apenninerne, mellem Reno, Aposa og Savena, 152000 indb.
B. betegner et overordentlig vigtigt veikryds, hvor (før
Genua blev forbundet med Posletten ved jernbanetunnel)
alle veie fra nord samledes, for atter at grene sig ud
mod syd, dels over Apenninerne til Toscana, dels langs

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>