Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1173-1174 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bombycidæ ... - Ordbøgerne: C - contrôlement ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faldt ned, idet der i b. var anbragt et brandrør eller en
lunte, hvorved krudtet antændtes. B. havde ofte 2
hanker for lettere at haandteres ved ladningen. De blev
udskudt af glatløbede morterer med smaa ladninger og
stor elevation (udgangsvinkel); kuglebanen blev derved
meget krum, saa at de faldt næsten lodret ned; b. egnede
sig derfor bedst til beskydning af overdækkede rum og
maal bag dækninger. —

B.-sikre rum anordnes ved
befæstninger for at skaffe ly mod fiendens beskyldning
for besætning, ammunition, proviant, forbindingspladse
m. v. Forat et rum skal kunne ansees for b.-sikkert,
regner man, at taget maa have en tykkelse af mindst
2 m. fast fjeld eller beton eller 8—10 m. jord med
tilsvarende tykke vægge. —

2 (Geol.). Vulkanske b. er
rundagtige, draabe- eller egformede, næve- til hovedstore
lavaklumper. De opstaar ved, at lava i halvtflydende
tilstand rives med af de fra krateret voldsomt undvigende
dampe og størkner i luften. Lavamassen kommer i en
hurtig roterende bevægelse og faar af den grund draabeform.

Bombycidæ (bombyx), se Spindere.

Bombyx, se Spindere.

Bomerke, eiendomsmerke, en af simple geometriske
tegn sammensat figur, der i tidligere dage anbragtes paa
huse, arbeidsredskaber og husgeraad og ofte tillige tjente
som navnunderskrift og blev anbragt i underskriverens sigil.

Segl med bomerke fra 1366. Oslo.

Segl med bomerke fra 1420. Sande, Jarlsberg.

Hvorvidt b. fulgte gaarden (buen), slegten eller personen,
er endnu ikke tilstrækkelig udredet, men man synes
nærmest at antage, at merket har fulgt gaarden og dens
eier. [Litt.: «Foreningen til norske fortidsmindesmerkers
bevaring» (1901). Peder Asmundstad, «Bumerker» (1902),
Fred. B. Wallem, «En indledning i studiet af nordiske
bomerker».] — Ogsaa andre germanske folk kjender b.,
se Homeyer, «Die Haus- und Hofmarken» (1870),
hovedverket om emnet.

Bomhoff, Karl Gether (1842—), n. bankmand,
uddannede sig som farmaceut og industrikemiker, i hvilken
egenskab han 1868 knyttedes til en fabrik i Dresden.
Efter nogle aars ophold her og reiser i forskjellige lande
vendte han tilbage til Norge og anlagde i 1870-aarenes
begyndelse en fabrik for fremstilling af jod og kalisalte
af sjøtang, en dengang hertillands ny industri. Derhos
var han efterhaanden deltager i flere andre industrielle
foretagender, i nogle aar bl. a. som direktør for
Trondhjems mekaniske verksted. 1884 valgtes han af
stortinget til direktør for Norges bank i Trondhjem og blev,
da bankloven af 1892 traadte ikraft, udnævnt til dens
chefdirektør, efter hovedsædets flytning 1 jan. 1897 i Kra.
I Trondhjem deltog B. i byens kommunale anliggender
og var 1895—97 en af dens repræsentanter paa stortinget.
B. har oftere i pressen og ved foredrag ydet bidrag til
belysning af nationaløkonomiske og finansielle spørsmaal.

(Fot. af Hilfling Rasmussen.) Karl Gehter Bomhoff.

Bomme, madskrin, madæske, af aflang eller rundagtig form.

Bommel eller Zalt Bommel, Nederlandene, by i
Gelderland, ved sydbredden af Waal, paa den af Waal og Maas
dannede ø Bommeler Waard, 4000 indb.

Bommesi, kipret bomuldstøi, der ved opkradsning er
gjort laaddent.

Bomolje, se Olivenolje.

Bompenge, se Bom.

Bomseil, se Bom.

Bomuld er haar paa bomuldsplantens frø. Haarene
er 20—50 mm. lange, 0.02 mm. brede, éncellede.
Cellevæggen bestaar af ren cellulose og er udvendig beklædt
med en hud. Haaret har fladt hulrum og en vreden
form, hvorved det under mikroskopet let kjendes fra
andre spindefibre. Ved mercerisering, behandling
med sterk natronlud, mister b. overhuden og antager
et silkelignende udseende. Et enkelt haar taaler en
belastning af 2.5—4.5 kg. og har en brudlængde (s. d.)
af 27 km. for de bedste sorter, men kun 7.5 km. for
ostindisk. De teknisk vigtigste sorter er:
Nord-amerikansk b., deriblandt de bedste sorter
Sea-Island el. lang Georgia, kort Georgia, Louissiana,
Virginia o. s. v.; sydamerikansk b. er i almindelighed
meget god, særlig brasiliansk, tildels ogsaa middels god;
vestindisk b. er næsten ligesaa god som de forannævnte,
men slet renset; ostindisk b. mindre god, kort og uren;
bengalsk b. er den mindst gode af alle sorter; levantiner b.
fra europæisk og asiatisk Tyrki er middelsgod; afrikansk b.
er af forskjellig kvalitet.

Bomuld seet gjenn. mikroskop. A bomuldshaar; d vredne partier; 1 hulrum; s tyk kant; e spids, t umoden (død) bomuld. — B med kobberoksydammoniak behandlet bomuld med sprængt overhud, c. C tversnit af bomuldshaar.

B.s-h østens udbytte angivet i mill, baller à 200—300 kg.
sees af følgende tabel:

Aar	Nord- amerika.	Ost- indien.	Ægypten.	Brasilien og andre.	Samlet udbytte.
1880 ....	6	2	0.4	0.2	9
1890 ....	8	3	0.5	0.3	12
1900 ....	10	3	0.7	0.9	15

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>